Bring din terrasseindretning til live

Udelivet har højt prioritet hos mange nybyggere. Vi dig fem tips til terrasseindretning, så du kan give din terrasse det liv, den fortjener. Læs med her.

Skab zoner efter funktion i din terrasseindretning. De fleste af os vil gerne have mulighed for at have en spiseplads på terrassen, men overvej også, hvor du skal slappe af. Har du plads til det, så indret et hyggehjørne, hvor du kan tage en eftermiddagslur eller sidde med en god bog. Du kan understrege dine zoneinddelinger med højbede bygget af komposit på hjul, eller måske skifte fra kompositbrædder til kompositfliser for at visualisere din zoneinddeling endnu tydeligere. Komposit er især et godt materiale, hvis du ønsker en næsten vedligeholdelsesfri terrasse. Har du ikke mulighed for at lave flere opholdszoner, køb da nogle lette havemøbler, så du nemt kan flytte dem rundt på terrassen, som solen flytter sig i løbet af dagen.

Læs mere om eksteriør

bord og stole til terrasseindretning

1. Brug vægge og espaliers til dekoration og opbevaring

Husfacader kan nemt fremstå bare i udgangspunktet. Måske indbyder din terrasseindretning til noget spændende planteliv, der kunne vokse op af et espalier bygget i komposit, i hængekrukker, eller byg dine egne komposithylder til dine plantede krukker.

2. Glem ikke himlen

Skab et rum i rummet, og ikke mindst noget skygge med eksempelvis et sejl eller ved delvist at overdække en del af din terrasse med en pergola, for eksempel bygget i komposittræ. Det kan være et “grønt tag” med nogle klatreplanter, der giver en lækker perforeret effekt til dit overdækkede spot. Om aftenen kan lyskæder være med til at skabe samme hyggelige stemning.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

3. Terrasseindretning: Sydlandsk eller nordisk stil

Hvad end det er det ene eller andet, kan du vælge dine planter efter stilen. Skal det være palmer, kaktusser, oliventræer eller forskellige græsser, bregner og husløg. Uanset, så sæt mange krukker sammen, og brug også dem som afgrænsning af zoner eller langs terrassens ramme, og husk at få nogle planter, der har noget højde, til at skabe netop disse afgrænsninger. Krukker af keramik fås i mange farver og patineres smukt. Skal de stå ude hele året, så husk at købe frostfrie krukker.

Terrasseindretning blomst træ

4. spiselige planter

Plant krydderurter, chiliplanter, salat, jordbær, frugtbuske på terrassen enten i højbede lavet af komposittræ eller i krukker. Det er svært tilfredsstillende at få noget til at vokse fra jord til bord, og et fint lille supplement til husholdningen. Eventuelt kan du i din terrasseindretning overveje at placere dine spiselige planter i forlængelse af et udekøkken, og bruge dem aktivt i din madlavning.

Terrasseindretning spiselige planter

 

5. Forlæng sommeraftenerne

Overvej at finde en fin placering til et bålfad eller en grill, så du kan nyde varmen herfra på de kølige aftener. Husk den røde tråd. Hvad end det er gennemgående farver, mønstre eller materialer, så glem ikke sammenhængen og formålet med din terrasseindretning. For mange kontraster i farve- og materialevalg kan give mere uro end ro. Og lad os være ærlige, terrassen skal helst være vores haves fredfyldte fristed.

Læs også artiklen: Have trends der hitter

Gode råd og leverandøranbefalinger

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her