Få mere bæredygtighed ind i din have

Med et nyt hus følger ofte en ny have. Drømmer du om en giftfri udgave, er der mange steder, du kan sætte ind for at få mere bæredygtighed ind i din have.

Der findes mange niveauer af bæredygtighed i haven, men alle initiativer gavner og gør en forskel for miljøet. Bevæger dig ud i at skabe en giftfri have, kræver det, at du kigger dig for, da det blandt andet kræver alternative måder at vedligeholde på. Du skal for eksempel holde dig fra de fleste sprøjtemidler, når du går i haven. Her kan du lade dig inspirere af en række tiltag, der vil gøre din have mere bæredygtig.

Udnyt regnvand og haveaffald

Du kan hurtigt få mere bæredygtighed ind i din have ved at sætte en regnvandsbeholder op, så du kan genbruge regnen til vanding. På samme måde tillader en kompostbunke genbrug af haveaffald, som du ellers skulle køre på lossepladsen. En åben kompostbunke giver dig mulighed for at kompostere større mængder affald, men til gengæld er den lukkede kompostbeholder rottesikret.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Fra prydhave til nyttehave

Du kan sagtens bruge din haves afgrøder som et supplement til husholdningen hele året rundt. Hvis du bliver bidt af fordelene, der blandt andet tæller de skridt, du sparer ved at gå ud i haven i stedet for ned i supermarkedet, friskheden og den store smag, kan du uden problemer gradvist omlægge flere kvadratmeter af dit udeareal til nyttehave, når du får mod på det.

En nyttehave sikrer højere bæredygtighed og kan rumme utallige formål og løsninger. Du kan for eksempel overveje en spiselig urteplæne med timian og kamille – eventuelt blandet med græs. Husk altid at bytte rundt på placeringen af dine afgrøder, hvis du planter det samme flere år i træk. Så får du mest muligt ud af jorden. Det kræver også mere knofedt, når du ikke sprøjter med gift, så det kan godt betale sig at starte med at luge tidligt på sæsonen, før ukrudtet har fået fat.

Desuden har du brug for nyttedyr som fugle, pindsvin og mariehøns i din have, fordi de lever af skadedyr og opretholder havens økosystem og sikrer derved højere bæredygtighed. Du kan lokke nyttedyrene til ved at sætte fuglekasser op og lave et insekthotel. Insekthotellet er indrettet i en reol eller et skab med forskellige rum. Det skal være tørt og indeholde mange gemmesteder til beboerne. Indret hylderne forskelligt; fyld én med stablede hullede træstykker, en anden med lerpotter, der vender på hovedet og en tredje med kviste i forskellige størrelser. Kun fantasien sætter grænser, og hotellerne kan ende med at blive ret dekorative. Gå også efter krydderurter og andre planter, der producerer den pollen, som bierne leder efter.

Læs også artiklen: En børnevenlig have   

fire krukker med spiselige planter der sikrer højere bæredygtighed

Dyrk spiselige afgrøder

Du kan dyrke spiselige afgrøder og derved få mere bæredygtighed ind i haven. Når du tager på indkøb på planteskolen, så investér i en kombination af planter, der sikrer dig friske råvarer det meste af sæsonen. I grøntsagsafdelingen er der masser af inspiration at hente – både til udearealerne og indenfor i drivhuset. Du kan for eksempel dyrke gulerødder, agurk, rødbeder, kartofler og kål.

Det kræver kun en mindre indsats at blive selvforsynende med krydderurter som timian, oregano, citronmelisse, skovsyre og persille. De er meget taknemmelige og formerer sig hurtigt. Din have kan også give mange års udbytte af frugt og bær, hvis du vælger buske og træer som solbær, hindbær, æbler og pærer.

Endelig har du også rig mulighed for at pynte desserter og salater med spiselige blomster fra haven. Du kan blandt andet spise hibiscus, nellike, geranium, syren og viol. Går du i haven for at plukke pynt til desserten, skal du altid være opmærksom på, at flere helt almindelige danske blomster er giftige. Derfor må du ikke bare plukke løs af alt, du har i haven. 

Læs også artiklen: Havetendenser der hitter

Landsforeningen Praktisk Økologi og Danmarks Naturfredningsforening har lavet forummet Giftfrihave.dk, hvor du kan få inspiration til, hvordan du får det bedste ud af din have uden at bruge gift. Du kan blandt andet finde lister over de sprøjtemidler, du skal undgå, og dem du fortsat gerne må bruge, hvis du gerne vil have mere bæredygtighed ind i din have. Står du til sidst med en have helt uden gift, kan du tilmelde dig kampagnen Giftfri Have, så modtager du en gratis havebog.

Læs også om byg nyt hus

 

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her