Drivhus, orangeri og udestue | Dit Nybyggeri
Drivhus, orangeri og udestue

Drivhus, orangeri og udestue

Du kan vælge at få mere lys ind i din bolig ved at bygge et orangeri eller en udestue til. Alternativt kan du bruge et almindeligt drivhus som et separat lysthus i haven.

Fordi vi bruger så meget af vores tid indenfor, faktisk helt op til 90 procent, så har vi brug for at overveje lysindfald i boligen. Samtidig er det hyggeligt og praktisk at have et sted at dyrke planter, grøntsager og lignende. Og hvad er bedre, end at gøre det i et orangeri eller i det klassiske drivhus? Begge typer er blevet multifunktionelle, og de kan både stå frit i haven, eller være en del af hjemmet. Under alle omstændigheder giver de dig mulighed for at kombinere haveliv med hygge.

Hvis du bygger din udestue eller dit orangeri i tilknytning til huset, er det afgørende i forhold til bygningsreglementet, om rummet er opvarmet eller ej. Er den opvarmet, skal den nemlig opfylde alle de moderne krav til en tilbygning. Mange tror også fejlagtigt, at en udestue ikke tæller med i grundens bebyggelsesprocent – det gør den.

Læs også artiklen: Haven og økonomien

Orangeri

Når arkitekter tænker i nybyggeri og lysindfald, falder deres tanker ofte på et orangeri. Oprindeligt blev orangeriet brugt til overvintring for appelsintræer og citrusplanter, og det første orangeri blev bygget i Padova i Norditalien helt tilbage i 1545.

”For blot to år siden, var der ikke samme efterspørgsel i forhold til nybyggeri, som der er nu. Det er en ny trend, at orangeriet er en integreret del af arkitekternes tegning. Der er også mange, der vælger et orangeri som tilbygning på et ældre hus, da det åbner op, og ikke skygger for det eksisterende lysindfald. Samtidig kan det næsten altid integreres i den oprindelige arkitektur,” fortæller Carsten Piihl, som er indehaver af virksomheden Vica, én af Danmarks førende specialister i at designe udestuer, pavilloner og orangerier, som dækker de moderne behov.

I dag sælger producenter som Vica typisk orangerier, der er isolerede og i brug året rundt, og de bliver brugt lige så meget i form af en tilbygning til huset som fritstående i haven. I dag kan man få et orangeri med UV-filter og lavenergiglas, så det matcher de nyeste energikrav. Et typisk orangeri er på 20-25 kvadratmeter.

Læs også artiklen: Ét eller flere plan

Udestue

Udestuen kaldes også en vinterhave eller en havestue. Udestuen blev især populær i 70’erne og her er væggene af glas, mens taget ofte er af plastik. Rummet er mest tiltænkt at bruge i sommerhalvåret, hvor solen kan varme det op, da det hverken er isoleret eller opvarmet, medmindre du vælger isoleringen til.

Drivhus

Drivhuset står næsten altid frit i haven eller op ad en væg. Den består udelukkende af en simpel glas- og stålkonstruktion og er oprindeligt tænkt som et sted, hvor du kan dyrke planter, der ikke tåler kulde. Du kan nemt selv opføre dit drivhus, og du kan bygge det i moduler alt efter størrelse. Husk at placere drivhuset rigtigt i forhold til verdenshjørnerne, så planterne får mest muligt sol og varme. Mange bruger efterhånden deres drivhus som en fritstående vinterhave, hvor de har stole og borde stående, så de kan nyde en kop kaffe mellem planterne fra det tidlige forår til ind i efteråret.

Kilde:
Vica