Når du skal bygge nyt, kan du derfor være med til at hjælpe med at begrænse energispildet ved at bygge et lavenergihus. I dag skal nybyggeri som minimum opfylde bygningsreglementets krav til energiklasse 2015. Det betyder, at det, der tidligere blev karakteriseret som et lavenergihus, i dag er standarden for nybyggeri.

Et lavenergihus er i dag derfor et hus, som lever op til kravene fra bygningsreglementets energiklasse 2020. Det skyldes, at et lavenergihus, ifølge myndighederne, er et hus, der opfylder kravene til det efterfølgende bygningsreglement.

Standard-, lavenergi eller passivhus?

Når du skal i gang med at bygge nyt hus, skal du derfor overveje, hvilken energiklasse du vil bygge efter. Der findes dog flere muligheder end blot at bygge enten et standard- eller et lavenergihus. Det kan eksempelvis være passivhuse, som har endnu strengere krav end 2020-huse.

Fælles for lavenergi- og passivhusene er, at der kan være penge at spare på energiregningen i det lange løb, samtidig med at indeklimaet i både lavenergi- og passivhuse ofte er langt bedre end i eksisterende boliger. Selvom du vælger blot at bygge et standardhus, som følger 2015-kravene, er det dog stadig et optimeret hus, som giver en billigere energiregning end de eksisterende boliger.

Hvordan bygger man et energirigtigt hus?

Det lavere energiforbrug ved lavenergi- og passivhuse opnås ved, at der stilles større krav til isoleringen, tætningen, vinduer og ventilationen.

Isolering og tætning

Når man bygger et energirigtigt hus, skal der være et tykkere lag af isolering, end der er ved eksisterende enfamilieshuse. Samtidig skal man undgå kuldebroer. En kuldebro er steder og utætheder, hvor varmen kan tabes til omgivelserne.

Det betyder altså, at der er krav til både isolering og tætningen, så der er mindst mulig varme, der bliver afgivet til omgivelserne. På den måde kan man nemlig undgå at opvarme huset mere end højst nødvendigt.

Vinduer

I lavenergihusets begyndelse var det ofte små mørke huse med tykke vægge og små vinduer. Det er dog ikke længere tilfældet, og man kan i dag derfor sagtens bygge lavenergi- og passivhuse med højt til loftet og store vinduer.

Vinduerne er rent faktisk med til at opnå den bedre isolering. Det skyldes blandt andet, at husene skal være udstyret med A-mærkede energiruder, som gør at varmen ikke siver ud. Samtidig kan energiruderne også bruges til at udnytte solens varme, og man kan rent faktisk spare energi ved at få lavet store vinduer frem for små. Det skyldes, at glasset isolerer bedre end vinduesrammerne. Når man bygger et energirigtigt hus, er det derfor også vigtigt, at man overvejer husets placering på grunden, så vinduerne kan udnytte solens varme bedst muligt.

Ventilation og varmegenvinding

Et hus med store, sydvendte vinduer kan dog hurtigt gøre huset ulideligt varmt at opholde sig i. Dette er dog ikke et problem i de energirigtige huse, da der også er krav om, at huset skal have en god ventilation.

Da ventilationen klarer luftudskiftningen i huset, er det dermed ikke nødvendigt selv at lufte ud. På den måde slipper du for både træk, fugt, støj og svingende temperaturer. Det vil altså sige, at du opnår et bedre indeklima i dit hus, samtidig med at energiforbruget mindskes.

Samtidig er det et krav, at ventilationen har varmegenvinding. Det betyder, at ventilationen skal have en varmeveksler, som kan overføre varmen fra den eksisterende luft til den friske luft. Det er i dag muligt at købe varmevekslere, som kan genvinde op til 80 % af varmen, og som samtidig har et begrænset forbrug til ventilatoren.

Solceller og varmeforsyning

Selvom man med de energirigtige huse forsøger at mindske energibehovet, er det dog for det meste stadig nødvendigt at tilføre en form for energi til at opvarme huset.

Man har typisk opvarmet huse med olie, gas eller fjernvarme. Men da hverken lavenergi- eller passivhuse har behov for en stor energitilførsel, er det muligt at søge om dispensation fra kommunens tilslutningspligt.

I stedet kan man nøjes med at forsyne huset med enten jordvarme, varmepumpe eller solvarme. Du kan derfor gøre dit energirigtige hus mere klimavenligt ved at sørge for at udnytte de vedvarende energikilder.

Yderligere krav til passivhuse

Som tidligere nævnt har passivhusene endnu strengere krav end 2020-husene. Et passivhus er derfor en form for superlavenergihus. Foruden at et passivhus’ energiramme er strengere end 2020-husenes, stiller passivhusene også krav til elforbruget. Det betyder, at en husholdnings samlede elforbrug maksimalt må være på 120 kWh/m2. Husholdningens elforbrug dækker alt lige fra hårde hvidevarer og lys til ventilation og rumopvarmning.

Nogle mener dog, at forskellen mellem passivhusene og 2020-husene er, at der er taget højde for komfort og brugervenlighed i 2020-husene, mens passivhusene i stedet bygges med det ene formål at være energineutrale.

Er det dyrere at bygge et energirigtigt hus?

Det er svært at sige, hvad der er billigst at bygge, da prisen på nybyggeri afhænger af en lang række valg, man som bygherre gør sig. De energirigtige huse har dog tidligere været dyrere at opføre end standardhuse. Men i takt med, at der kommer flere og flere lavenergihuse og dermed flere og flere, som kan bygge dem, ændrer priserne sig også.

Det er i dag derfor ikke nødvendigvis meget dyrere eksempelvis at bygge et lavenergihus. Til gengæld vil man på den lange bane hurtigt kunne tjene de ekstra omkostninger ind, da man opnår en mindre energiregning. Det kan derfor være en økonomisk god investering at bygge et energirigtigt hus, samtidig med at man også er med til at passe på miljøet.

Nul-energi- og plusenergihuse

Foruden lavenergi- og passivhuse er det i dag også muligt at bygge nul-energihuse og plusenergihuse.

Et nul-energihus er et hus, hvor energiforbruget er lig med 0. Det betyder, at det samlede energiforbrug cirka svarer til den mængde vedvarende energi, som huset skaber.

Et plusenergihus er derimod et hus, som producerer mere vedvarende energi, end huset forbruger. Et plusenergihus kan i nogle tilfælde producere nok energi til, at man kan sende det ind til det offentlige netværk.

Læs de mest populære artikler i vores årbog Læs årbogen gratis her