Det moderne køkken – teknologien flytter ind!

Køkkenet er et af de rum, som har gennemgået den største forandring i boligen. Vi er gået fra kul til gas til elektronik, og vores udvikling er fortsat stigende. En af tidens køkkentendenser er, at vi bruger flere penge på kvalitet og teknologi, hvor teknologien spiller en stor rolle i det moderne køkken.

Det moderne køkken

Det moderne køkken kendetegnes ved, at det funktionelle og æstetiske smelter sammen. Materialerne der er fremme i øjeblikket, er de naturlige produkter så f.eks. træ og linoleum. Det handler om, at man får skabt en balance mellem funktionalitet og personlighed i sit køkken samtidig med, at køkkenet er nemt at betjene. Og netop her er teknologien begyndt at blomstre.

”Vi oplever, at vores kunder ikke går på kompromis med kvaliteten. I dag vil vi have et unikt køkken, som både er personligt, nemt at betjene og moderne. Et køkken skal holde i mange år, og derfor er det vigtigt, at alle elementer spiller sammen,” fortæller Chris Jakobsen, som er forhandler hos JKE Design i Aarhus.

Læs også artiklen: Sæt farve på køkkenet

Teknologien flytter ind

I dag er der meget fokus på, hvordan avanceret teknologi kan gøre vores arbejde i køkkenet nemmere. Her kan du læse om nogle af de teknologiske produkter, som kan integreres i dit moderne køkken og gøre din hverdag mere smart.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Quooker

Gennem de seneste år er den kogende vandhane, Quooker, blevet installeret i flere danske køkkener. Faktisk er den så populær, at hveranden kunde hos JKE Design tilvælger armaturet som en del af det moderne køkken. Quooker installeres på køkkenbordet, mens beholderen anbringes i skabet under. Man kan vælge mellem to slags haner: En separat hane til kogende vand eller en 3-i-1 hane, som både har koldt, varmt og kogende vand.

”Quookeren er blevet populær, fordi den har mange funktioner i én. Den hjælper til, at man nemt og hurtigt kan rengøre de brugte køkkenredskaber, og så er den samtidig et godt redskab til at lave mad med. Den er kort og godt blevet en erstatning til elkedlen,” fortæller Chris Jakobsen. 

Quooker er børnesikret, og kan installeres i alle hjem. Prisen på en Quooker har en vejl. pris på 12.990,-. 

Læs også artiklen: Køkkenets inddeling

Ovn med Slide&Hide-effekt

En anden populær tendens i køkkenet er indbygningsovne, hvor ovnlågen kan skydes ind under ovnrummet. Denne nye ovnløsning kaldes Slide&Hide, som har til formål, at gemme ovnlågen væk, så den ikke er til gene i køkkenet, og at man kan udnytte pladsen i køkkenet optimalt. Derudover holder ovnen luften inde, så man ikke får en varm og brændende luft i ansigtet, når lågen åbnes.

Prisen på en Slide&Hide ovn har en vejl. pris på 9.399,-. 

Få mere viden om husdesign

Citat fra Chris Jakobsen om det moderne køkken

Forbind dit køkken med din telefon

Teknologien er i konstant udvikling, og i dag er det muligt at styre både ovn og køleskab gennem en app på telefonen. Produkterne er tilknyttet wifi, som giver direkte adgang til ens hårdehvidevarer. Med et enkelt tryk på din smartphone kan du tænde ovnen, inden du kører fra arbejdet, eller se hvilke madvarer du mangler i køleskabet.

”Du kan for eksempel smide kartoflerne i ovnen om morgenen inden du tager på arbejde, og når du har fri kan du sætte ovnen i gang gennem app’en, så kartoflerne er klar, når du er hjemme. Teknologien hjælper med at gøre det nemt og bekvemt, ” siger Chris Jakobsen.Emhætten som en integreret del af kogepladen

En tendens, som så småt er begyndt at komme frem i de danske hjem, er en interageret emhætte i kogepladen. Den nye emhætte er en nem, praktisk og elegant måde at fjerne madlavningsos. Emhætten er lille i størrelsen, og er derfor mere diskret fremfor den store tragtudsugning som hænger over hovedet. 

Prisen på en integreret emhætte har en vejl. pris på 21.000,-.  

Gode råd og leverandøranbefalinger

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her