Energiklasser og energimærker - Dit Nybyggeri | Dit Nybyggeri
Bliv klogere på energiklasser

Bliv klogere på energiklasser

Det kan være en jungle at finde rundt i de forskellige energiklasser inden for byggeri. Hver enkelt energiklasse har flere navne, og overordnet set minder energiklasserne meget om hinanden, hvilket gør det besværligt at holde styr på dem. Dit nybyggeri guider dig gennem junglen af energiklasser.

Energiklasser og boliger

Når vi snakker energiklasser i forbindelse med boliger, så fungerer energiklasser som et pejlemærke for, hvor energivenligt dit hus er. Der findes flere forskellige energiklasser, og de indikerer, hvor meget energi der bruges til opvarmning, varmt vand, ventilation og køling i boligen. Når du bygger nyt, er det værd at overveje, hvilken energiklasse dit nybyggeri skal tilhøre, da det kan have betydning på sigt. 

Hvilken opvarmning skal dit hus have?

Første fase er, at tage stilling til hvilken opvarmning man ønsker i sit hus. Her er der forskellige former for opvarmningstyper:

  • Jordvarme
  • Fjernvarme
  • Solenergi
  • Vindenergi

Her er den mest almindelige opvarmningsform fjernvarme. Fjernvarme har typisk en varmeudgift på 13.852 kr. årligt, hvor prisen naturligvis afhænger af det enkelte fjernvarmeværk. Fordelen ved at bruge et fjernvarmeanlæg er, at det har en lang levetid. Et fjernvarmeanlæg kan bruges i 30 år eller mere. Derudover er et fjernvarmeanlæg både driftssikker og billig løsning. 

Hvis man ønsker en anden form for opvarmning, og gerne vil have en billig løsning, er jord-til-vand varmepumpe et godt alternativ, som har en varmeudgift på 6.425 kr. årligt. Dog kræver et jord-til-vand varmeanlæg et udeareal på mellem 450 og 700 kvadratmeter. Jordvarme koster meget strøm at udøve, men her kan man supplere med solceller.

Overholdelse af bygningsreglementet

Når man taler om energimærker, er der 7 energimærker man skal tage højde for. A er det bedste energimærke, mens G er det ringeste energimærke. Når vi taler om energimærke A, er der hele fire forskellige, man skal være opmærksom på. Det vedrører bygningsreglementet for de enkelte årgange. I Danmark opererer vi med fire energiklasser:

  • BR10 (standardhuse)
  • 2015-huse
  • 2020-huse (nulenergihuse)
  • Passivhuse (plusenergihuse)

Energimærker til boliger og energiklasser

Kravene for 2015 og 2020 huse minder meget om hinanden, men 2020-husene adskiller sig ved, at huset selv producerer den energi, som det skal bruge. Det betyder også, at kravene er mere skærpede. For eksempel skal tætheden leve op til højere krav, hvilket betyder, at kravene til luftskiftet i boligen også er højere.

Det seneste bygningsreglement, som gælder i øjeblikket er bygningsreglementet 2020. Derfor vil du som udgangspunkt være berettiget til energimærke A2020. Bruger du et byggefirma til at opføre et hus for dig, skal du være opmærksom på, at du skal have dit energimærke samtidig med, at der udstedes en ibrugtagningstilladelse. Når byggeriet er færdiganmeldt, har du dermed krav på, at få et energimærke fra det byggefirma som har opført huset for dig.

Derudover må huset ikke forbruge mere energi end det bygningsreglement tillader. Her taler man om husets energiramme, hvor der indgår huset samlede behov for energi til:

  • Opvarmning
  • Ventilation
  • Nedkøling
  • Varmt brugsvand

Ønsker du et endnu mere energivenligt hus end 2020-huset, så er passivhuse svaret. Passivhuse er indtil nu den mest energivenlige energiklasse. Passivhuse stammer fra Tyskland. Grundlæggende minder 2020-huse og passivhuse meget om hinanden i de krav - dog er kravene højere til passivhuse. Derudover ligger der også en forskel i, at der ved passivhuse ikke kun er krav til energiforbruget, men også til materialerne. Samtidig stilles der også krav til forbruget af husholdningens el - eksempelvis hårde hvidevarer. Sidst men ikke mindst skal man være opmærksom på, at materialerne til passivhuse er svære at skaffe.



Læs også artiklen: Drag større nytte af sollyset

ENERGIMÆSSIG FREMTIDSSIKRING AF DIN BOLIG

Generelt gælder det, at jo lavere en energiklasse du bygger efter, jo mere skærpede bliver kravene. Det betyder i det fleste tilfælde også, at det er dyrere i selve byggeprocessen. Når du bygger et lavenergihus, så vil det ofte være forbundet med en række meromkostninger til eksempelvis materialer. Til gengæld er den ekstraomkostning ofte tjent hjem igen på sigt, når energiforbruget falder til eksempelvis opvarmning og ventilation.

Som nybygger skal du også have fremtiden for øje, når det kommer til energiklasser. De lave energiklasser har en positiv indvirkning på værdien af boligen, og samtidig sikrer du dig mod, at din bolig ikke bliver energimæssigt forældet på få år. 

Læs mere om bygningsklasse 2020

Kilde: Bolius,
Energistyrelsen, http://www.energitjenesten.dk/lavenergi-klasse-2020.html
Greenmatch, http://www.greenmatch.dk/blog/2014/04/her-er-de-vigtigste-krav-til-isolering-br10-2015-2020-og-passivhuse