Lavenergihus: Fra gasbeton til flamingo

Der kommer mere og mere fokus på energimærker og lavenergibyggeri. Heldigvis er der flere forskellige muligheder foran dig, når du skal bygge et lavenergihus. For eksempel kan du bygge dit lavenergihus i alt fra gasbeton til flamingo.

Sort lavenergihus med en terrasse og en have.

Du falder måske bagover, når du hører om priserne på at bygge et lavenergihus frem for andre hustyper. Det er fordi, du skal tænke langsigtet og se det som en investering, der giver afkast i det lange løb. Huset bliver billigt at bo i og ikke mindst mere attraktivt at sælge igen om mange år. Der er flere muligheder på markedet når det kommer til lavenergihuse, såsom stål, gasbeton eller endda flamingo.

“Men lad være med at lade energikravene diktere fuldstændigt, hvordan du bygger. Gå ikke 100 procent på kompromis med arkitekturen, men få hjælp til at udfordre mulighederne,” råder arkitekt Jakob Mumm, der har arkitektkontor under eget navn i Aarhus. 

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Hvad er et lavenergihus?

Et lavenergihus udnytter først og fremmest naturens ressourcer på bedste vis – det kan for eksempel være ved solcelleenergi eller jordvarme. Et lavenergihus skal opnå energimærket A eller A+. Reglerne for et 2015 lavenergiklasse-hus er, at det kun bruger ca. 40 kWh/kvm per år, hvilket er en besparelse på 50 procent i forhold til et standardhus. I 2020 skal et nybygget lavenergihus helst ikke overstige 20 kWh/kvm per år.

En typisk varmeregning på et lavenergihus ligger på omkring 5000 kroner om året, men det kommer selvfølgelig an på den enkelte familie og den specifikke typehus. 

Læs også artiklen: Er jordvarme en god idé?

Det æstetiske

Der behøver faktisk ikke være den store forskel på det arkitektoniske udtryk, selvom du vælger at bygge et lavenergihus. Det hele handler om materialevalg, byggemetode og isolering.

Lavenergihus i stål

Med ydervægge af stål, som stikker mindst halvanden meter ned i jorden, får du et både tæt og varmeledende hus. Stålpladerne leder jordvarmen op i huset, og fordi væggene derfor bliver varmere end for eksempel luften om vinteren, mindskes varmetabet gennem ydervæggene. Du skal isolere væggene på indersiden, og på ydersiden kan du både bevare stållooket, eller beklæde dem med en anden type væg. Samtidig kan du genbruge stål fra for eksempel skibe, og på den måde slå et slag for bæredygtighed og klimaet.

Det er endnu ikke så almindeligt i Danmark at opføre et hus med stålskelet, men faktisk behøver det ikke koste mere end et almindeligt parcelhus.

Lavenergihus i Gasbeton

Med et hus i gasbeton – eller rettere gasbetonblokke – behøver du ikke yderligere isolering. Det kræver dog, at du gerne vil have et hus med pudset facade, fordi blokkene af gasbeton er din ydervæg. Du kan dog vælge at beklæde gasbetonhuset med en ventileret træbeklædning. Fordi du bygger huset af små blokke, er der stort råderum for arkitekten og det æstetiske input herfra. I forhold til en traditionelt muret mur nedsættes byggetiden med 40 procent, hvis du vælger et hus i gasbeton. Og så får du også et hus, hvor ydervæggene ikke kan brænde, ligesom der hverken kan gå råd eller svamp i det uorganiske materiale.

Lavenergihus i Flamingo

Din første tanke er måske, at et hus bygget af flamingo vil flyve væk. Men bare rolig, det er ikke tilfældet. Der er et hulrum i flamingoen, som bliver fyldt med beton, så huset står godt fast. Denne type vægge er ligesom gasbetonvæggen meget tæt, og det minimerer varmetabet. Du kan beklæde facaden med sten, træ, eller blot pudse den, og det er meget let at skære til og forme efter dine ønsker.

Læs også artiklen: God isolering giver økonomisk gevinst

Der findes flere andre løsninger på markedet, og flere typehusfirmaer har bud på lavenergihuse, så spørg dig frem.  

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her