Terrasse - vælg den rette terrasse til din bolig

Skal du bygge ny terrasse, eller vælge terrasse til dit nye hus? Terrassen er et vigtigt punkt i dit nybyggeri og et centralt område i sommermånederne, der danner rammer omkring samvær og gode stunder. Der er mange terrasse muligheder og mange materiale valg, skal terrassen bygges i sten, træ eller komposit? Skal terrassen overdækkes? Og hvad koster en terrasse i det hele taget?

Terrasse muligheder

Der er forskellige materialemuligheder til at bygge en ny terrasse. Oftest står valget imellem en træterrasse eller en stenterrasse. Begge typer af terrasse har fordele og ulemper for og imod sig, de kræver begge vedligehold, og holdbarheden / opbygningen er meget forskellig. derudover er der kommet en ny spiller på markedet, hvor holdbarheden og minimalt vedligehold er i hovedsædet. Materialet er komposit og består en kombination af træ og plast, der er forstærket med forskellige former for fibre, hvilket gør, at brædderne vejer mindre, kræver mindre vedligehold, og som har en meget lang holdbarhed.

Læs også artiklen: Bring din terrasseindretning til live

Fordele ved træterrasse

  • Der er en masse autenticitet ved en træterrasse, materialet er blødere end både sten og komposit, derudover giver træ oftest et varmere og mere trygt udtryk.
  • Du kan benytte din træterrasse som en forlængelse af dit nybyggeri, hvis du vælger træ i samme type, som du har i huset.
  • Det kræver ikke samme mængde grus og bærelag at belægge en træterrasse i forhold til sten.

Ulemper ved træterrasse

  • Holdbarheden for en træterrasse er normalt ikke lige så lang som en sten & komposit træ.
  • Alt efter type af træsort skal terrassen vedligeholdes, hvis terrassen skal bibeholde det varme og behaglige udtryk.
  • Træterrasser har ikke samme skridsikring som sten eller komposit og i regnvejr eller sne, kan en træterrasse blive meget glat. 
Nyt hus med stenterrasse

Fordele ved stenterrasse

  • En stenterrasse holder længere end en træterrasse
  • En stenterrasse kræver ikke lige så meget vedligehold som en træterrasse
  • Du kan i de fleste tilfælde selv lægge en stenterrasse
  • Du kan skabe en unik og mere personlig stenterrasse ved at vælge sten og mønstre der passer til dig
  • En stenterrasse er relativ skridsikker i regnvejr / snevejr.

Ulemper ved stenterrasse

  • Det kræver hårdt fysisk arbejde at lægge en sten terrasse, da stenene kan være meget tunge at flytte med.
  • Det kræver mere grus / sand i bærelaget af terrassen
  • Der kommer ukrudt og andet mellem fliserne
  • Fliserne kan blive ramt af flisepest, alger eller andet der kan give et uens udtryk og som kræver tid at fjerne.

Nyt hus med komposit terrasse

Fordele ved komposit terrasse

  • Komposit træ består af 60% træ 30% plast og 10% bindemiddel, hvilket gør at materialet er næsten vedligeholdsfrit
  • Komposit træ bliver ikke plaget af termitter eller andre insekter
  • Komposit træ har en lang levetid på op til 25 år.
  • Du får ikke splinter i fødderne
  • Komposit træ indeholder i modsætning til trykimprægnerede træbrædder ikke gift og er miljøvenlige 

Ulemper ved komposit terrasse

  • Der kan komme ridser i overfladen på brædderne
  • Mørke komposit brædder kan blive meget varme hvis de står i solskin en sommerdag
  • Komposit træ kan falme i farven
  • Brandfaren ved komposit træ er større end normalt træ

Som ovenstående oversigt også fortæller er der mange muligheder og meget I skal overveje når i vælger hvilken type terrasse i vil anlægge.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Hvad koster en terrasse?

