Materialeliste | Dit Nybyggeri
Materialeliste

Materialeliste

Én ting er husets design, dets planløsning og arkitektur. Noget helt andet er det endelige valg af materialer. Her taler vi ikke blot om murstenstype og farve på de indvendige vægge, men om alt fra gulve til lofter, hårde hvidevarer og belysning.

Lige meget om du har valgt at få arkitekttegnet din bolig eller om du har valgt et typehus, så er der mange valg at foretage i forhold til materialer. De fleste typehusfirmaer har en række standardiserede løsninger, og ofte har du flere forskellige valgmuligheder undervejs, så du kan tilpasse det til dine ønsker.

Under hvert hovedvalg, er der en hel masse undervalg, som du skal tage stilling til. Det kan handle om både form, farve og kvalitet. Inden byggeriet går i gang skal du helst have en detaljeret liste over samtlige materialevalg underskrevet og klar. På den måde undgår du misforståelser.

Læs også artiklen: En jungle af mure

Hvad skal listen indeholde?

Listen bliver hurtigt lang, men her følger en opremsning af alle de ting, du skal tage stilling til, og som helst skal stå på materialelisten: 

  • Fundament
    • Herunder de forskellige lag i fundamentet samt isolering, eventuelt kælderfundament, regnvandsafledning og afløb.
  • Facade og sålbænke
    • Type mursten og fuger. Skal de vandskures?
  • Gavle
    • Hvilken type gavl, opmuret eller andet?
  • Tag
    • Hvilken tagtype, materiale, farve og producent? Hvilken isolering?
  • Tagnedløb
  • Vinduer
    • Farve, type, materiale. Indvendigt som udvendigt.
  • Døre ud til
    • Farve, type, materiale. Indvendigt som udvendigt.
  • Rudetype i baderum
  • Udhæng/ overdækket terrasse
    • Underbeklædning, overbeklædning, farve, materiale.
  • Bagmur/skillevægge
    • Tykkelse, elementer.
  • Lofter i de forskellige rum
    • Materiale, akustik, farve, producent.
  • Indvendige døre i forskellige rum
    • Massive døre, skydedøre, materiale, åbning, dørtrin, karme.
  • Dørgreb/dørstoppere
    • En speciel type?
  • Fodlister/gerigter/dørkarme
    • Farve
  • Vindueskarme
    • Farve, beklædning
  • VVS
    • Gulvvarme, varmekilde, radiatorer, vandhaner
  • Sanitet
    • Cisterne, toilet, vaske, toiletsæde, toiletrulleholder, blandingsbatteri, armaturer. Producent, farver, inddækning.
  • Inventar
    • Som vaske, spejle og skabe.
  • Hvidevarer
  • Gulvoverflader i de forskellige rum
    • Type, farver, fuger mellem fliser, trætype, massivt gulv, klikgulv, beton.
  • Vægoverflader i de forskellige rum
    • Farver, beklædning, fliser, tapet.
  • Elarbejde
    • Tavler, målerskab, ringklokke, lys ude og inde.
  • Jordarbejde
    • Jord skal fjernes, stikledninger til vand, el kloak, telefonstik, wifi, dræn, indkørsel.
  • Udluftning
    • Genvindingsanlæg, pollenfilter, fugtstyring.
  • Vognly
    • Garage, carport, materiale.
  • Orangeri
    • Støbning, materialer, vinduer, ovenlys, producent.
  • Kælder
    • Ydervægge, rør-sammenføring, vægge, gulv.
  • Medbyg
    • Hvem monterer hvad?

Listen har taget udgangspunkt i en aftale mellem Lasse Larsen Huse og en bygherre på et reelt projekt. Der kan være mange flere valg, når du selv skal bygge. Gå alt minutiøst igennem og skriv hellere for meget end for lidt. Få gerne hjælp af arkitekt og byggerådgiver.

Læs også artiklen: Vælg materialer med omhu

KILDE:
Lasse Larsen Huse