Den rigtige belysning betyder alt

I et land som Danmark skifter lyset året rundt og døgnet rundt. Derfor har den rigtige belysning en stor betydning for hvordan det er at opholde sig i hjemmet.

Et køkken i træ, hvor den rigtige belysning betyder alt.

Lysbehovet kan være meget forskelligt fra rum til rum, og det er vigtigt at sørge for den rigtige kombination af dagslys og kunstigt lys, hvor det kunstige lys som hovedregel skal kun bruges til at supplere dagslyset med.

Når man snakker valg af materialer til belysning, er det især naturmaterialerne, som er populære i øjeblikket. Det kan være ædelmetaller såsom messing og kobber, men det kan også være trævarer som egetræ og kirsebær.  

“En af de tendenser vi ser i øjeblikket, er brugen af naturmaterialer og lamper, som giver et generelt rumlys. Der er også kommet større efterspørgsel på, at man kan dæmpe lyset,” fortæller Emil Wly som er butikschef i lampeforretningen Spotlight i København. 

Fakta om belysning

Man måler lysets intensitet i enheden lux. Som eksempel skinner solen med cirka 100.000 lux, og man siger generelt, at der skal 25 lux til for at kunne orientere sig, og 500 lux til præcisionsarbejde. Det er optimalt med 500 lux på skrivebordet, og mindst 100 lux i resten af rummet.

Lyse vægge og lofter reflekterer lyset bedst. For eksempel reflekterer en hvid væg 80-90 procent af lyset, en lysgul væg reflekterer 65-75 procent, mens en rød murstensvæg kun reflekterer 20-30 procent af lyset. En rød væg får desuden lyset til at ligne aftenlyset, som gør os søvnige. Det er derfor også værd at tage med, når I vælger farver til hjemmet.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Typer af pærer

LED er nøgleordet. Det er både bedre til at gengive farver korrekt, men er også mere energibesparende. 

en gang i et hus hvor den rigtige belysning spiller en stor rolle

Vertikal belysning

Vertikal belysning kan som udgangspunkt bestå af dine spots, som belyser en vægflade, men vertikal belysning kan også bestå af væglamper. 

“De kan gøre nogenlunde det samme som dine spots, men ved denne type vertikal belysning har du et ekstra element i form af, at du har en uplight funktion. Derudover er lampen intelligent fordi, at den kan styres ved blot at føre hånden henover lampen eller via din mobiltelefon,” fortæller Thomas Lock som er salgschef hos Spotlight. 

Ifølge Thomas Lock anbefales det i dag, at man blander spots og vertikal belysning for, at få skabt forskellige lyspunker som vil give en bedre rumfornemmelse. 

Belysning på badeværelset

Mange badeværelser har faktisk en forkert belysning. Det er blandt andet, fordi de fleste badeværelser er afskærmet fra dagslys, og på den måde er det da heller ikke det bedste rum til for eksempel at lægge sin makeup i.

Men derfor er det godt at have et spot, der peger direkte ned over spejlet – flere producenter har spejle med indbygget lys. I spejlene med indbygget lys er lyset ofte en lille smule blåligt i forhold til resten af rummet, og det skyldes, at de blå toner giver et bedre arbejdslys end en gullig tone. Det er passende med mellem 200 og 300 lux som belysning på badeværelset.

Læs også artiklen: Badeværelset – type, stil og behov 

Belysning i stuen

Stuen er nok et af de rum, hvor lysbehovet er mest varierende. Lamper kan faktisk være med til at skabe små rum i rummet og inddele en stor stue, eller omvendt få en lille stue til at synes større. Det er en god idé at have forskellige typer af lamper, der kan tændes efter behov, og netop i stuen kan lysdæmpning være godt.

”Kombinér funktionelt læselys og hyggelys. Pendler kan hænges over sofabordet, men kan også bruges ved siden af sofaen eventuelt i små klynger. Dermed kan pendlerne hænges lavere og samtidig sikre frit udsyn. Sørg for at få lamperne ud i hjørner af stuen. Det hygger, og du undgår dystre mørke områder. Invester i gode lyskilder med høj lyskvalitet,” skriver lampevirksomheden, Lightyears, på sin hjemmeside.

Belysning i spisestuen

I spisestuen eller spiseområdet er det væsentligt, at I kan se den mad, I spiser, og ikke mindst at farverne på maden gengives bedst muligt. Men samtidig bruges spisebordet også ofte til at lave lektier ved, til at spille ved eller andet, og det skal lyskilden også kunne bære. Det er derfor godt med direkte belysning henover bordet, som eventuelt kan dæmpes, slukkes eller suppleres af indirekte lys langs væggene, da det også skal være hyggeligt, hvis I har inviteret til middagsselskab. 

stue med store vinduer og dæmpet belysning
 ”I Skandinavien anbefales det, at lampen hænger 60-65 centimeter over bordet, således undgår man blænding og udsynet generes ikke af lampen. Metalpendler med et direkte lys samler indretningen om spisebordet, mens glaslamper med et diffust lys oplyser hele rummet. Forsyn gerne pendlerne med lysdæmper for at kunne variere lysstyrken. Prioritér en høj lyskvalitet og betal gerne lidt ekstra for lyskilden,” fortæller lampevirksomheden Lightyears på sin hjemmeside. 

Bliv inspireret af vores designguide

Belysning i køkkenet

Køkkenet er først og fremmest en arbejdsplads, hvor der er behov for ekstra godt lys. Derfor skal lyset være både direkte og indirekte, og farvegengivelsen skal være ekstra god. Husk at placere lamper og spots, så du ikke skygger for dig selv, mens du arbejder, og tænk lyset ind fra starten, så det kan blive en del af helhedsplanlægningen af køkkenet. 

I køkkenet og på badeværelset er det især funktionen fremfor designet, som er i højsæde. 

Læs også artiklen: Hvilket køkken skal du vælge? 

Belysning i soveværelset

Her skal du sove, men det er måske også her, du klæder dig af og på, og her du læser lidt, inden du skal til at sove. Derfor skal du tænke i både god rumbelysning og læselys ved sengen.

”Kombiner eksempelvis en pendel med diffust lys og væglamper med direkte lys. Sørg for, at væglamperne kan justeres i forhold til et eventuelt varierende behov for læselys,” guider Lightyears på deres hjemmeside.

Derudover kan du tænke på, om der skal være mulighed for mere dæmpet aftenbelysning til om aftenen og dagslyslamper til om morgenen. På lampevirksomheden Lightyears hjemmeside er det muligt at downloade lysberegninger til netop dit rum.

 

Gode råd og leverandøranbefalinger

Lightyears

Indeklimaportalen

Sales Styling by Louise Holm

Spotlight 

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her