ventilationsanlæg i dit nybyggeri - Læs her
Alt du skal vide om ventilationsanlæg i dit nybyggeri

Alt du skal vide om ventilationsanlæg i dit nybyggeri

Siden 2012 har det været lovpligtigt, at der skal være ventilationsanlæg i alle former for boliger. Derfor vil man altid støde på et ventilationsanlæg i et nybyggeri.

Der findes mange ventilationsanlæg på markedet, og derfor er det langt fra det samme anlæg man støder på. Filtrene til ventilationsanlæggene er derfor også meget forskellige i størrelsen.

Mens de mest gængse ventilationsanlæg er Nilan, Danfoss, Dantherm og Genvex, findes der stadig et hav af andre brands, som monterer og producerer et sådan anlæg. Der er derfor en række ting, man med fordel kan være opmærksom på, når man skal vælge et ventilationsanlæg til sit nybyggeri.

Og det er klart, at jo mere populært et ventilationsanlæg er, des nemmere er det, at finde filtre til dit ventilationsanlæg.

Hvordan du vælger det rigtige filter til dit nye ventilationsanlæg

Valget af filtre kommer meget an den enkeltes behov. Man kan vælge imellem:

  • Standardfilter (G4)
  • Mellemfint filter (M5)
  • Pollenfilter (F7)
  • Kulfilter (F7)

Standardfiltre er det filter man skal anskaffe sig, hvis man alene ønsker at få de store støvpartikler filtreret før de kommer ind i huset. Disse fås både som måtter og kassettefiltre. Om du skal have filtermåtter eller et filter med ramme omkring, kommer an på dit ventilationsanlæg.

Mellemfine filtre filtrerer en anelse finere partikler end standardfiltre, og du får altså en smule sundere indeklima ved at vælge et mellemfint filter.

Pollenfiltre er, som navnet antyder, det perfekte filter til pollenallergikere – men fordi det hedder et ”pollenfilter”, betyder det ikke, at de kun kan bruges, hvis man har pollenallergi. Det er også et ideelt filter til alle, der ønsker en ekstra høj filtreringsgrad og et meget sundt indeklima.

Kulfilter kan filtrere lige så fine partikler som et pollenfilter og adskiller sig derudover ved, at kunne opfange grimme lugte. Det er derfor et ideelt filter, hvis man bor i nærheden af huse med brændeovne, meget trafik, landbrug eller andre steder, hvor der kan være lugtgener.

At vælge det rigtige filter kommer altså meget an på det behov, den enkelte familie har.

Husk: Altid at købe 2 nye filtre – et til indsugning og et til udsugning. Det er ligesom med lygter på en bil, der skal købes både for- og baglygter.

Så ofte skal du skifte filtrene i dit ventilationsanlæg

Ligesom med støvsugerposer, skal et filter skiftes når der er ved at være opsamlet for meget støv. Det skyldes at:

  • Mængden af støv øger strømforbruget
  • Stor mængde støv i filteret er ligeså slemt som intet ventilationsanlæg
  • Jo renere et filter er, des bedre indeklima får du

Hvor ofte skal jeg skifte filter?

  • Standardfiltre (G4), bør skiftes hver 3-4 måned
  • Mellemfint filter bør skiftes hvert 4-5 måned
  • Pollenfilter og kulfilter bør skiftes 1-2 gange om året 

Kilde: Filterbyen.dk