HVAD ER JORDVARME?

Jordvarme er en effektiv og miljøvenlig opvarmningsmetode, hvor du udnytter varmen i jorden ved via et jordvarmeanlæg. Et jordvarmeanlæg kan producere mere end tre gange så meget energi, som det forbruger.

HVAD ER ET JORDVARMEANLÆG?

Et jordvarmeanlæg består af en varmepumpe og en jordslange, der sammen udnytter solens varme i jorden. Jordslangen graves knap én meter ned i jorden, og fyldes med frostvæske. Frostvæsken i slangen opvarmes af den omkringliggende jord og løber ind til varmepumpen. Varmepumpens fire elementer opvarmer frostvæsken og omdanner væsken til energi, som afleveres til centralvarmeanlægget. På den måde produceres der varmt vand, der for eksempel kan bruges til rumopvarmning eller varmt vand i bruseren. 

Et jordvarmeanlæg er uafhængigt af årstiderne, og fungerer således året rundt, da der altid er varme i jorden. Det er dermed en vedvarende energiform, der ikke er afhængig af vejret på samme måde som eksempelvis solceller.

HVAD KOSTER DET AT ETABLERE ET JORDVARMEANLÆG?

Når du laver en tilbygning, kan det være værd at overveje at få installeret et jordvarmeanlæg. Et jordvarmeanlæg er lidt dyrere end nogle af de traditionelle varmeanlæg og koster mellem 70.000 og 120.000 kroner. Prisen for et jordvarmeanlæg er kan være svingende, da den afhænger af størrelsen på dit hus, og hvor meget varme du har brug for. Du kan til gengæld forvente, at din investering i et varmeanlæg er tjent ind på under 10 år, da der er op til mellem 50 og 60 procent besparelser at hente på din varmeregning. 

Fordele ved jordvarme og jordvarmeanlæg: 

 

  • Effektiv og miljøvenlig opvarmningsmetode
  • Minimal vedligeholdelse
  • Store besparelser på varmeregninger
  • Det er billigere og mere praktisk at etablere et jordvarmeanlæg i et nybyggeri
  • Støjsvagt anlæg
  • Mindre påvirkelig overfor prisstigninger end elvarme 

Ulemper ved jordvarme:

  • Højere etableringsudgifter sammenlignet med andre opvarmningssystemer. 
  • Din tilbygning skal være velisoleret for, at det kan varmes op med jordvarme.

 

VÆRD AT VIDE

  • Jordtypen på din grund har betydning for virkningsgraden. Som eksempel er en sandet jord ikke lige så god som en lerholdig og fugtig jord, da denne type af jord bedre leder varme, og dermed energi til jordvarmeanlægget. Du kan få tjekket jordtypen af en professionel. 
  • Jordslangen graves i jorden. Det anbefales, at man ikke planter træer og buske ovenpå varmeslangerne, fordi de kan skygge for solen.
  • Vil du have et jordvarmeanlæg, skal du først søge godkendelse hos din kommune.
  • Dit jordvarmeanlæg skal efterses mindst én gang årligt af en professionel jordvarmesagkyndig.

KILDER:
Greenmatch

EnergiTjeneste

Energispecialisterne

Dansk Energi Center