Sådan får du et godt lys i din bolig

Lyset i dit hjem har stor betydning for dit velvære, da det jo typisk er her, du tilbringer meget tid. Samtidig er lyset også med til at skabe det udtryk, du ønsker i dine rum, og lyset bidrager således til den hjemlige stemning. Der findes flere metoder til at skabe et godt lys i din bolig, men overordnet set handler det om at påvirke det elektriske lys og dagslyset. Som nybygger har du en oplagt mulighed for at skabe det optimale lys i din bolig, og derfor bør du nøje overveje, hvordan du kan få det helt rigtige lys frem i de forskellige rum.

Fantastisk lys i boligen fra store vinduer i en stue.

Elektrisk lys 

Når det kommer til det elektriske lys, har du et utal af muligheder for at placere lyset ideelt. Det elektriske lys har stor betydning for mange af de aktiviteter, du foretager dig i dit hjem – om det så er arbejde på kontoret, madlavning i køkkenet eller noget helt tredje. Hvert rum kræver noget forskelligt af lyskilderne, og du opnår derfor det bedste resultat ved at tage højde for rummenes individuelle karakterer. Gennem den følgende liste kan du blive klogere på, hvilken slags lys der kræves i nogle af de mest almindelige rum:

  • Kontor: Hvis du vil arbejde eller læse ved et skrivebord på dit kontor, bør du vælge en retningsbestemt lyskilde med høj farvegengivelse. Det kan for eksempel være en justerbar skrivebordslampe, der kan give dig asymmetrisk læselys, så lampen ikke lyser direkte på det, du arbejder med. Derudover anbefales det, at du hænger en stor lampe op i loftet, så du også kan modtage lys ovenfra.
  • Køkken: Mange aktiviteter finder sted i køkkenet, og derfor bør du dele rummet op i forskellige arbejdszoner, så du kan hænge lamper op, der tilgodeser de mange funktioner. Ved vasken er det særligt vigtigt, at du monterer to lamper, som lyser skråt ind mod hinanden, så du undgår genskin fra vasken.
  • Badeværelse: Ved badeværelsespejlet er det vigtigt at have en god lyskilde med de rette vinkler, da øjet skal kunne se detaljer på kort afstand. Du bør vælge at sætte to lamper op, som du placerer tæt på spejlets hjørner. Samtidig skal du huske på, at lamperne skal hænge ud fra væggen, så de kan kaste lys ned mellem spejlet og dit ansigt.
  • Spisestue: Lyset over spisebordet er vigtigt, da det er her, du og din familie ofte er samlet. Lampen bør have en retningsbestemt lyskilde, der peger enten op eller ned, så lyset ikke blænder nogen omkring bordet. Derudover er det en god ide at investere i en lysdæmper, så lampens lys kan indstilles i forskellige styrker, alt afhængig af hvilke aktiviteter der finder sted omkring bordet.

Læs også artiklen: Den rigtige belysning betyder alt

Dagslys

Dagslyset er med til at forbedre indeklimaet i din bolig, og derfor bør du indrette dit hjem sådan, at der kan komme så meget lys ind som muligt. Du kan blandt andet overveje, hvor dybt dit hus skal bygges, da det har betydning for, hvor meget dagslys der kan ramme midten af din bolig. Udover dette kan du for eksempel sørge for at male vægge og lofter i lyse farver, så lyset reflekteres. Størrelsen og den rette placering af vinduespartierne kan også være med til at give mere dagslys. Samtidig kan du spare penge på varme- og elregningen.

[d_quote source=”” align=”right”]
Det er selvfølgelig ikke muligt at få det samme lysindfald i alle rum, og derfor er du er nødt til at vælge, hvilke rum der skal have mest dagslys.
[/d_quote]

Du bør indrette din bolig efter dagslyset, og derfor kan du for eksempel rykke kontoret eller opholdsrummene hen til et vindue, så dagslyset udnyttes bedst muligt. Med ovenlysvinduer har du også mulighed for at skabe et naturligt lys, selvom rummet måske ikke har en optimal placering i forhold til dagslyset. Særligt i gangarealer er det en stor fordel at få et naturligt lys ned fra oven, da det løfter rummet til at være mere end blot en gennemgangszone.  

Læs også om byg nyt hus

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her