Bliv meget klogere på boligmarkedet 2019 Bliv meget klogere på boligmarkedet 2019

Bliv meget klogere på boligmarkedet 2019

Som så meget andet skifter byggetrends også fra år til år. Byggefirmaerne fornyer sig hele tiden med alt fra materialer til design, men som nybygger kan det være svært at følge med. Mange oplever, at det er umuligt at få et overblik over alle de muligheder, der findes på boligmarkedet. Derfor afholder sammenslutningen Byg og Bo hvert år en ny byggeudstilling, der gør den uoverskuelige proces meget nemmere. Her præsenterer forskellige danske byggefirmaer nemlig nye og moderne enfamiliehuse med fokus på årets byggetrends. Det sker hver søndag kl. 13-16 på Byg og Bo-udstillingen, som i år er placeret i Hinnerup. Læs med her og få en smagsprøve på, hvilke byggetrends der præger år 2019.

Den ultimative funkisvilla

Boligmarkedet repræsenteret af 2-Plan Huset

Det familieejede byggefirma 2-Plan Huset er repræsenteret på dette års Byg og Bo-udstilling med en helt unik og moderne funkis. Populariteten af funkisvillaer er stadigt stigende på boligmarkedet, og det er tydeligt, at et af årets helt store byggetrends tager afsæt i denne form for bolig. Det enkle udtryk og funktionaliteten er tiltalende for den moderne børnefamilie. Gennem 43 år har 2-Plan Huset leveret arkitekttegnede og kvalitetsbevidste villaer. Og årets hus er ingen undtagelse. De gode materialer er gennemgående i hele huset. Udvendigt er designet præget af rene linjer uden unødvendig pynt, og det moderne materialevalg er vedligeholdelsesfrit. Overalt i huset er der tænkt over funktionaliteten, som ved det indbyggede walk-in i forældrenes soveværelse og det skjulte depotrum i køkkenet. 

Masser af plads til hele familien

Boligmarkedet 2019 af eurodan-huse

Det minimalistiske udtryk er karakteristisk for eurodan-huses bolig ved årets byggeudstilling. Her præsenterer de et 194 m2 funkis-længehus med tre niveauer i forskudt plan. Eurodan-huse har helt fat i nogle af årets helt store byggetrends, nemlig godt med lysindfald i boligen og højt til loftet. Det er populært på boligmarkedet, fordi det er med til at give en fornemmelse af masser af lys og luft i hele huset. Selvom minimalisme er kodeordet i denne bolig, har eurodan-huse tænkt over at tilføre rummene unikke karaktertræk. Som det smukke køkkenalrum, der henter sin inspiration i naturen med elementer i farven skovgrøn kombineret med klassiske, hvide bordplader, sort vask og armatur og enkle, grå klinker. Overalt i huset findes der sådanne finurlige og flotte detaljer, som man kan lade sig inspirere af. Besøg Byg og Bo-udstillingen og se huset med egne øjne.

Inspireret af datiden

FBA Huse viser boligmarkedet

I dette års bolig tager FBA Huse os med tilbage til 70-erne. Materialerne bærer præg af datidens trends med smukke egetræsgulve, stærke farver og mønstre og hyggelige detaljer som alkove og pejs. Det erfarne byggefirma er lykkes med drømmen om at bygge et arkitekttegnet hus, der er tilpasset den moderne børnefamilies forventninger og behov. Som man bevæger sig rundt i huset, ser man tydeligt de mange praktiske detaljer, der er indtænkt. Lige fra bryggerset, hvor der er plads til at tørre hele familiens tøj, til børneafdelingen med tre store værelser, eget badeværelse og adgang til terrassen. Det kan godt være, at inspirationen er hentet fra 70-ernes byggetrends, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at huset er tilpasset boligmarkedet i dag. FBA Huse har naturligvis sørget for, at boligen har et lavt energiforbrug, og at det emmer af gode materialer i høj kvalitet hele vejen igennem. 

Drømmehus i minimalistisk stil

Boligmarkedet HusCompagniet

Danmarks største leverandør af nye huse, HusCompagniet, byder i år indenfor i et 196 m2 klassisk vinkelhus. Byggegrunden er med fuldt overlæg placeret højt, så man kan nyde godt af den herlige udsigt. Over alt i huset bliver man mødt af et fantastisk lysindfald. Den minimalistiske stil er tiltalende for børnefamilier, da der er fokus på rummelighed og mindst muligt vedligehold. HusCompagniet har i den grad leveret et familievenligt og spændende parcelhus med masser af kvalitetsmaterialer. Den smukke facade udvendigt er dækket af fine mursten fra Randers Tegl, sorte vinduer fra Rationel og blanke arkitekttagrender af zink. Der er endda hele tre terrasser, hvor man kan nyde den friske luft hele året rundt. Flere terrasser er blevet populært på boligmarkedet i 2019, da det giver plads til mere udeliv. Indvendigt finder man den tidløse HTH-serie Nordic Spirit i både køkkenet og badeværelserne. Kom selv og besøg det flotte hus fra HusCompagniet til Byg og Bo-udstillingen. 

