Varierende ventetider på byggetilladelser | Dit Nybyggeri
Varierende ventetider på byggetilladelser

Varierende ventetider på byggetilladelser

Bor du i en af de kommuner, der står nederst på listen, kan afgørelsen af en ansøgning om byggetilladelse have lange udsigter. Behandlingstiden kan tage alt mellem fire og 267 arbejdsdage afhængigt af din bopæl og kompleksiteten af dit byggeprojekt.

Måske kommer din byggetilladelse dumpende ind ad brevsprækken fra den ene dag til den anden. Det er for eksempel ofte tilfældet i kommunerne Vallensbæk, Assens og Skive. I andre kommuner som Albertslund, Vordingborg og Langeland kan du risikere at gå rundt om postkassen i mere end tre måneder, før du får svar på din byggesag.

Stort spænd

Det er kommunerne, der står for at behandle byggesager, og derfor har en byggetilladelse meget forskellige tidshorisonter, hvis man kigger på hele landet. Tallene stammer fra en opgørelse fra Trafik og Byggestyrelsen, der viser et overblik over faktiske ventetider på byggetilladelser for enfamiliehuse i alle landets kommuner i 2015. Det vil sige fra kommunen har alle relevante oplysninger om byggeriet. Dansk Byggeri har registreret gennemsnitlige ventetider på op til over tre måneder i nogle kommuner. Ventetiden tæller fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget alle de nødvendige informationer om byggeriet. Opgørelsen viser det gennemsnitlige antal arbejdsdage, du typisk skal vente for at få din byggesag behandlet. Her er der ikke taget højde for den ekstra behandlingstid, en afvist ansøgning kræver.

Læs også artiklen: Må jeg bygge hus her?

Kortest ventetid

  • 4 dage - Vallensbæk
  • 5 dage - Assens
  • 7 dage - Skive
  • 8 dage - Billund
  • 9 dage - Tønder

Længst ventetid

  • 267 dage - Albertslund
  • 204 dage - Vordingborg
  • 92 dage - Langeland
  • 84 dage - Glostrup
  • 83 dage - Dragør

Opgørelsen viser behandlingstiden i perioden 1/3 2015 - 1/3 2016. Se de gennemsnitlige behandlingstider i landets øvrige kommuner her

Afgørende tilladelse

Før du får byggetilladelsen, må du ikke gå i gang med at bygge. Hvis du alligevel starter, inden den går igennem, kan det få store konsekvenser, og du risikerer at skulle rive dit nye hjem ned. Før du sender ansøgningen, skal du hyre håndværkerne og planlægge, hvornår de skal starte. Uanset om byggetilladelsen tager meget kortere eller længere tid, end du regner med, vil det gå ud over dit byggeforløb. Hvis byggetilladelsen trækker i langdrag, risikerer du at stå med håndværkere, der går i tomgang, og hvis den kommer meget tidligere end ventet, bliver du nødt til at gå og vente til det tidspunkt, hvor du har booket håndværkerne, før dit hus begynder at tage form. Det er årsagen til, at både tilladelsen og behandlingstiden er så vigtig for dig som nybygger.

Læs også artiklen: Digitale genveje: Byggesagsarkiv og Tinglysningen

Klagemulighed

Hvis du vil klage over afgørelsen af din byggesag, har du fire uger, efter du modtager den. Du kan læse mere om, hvor og hvordan du klager ved Natur og Miljøklagenævnet og Statsforvaltningen.

Læs også artiklen: Byggetilladelse: Dispensation og afslag

KILDER:
Trafik og Byggestyrelsen, http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Byggeri/Byggesagsbehandling/Sagsbehandlingstider/2016-nettosagsbehandlingstider.aspx

Statsforvaltningen