Før du kan få en terrasse pris, skal du vælge hvilket materiale du vil have din nye terrasse i. Der er stor forskel på de forskellige materialer. Hvis du ønsker prisen på en træterrasse, skal du først overveje hvilken type træ du gerne vil have din terrasse i. Der er stor forskel i pris og holdbarhed på de forskellige træsorter. Eg og Teak holder i mange år, men er også meget dyre end trykimprægneret træ eller andre træsorter.

Pris for stenterrasse:

En komplet belægning af en sten terrasse på 30m2 koster ud fra Brolægger.nu prisberegner 11.400 DKK

Pris for træterrasse (Lærk)

En komplet belægning af en træterrasse af trætypen lærk på 30 m2 koster ud fra bolius.dk prisberegner 35.280 DKK

Pris for træterrasse (Teak)

En komplet belægning af en træterrasse af trætypen Teak på 30 m2 koster ud fra bolius.dk prisberegner 98.160 DKK

Pris for en Komposit træterrasse

En komposit terrasse på30 m2 uden montering koster ud fra kompositterrasse.dk prisberegner omkring 13.264 DKK. med montering koster denne omkring 46.000 DKK

Prisen for den enkelte terrasse kan svinge meget, alt efter niveau, trapper, særlige lægge mønstre eller andet. Der er som regel en sammenhæng mellem pris og kvalitet når det gælder valget af materiale, i særdeleshed træ er der stor forskel på holdbarhed, her spiller prisen en stor rolle i træets levetid. Teaktræ ligger i den dyre ende på træpris skalaen, men mange mener også at teak er den smukkeste træsort til træterrasser. Trykimprægneret træ er oftest den billigste form for træ og har samtidig en lang holdbarhed, dog anses trykimprægneret træ for ikke at være særlig miljøvenlige og indeholder giftige stoffer.

Overdækket terrasse

Det kan være en fordel at få overdækket sin terrasse da dette holder dug, regn, sol og andet væk og du kan nyde din terrasse endnu mere. En overdækning af terrassen kan derfor give flere af de sparsomme udetimer om året. Du bør dog gøre dig et par overvejelser før du kast en permanent parasol over havens eneste solplet.  

Hvilken overdækning skal du vælge?

Der er forskellige muligheder for at overdække terrassen og I behøver nødvendigvis ikke overdække hele terrassen. I kan vælge at overdække noget af terrassen med et sejl, dette giver den overdækket terrasse et rigtig flot udtryk af rustik og naturligt materiale. Et sejl til terrasse fås i mange former og faconer og I kan nemt få et speciel lavet sejl til terrassen så den dækker lige det område i har brug for.

Læs mere om eksteriør

Materialer til overdækning af terrasse

Træ: bygge en overdækning af træ, denne er en relativ billig løsning, det vigtigste her er at du bygger overdækningen i ordenligt træ som kan klare alle de strabadser det danske vejr medfører.

Glas: En overdækning af glas kan blive en meget flot og elegant løsning og du lukker ikke solen ude. For at holde overdækningen elegant og flot, skal glasset rengøres jævnligt da der hurtigt samler sig skidt og alger på glasset.

PVC plader: PVC plader er plader i plast, og klart den billigste overdækningsmulighed, pladerne lukker meget lys ind, men kan blive meget grønne og beskidte. Derudover kan pladerne tage megen skade af luftskyts fra himlen i form af grene eller hagl.

Termoplader: Termoplader kan være gode til at holde på varmen, dog holder termoplader meget af lyset ude.

Tagpap: tagpap er som et almindeligt tag, og lukker derfor ikke noget lys ind, men holder til meget og skaber en forlængelse af huset.

Stål: en terrasseoverdækning i stål kan blive et større projekt, men terrassen vil i sidste ende blive mere end blot et uderum til sommeren. En ståloverdækning af terrassen holder til det danske vejr og beskytter havemøblerne.

Et alternativ til den overdækkede terrasse kunne være at opsætte et læsejl. Læsejlet virker som et læhegn og lægger terrassen i et åbent område vil læsejlet hurtigt give et mere behageligt klima og lukke af for det værste vind. 

Læs også artiklen: Vedligeholdelse af terrasse

Gode råd og leverandøranbefalinger

Bolius

Kompossitterrasse.dk

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her