Fordele og ulemper ved at bygge nyt sommerhus Fordele og ulemper ved at bygge nyt sommerhus

Fordele og ulemper ved at bygge nyt sommerhus

År efter år bliver der sat nye byggegrunde og gamle sommerhuse til salg i hele landet, men det kan stadigvæk være svært at finde det helt rette hus. Der er både fordele og ulemper ved at bygge nyt sommerhus eller renovere en ældre bolig. Derfor kan det være en god idé at overveje, hvad du vægter højest, inden du går i gang med byggeprojektet. Hos Dit Nybyggeri har vi samlet alle de gode og mindre gode ting forbundet med at bygge nyt sommerhus.

Har du fundet den helt rette beliggenhed, men vil du gerne kaste dig ud i en renovering af det eksisterende hus, er der mange muligheder. Det kræver først og fremmest at du har lysten og evnerne til sådan et renoveringsprojekt. Det kan desuden tage rigtig lang tid, så det skal du være indstillet på. I sidste ende kan det være en lige så omkostningsfuld affære at renovere et sommerhus fra bunden, som det er at bygge et helt nyt hus. Og det gælder, uanset om det er på en byggegrund, der er tom, eller en byggegrund, hvor du skal rive det gamle hus ned først.

Hvis du vælger at bygge nyt sommerhus, er en af fordelene, at et helt nyt hus ikke kræver lige så meget vedligeholdelse. Det kan betyde, at det på længere sigt er billigere for dig, end hvis du vælger at købe et ældre hus, som løbende kræver, at du renoverer og vedligeholder det. En anden fordel er, at et helt nyt sommerhus typisk også er tilpasset tiden, og derfor er det bygget og indrettet på en meget mere moderne og funktionel måde. Det viser sig eksempelvis ved, at nyere huse udnytter både varme og el langt bedre, end ældre huse. Et nyt hus har typisk også et langt bedre indeklima, som har mange sundhedsmæssige fordele.

 

Læs også artiklen: Hvad koster det at bygge nyt sommerhus?

Hvordan finder du den rigtige byggegrund?

Hvert år er der flere tusinde byggegrunde til salg i Danmark, og derfor er der mange muligheder for at finde den helt rette byggegrund, ligegyldigt hvor du vil bo i landet. Prisen på de forskellige grunde varierer selvfølgelig, alt efter hvor du befinder dig i landet. Der kan være store svingninger, da du altid betaler for beliggenheden. Fordelen ved at vælge en tom byggegrund er, at du selv kan være med til at designe dit nye sommerhus, ligesom du har lyst til.

En af de gode ting ved at bygge nyt sommerhus i et helt nyt kvarter er, at alle naboer i kvarteret bygger på samme tid. Det betyder også, at du har en god mulighed for at lære dine naboer at kende og få et godt naboskab. Der er ingen, der kender hinanden i forvejen, og derfor vil alle formentlig være mere tilbøjelige til at vise interesse for hinanden. Det mindre gode er, at der vil gå lang tid, før at kvarteret vil komme til at bugne af grønne haver med blommetræer og hække.

Riv et ældre sommerhus ned og byg et splinternyt 

Hvis du vil undgå, at der går lang tid, før at udelivet er, som du ønsker, kan du vælge at bygge i et kvarter, der er etableret. Det er dog ikke let at få fat i en tom byggegrund sådan et sted, og derfor skal du hellere lede efter et gammelt sommerhus, der ikke er meget værd mere. Så kan du nemlig rive huset ned og bygge et helt nyt efter dit hoved på grunden. Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at det koster flere penge, hvis du først skal rive et hus ned. Det er dog ikke sikkert, at du mister særlig meget på det rent økonomisk.

Der er nemlig mange fordele ved sådan en løsning. Du kan for det første bygge et nyt og lækkert sommerhus, som matcher dine ønsker og behov. Samtidig kan du sørge for, at huset næsten ikke kræver nogen form for vedligeholdelse. Ved at tilpasse el og varme til tiden bliver det også meget billigere at bo i huset. En anden fordel er, at du vil komme til at bo i et etableret kvarter, hvor ligusterhækkene har vokset sig høje og blomsterne er sprunget ud. Det giver en helt særlig og hyggelig stemning, der hører sig til et sommerhusområde.

 

konstruktion under processen ved at bygge nyt sommerhus

Hvad er der ellers af fordele og ulemper ved at bygge nyt sommerhus?

Når du vælger at bygge et sommerhus helt fra bunden, kan det være svært at få et lige så charmerende hus. Et ældre hus rummer meget historie og charme, og det er der mange, der vægter højt i dag. Hvis du alligevel drømmer om et hus, der er tilpasset dine behov og ønsker, kan en løsning være at renovere det eksisterende hus, uden at rive det ned. Der er også mange fordele ved at bevare det eksisterende hus. Det er eksempelvis ofte mere bæredygtigt.

En ulempe ved at bygge sommerhus på en ny byggegrund er, at du ikke altid kan finde en grund, lige der hvor du gerne vil bo. I stedet kan du købe et gammelt hus, som det kun kan betale sig at vælge. Derved kan du få en helt ny bolig på din drømmebeliggenhed.

Tænk på fremtiden

Selvom du måske slet ikke overvejer at skulle sælge dit nye sommerhus engang, kan det være værd at gøre sig nogle tanker omkring. Et nybygget hus vil som regel være lettere at få afskrevet igen og til en vældig god pris. Det vil det netop, fordi der er så mange fordele ved et nyt hus i forhold til besparelser på el og varme, bedre indeklima og langt større funktionalitet, da det er tilpasset nutiden.