| Dit Nybyggeri
Badeværelsestrends anno 2017

Badeværelsestrends anno 2017

Badeværelset har ændret sig rigtigt meget i løbet af blot få år. Rummet skal være større, bedre udstyret og lige så meget være et æstetisk sted som hjemmets andre opholdsrum.

Førhen brugte vi måske ikke så meget tid på badeværelset, men med flere og flere skønhedsrutiner, og mere og mere fokus på at pleje dig selv, er badeværelset blevet et velvære- og opholdsrum, hvor vi tilbringer længere tid. Teknologi og velvære er blot nogle af de helt store trends for badeværelset anno 2017.

Velværerummet

En bruser er ikke blot en bruser. Der kommer mere og mere fokus på, at badværelset skal være et privat spaområde med både stemning og velvære. I de fleste hjem er en bruser stadig den håndholdte version, men hvis du tænker i nyt badeværelse, kan du lige så godt fra starten overveje, om du skal have sidebrusere, massagefunktioner eller rainfall installeret. Samtidig kan du tænke i lys i brusekabinen, indbyggede højttalere, spabade eller badekar og håndklædevarmer.

Du skal vælge et velværebadeværelse, hvis: Du går op i og har tid til at pleje dig selv. Hvis du vil gøre badet til en ekstra oplevelse og tilbringer meget tid derude.

Læs også artiklen: Badeværelse - type, stil og behov

Toilettet der kan det hele

Førhen var det et must at have et bidet på toilettet, men i mange år har den trend været væk. Nu er den så tilbage i en indbygget version, hvor dit toilet kan både vaske og tørre numsen efter toiletbesøget. Samtidig bliver toiletterne mere og mere smarte med højteknologiske funktioner, hygiejnisk overfladebehandlinger, touch-free funktioner, sædevarmer og så videre.

Minimalisme

Lige som i køkkenet er minimalisme et hit i badeværelset på samme tid med velvære og hygge. Der er tale om enkle grebsfri løsninger, svævende toiletter og ikke mindst store fliser, så overfladerne er så rene som mulige.

Materialer

På badeværelsesmessen, Salone bagno, er de nye trends at spotte og især med fokus på materialer. Organiske materialer som træ, marmor og sten er moderne i tidens badeværelse. Det er især varmere stentyper, der er populære, så de matcher den varme farvepalette. Men også metaller finder vej ind i badeværelset. For eksempel skal du tænke i guld og kobber frem for det traditionelle stål, men samtidig er sort metal også at se.

Pas på: at koordinere alt lige fra farver til materialer, så du ikke skaber stilforvirring i det forholdsvise lille rum. Så vælg en retning og følg den, og få eventuelt hjælp af en indretningsarkitekt.

Farver

Farver er igen blevet moderne på badeværelset, der førhen var meget neutralt. Her skal du især kigge efter grå, grønne og blå nuancer, men generelt er det de varme toner, der hitter. Træ er også blevet mere populært i badeværelset. Det samme er mønstrede fliser.

Læs også artiklen: Farver på badeværelset

Badeværelses-kunst

Hvorfor skal billeder med videre være forbeholdt hjemmets andre rum? Tænk i at dekorere væggen på badeværelset med et maleri eller skab et kunstværk med mønstrede fliser eller wall stickers. Mulighederne er mange.

Lys

Lys kan skabe stemning og hygge, og det er vigtigt på badeværelset. Der er derfor kommet mere fokus på belysning af rummets forskellige dele. For eksempel kan det også være smart, at lysstyrken er forskellig fra morgen til aften.

Planter

Også på badeværelset er levende planter populære. Husk at vælge nogle, der kan tåle det fugtige miljø.

Fritstående kar

Har du plads til det, så er et fritstående badekar et must.

Læs også artiklen: Boligtrends anno 2017

KILDER:
Geberit AquaClean, https://www.geberit-aquaclean.dk/da_dk/promotion/aquatimes/aquatrends.html

Costume, “Sådan vil du indrette dig i fremtiden” http://costume.dk/living/designer-saadan-vil-du-indrette-dig-i-fremtiden?SNSubscribed=true&utm_campaign=20170402&utm_content=2&utm_medium=email&utm_source=COS&email=30f738ada2da6aa65869c973af4e75168bdba964