Investér i en jordbundsundersøgelse

Det er altid en god idé at få foretaget en jordbundsundersøgelse, inden du køber en byggegrund. Dit hus skal gerne blive stående, og med en jordbundsanalyse i hånden ved du præcis, hvad dét kræver.

Et sæt hænder holder en bunke jord, som en del af investeringen i en jordbundsundersøgelse.

Forholdene i jordbunden er afgørende for dit byggeri, fordi den rette fundering sikrer, at jorden kan bære dit hus. Er der ikke nok fundering under dit hus, kan det blandt andet føre til sætningsskader. Jordbundsundersøgelsen sikrer dig også imod at købe en grund, der er for blød til, at du kan bygge på den. Derfor er det en rigtig god idé at få lavet en jordbundsundersøgelse, inden du skriver under på en købsaftale.

Læs også om byg nyt hus

Stik fingeren i jorden

Funderingsmulighederne er mange, men en jordbundsundersøgelse viser, hvad du skal investere i. Du skal helst have svar på undersøgelsen, inden du underskriver en kontrakt. Så kan du trække dig helt fra handlen, hvis undersøgelsen viser, at der er store problemer og omkostninger forbundet med at bygge på grunden. Har du allerede underskrevet kontrakten på din nye grund, giver det stadig god mening at blive klogere på jordforholdene. Jordbundsundersøgelsen giver dig også mulighed for at få afslag i prisen senest 20 dage efter, sælger har underskrevet kontrakten.

Læs også artiklen: En grund er ikke bare en grund

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Prisen afhænger af grunden

Man kan ikke på forhånd sætte en fast pris på en jordbundsundersøgelse, da det kommer helt an på forholdene på den enkelte grund. Du kan danne dig et overblik over, hvad en jordbundsundersøgelse vil koste dig ved at spørge ved forskellige geotekniske virksomheder, eller undersøge virksomhedernes websites. Prisniveauet vil dog typisk ligge på mellem kr. 8.000 – 10.000 inkl. kørsel. 

Læs også artiklen: Ved du, hvad der er i jorden på din nye grund?

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Erhvervsstyrelsen / Huseftersyninfo, http://huseftersyninfo.dk/4.fundamenterogsokler/0/31

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her