Dit valg af vandhane og bruser

Vand er en meget væsentlig del af badeværelset. Derfor betyder det meget, hvilket armatur (også blot kaldt vandhane) du vælger til håndvasken eller brusekabinen. Der findes mange forskellige lige fra den billige version fra byggemarkedet til designer-vandhaner og brusere fra VOLA eller Grohe.

Bruser og vandhaner der løber med rindende vand.

Bruseren eller vandhanen kan være et rigtigt dumt sted at spare, da de bliver brugt hver eneste dag, og flere gange om dagen endda. Har du først brugt penge på et kvalitetsbadeværelse, kan du derfor lige så godt indregne en god bruser og en god vandhane. Dernæst skal du overveje dine behov, om du ønsker rainshower-bruser eller massagestråler, og i forhold til vandhanen skal du overveje designet.

Behov

Hvad er dine reelle behov? Får du rent faktisk brugt en bruser med mange forskellige funktioner? Har du brug for mere end én bruser? Har du børn, der måske kan være lidt hårde ved brusehovedet eller slå ting ind i vandhanen? Vil du bruge håndvasken til tøjvask, kan det være smart at overveje en ekstra høj hane og eventuelt en med svingtud, som du kender det fra køkkenvasken. Tænk også over, hvordan hanen eller din bruser skal betjenes, når du åbner for vandet – skal det være grebsløst eller elektronisk, skal der være både en kold og varm hane, eller skal den kunne betjenes med én hånd?

Få mere viden om husdesign

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Montering og lignende

Husk først og fremmest at tjekke, at vandhanen passer til håndvasken – især hvis du selv står for at købe den – og at alle vandforsyninger er installeret korrekt til bruseren. Det er for eksempel også væsentligt, at vandet rammer håndvasken på en måde, så det ikke sprøjter ud over det hele.

Husk at beslutte på forhånd om du ønsker en vandhane, der sidder fast på vasken eller monteres ind i væggen. Det kommer nemlig an på, hvordan vvs-manden skal tilslutte hanen.

Der findes ingen godkendelser for brusere, men vandhanen skal gerne have en såkaldt VA-godkendelse, som står nævnt i både bygningsreglementet og er udviklet af ETA Danmark. Den sikrer, at produktet lever op til de danske normer for vand- og afløbsinstallationer samt, at blandingsbatteriet overholder grænseværdierne for udledning af bly og cadmium. Du kan finde en oversigt over godkendte vandhaner på Trafik og Byggestyrelsens hjemmeside her eller spørge din producent, om produktet er godkendt. Tjek desuden efter, at de armaturer I køber, passer til det vandtryk, der er i jeres hjem.

Læs også artiklen: Badeværelseselementer

vandhane i sølv

Vandbesparelse

Det er en god idé at købe et armatur med automatisk vandbegrænser, på den måde sparer du på vandet. En tommelfingerregel er, at 4 liter per minut er passende til badeværelsesvandhanen. Flere armaturer har dog mulighed for, at du selv kan indstille vandgennemstrømingen.

De mange muligheder og funktioner, som velværebadeværelset kræver, kan hurtigt komme til at koste en del på vandregningen. For eksempel, hvis du har både hovedbruser og kropsbrusere med massagefunktioner, eller hvis du ofte fylder badekarret. Der kommer ofte mere vand ud af en regnvandsbruser, men til gengæld er den måske mere effektiv, så du ikke bader så længe?

Ifølge Energitjenesten bruger et karbad cirka 120 liter vand og et 5 minutters brusebad cirka 30-50 liter vand, hvis der er installeret sparebruser og 80-90 liter, hvis der ikke er.

Læs også artiklen: Valg af sanitet

 

 

Gode råd og leverandøranbefalinger

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her