Når indeliv forenes med udeliv

KFS Boligbyg viser boligmarkedet

Målet for KFS Boligbyg er at designe drømmeboliger, der giver plads til at leve det liv, man går og drømmer om. Det er også, hvad det erfarne byggefirma har forsøgt med årets hus på Byg og Bo-udstillingen. De har prioriteret en af årets boligtrends ved at forene indeliv og udeliv. Ved at give plads til en atriumgård har de formået at kreere et helt unikt rum udendørs, som kan benyttes hele året, og som samtidig skaber glæde indefra. Det er noget, man kommer til at se mere og mere på boligmarkedet, da udeliv og masser af dagslys giver så meget livskvalitet. Når man bevæger sig igennem huset, er det dejlige lysindfald gennemgående. Det skaber luft og rummelighed i hele boligen. Udtrykket udenfor er varmt og venligt med mørke, flotte mursten fra Randers Tegl og en indbydende træbeklædning. Som mange andre byggefirmaer i år har KFS Boligbyg også skabt et køkkenalrum, der fungerer som husets hjerterum. Her er der alt den plads til familieliv, som der skal være. 

Hvilke overraskelser rummer boligmarkedet 2019?

Boligmarkedet 2019 Lasse Larsen Huse

Selvom årets byggetrends siger, at der skal være plads til familieliv, har Lasse Larsen Huse tænkt skridtet videre og fundet inspiration i den egoistprægede bolig. Denne gang byder det kvalitetsbevidste byggefirma nemlig velkommen til en kombineret bolig, som både rummer den moderne funkisvilla og den mere egoistiske bolig, hvor der er plads til hele familien og det enkelte menneske. Det er et spændende hus, der udfordrer måden at tænke boliger på i dag. Egentlig har det alt, hvad familien har behov for. Boligen kan nemlig tilpasses som årene går, og behovene langsomt ændrer sig. Der er mulighed for at slå køkkenalrummet, multirummet og stuen sammen, og multirummet kan endda opdeles i to værelser. Udover at der er masser af lys og luft i hele hjemmet, er der også mange flotte og karakteristiske detaljer gemt rundt i huset – for eksempel det smukke glasparti i entréen. Lasse Larsen Huse har virkelig formået at tilgodese de helt store trends for boligmarkedet i 2019.

Smuk og inspirerende arkitektur

Milton Huse på boligmarkedet

Det familieejede byggefirma Milton Huse formår gang på gang at levere smuk arkitektur og høj kvalitet rent håndværksmæssigt. Deres hus på Byg og Bo 2019 er absolut ingen undtagelse. På boligmarkedet i år er en af de helt store trends at tilgodese det at kunne forlænge sommeren. Derfor er en overdækket terrasse også næsten en must. Milton Huse har naturligvis sørget for hele to terrasser, en morgenterrasse med udgang fra køkkenalrummet og en overdækket, sydvestvendt terrasse med en størrelse på 24 m2, hvor der er plads til hyggelige, sene grillaftener. Noget andet, der er oppe i tiden, er energirigtige boliger. I dette hus er der placeret et varmegenvindingsanlæg for at skabe det perfekte indeklima og få et så lavt energiforbrug som muligt. Derudover varmes boligen op med fjernvarme, og har et solcelleanlæg med en praktisk batteriløsning. Selvom solceller kan give associationer til store, klodsede plader på taget, er det slet ikke noget, man skal bekymre sig om her. Indvendigt er akustikken helt i top med Troldtekt lofter i hele huset. Alt inventar er fra HTH, som sikrer et lækkert design. Glæd dig til at se mange smukke detaljer, som for eksempel armaturer og afløb i en børstet rødguld farve.

En sand klassisker med indbygget teknologi

Boligmarkedet og Skanlux

Den tidløse klassiker funkishuset, som også hitter på boligmarkedet i år, er udgangspunktet for årets udstillingshus fra Skanlux. Det landsdækkende byggefirma er nemlig specialister i funkisvillaen. Den enkle og moderne arkitektur passer godt ind i nutidens trends med masser af rummelighed og minimalt vedligehold. I huset finder man eksklusive detaljer, blandt andet det rå RAW-køkken fra Svane Køkkenet. Skanlux har fulgt teknologiens udvikling ved at installere Niko Home Control, som er et intelligent smart home-system. Det er nemt at tilpasse systemet til den enkelte bruger. Herudover har byggefirmaet også sørget for en overdækket terrasse og en dobbelt carport med tilhørende skur. Kom indenfor i det inspirerende udstillingshus, som er indrettet efter de nyeste boligtendenser med hjælp fra en dygtig boligstylist.

Bliv inspireret af boligmarkedet 2019

Alle otte byggefirmaer har i år leveret funktionelle og smukke boliger med udgangspunkt i årets byggetrends på Byg og Bo-udstillingen 2019. De nybyggede huse er placeret i et attraktivt kvarter for børnefamilien. Her er alt, hvad man kunne drømme om – flot natur og børnehave, skole og indkøb lige i nærheden. Det er nemt at komme ud på E45, og der er gode togforbindelser, hvis man er pendler. Vi ses på Skellet 1 i Hinnerup hver søndag kl. 13-16.

Byg og Bo-udstillingen slutter søndag den 26. januar 2020. Det er helt gratis at besøge udstillingen, der byder på otte drømmehuse og hele 1.500 m2 beboelse.

Læs også artiklen: Inspiration til badeværelset anno 2019