Tilbygning, hvad koster det og hvad skal du være opmærksom på?? | Dit Nybyggeri
Tilbygning: Sådan får du planlagt byggeprocessen  

Tilbygning: Sådan får du planlagt byggeprocessen  

Hvis du står i overvejelserne om at få lavet en tilbygning til dit hjem, er det vigtigt, at du planlægger byggeriet ned til mindste detalje. Det kan nemlig blive en meget dyr og besværlig byggeproces, hvis du ikke har styr på projektet både før og under opførelsen af den nye tilbygning.

Hvad skal tilbygningen bruges til?

Første step i processen er, at beslutte hvad tilbygningen skal bruges til, hvilken stil man ønsker og derfra fastlægge et budget.

Det er afgørende, at man får sat ord på, hvad den nye tilbygning skal bruges til. Find ud af om der overhovedet er behov for en tilbygning, eller om ønsket med de ekstra kvadratmeter kan blive opfyldt med en anden ruminddeling. Hvis det ikke er muligt, er det vigtigt, at beslutte hvilken type tilbygning din bolig skal have.

  • Den traditionelle tilbygning: Her er der tale om et anneks i enten et eller to plan. Ofte ligger det mod havesiden, hvor man har et stort køkkenalrum og et ekstra værelse på første sal. Tilbygningen kan enten stå i en tydelig tilføjelse af huset eller være i samme stil.
  • Den sikre tilbygning: Ved den sikre tilbygning bygger man ud fra huset oprindelige stil og materialevalg. Ligesom den traditionelle er den sikre tilbygning et økonomisk sikkert valg, hvor man får flest kvadratmeter for pengene.
  • Den vovede tilbygning: Man bruger den vovede tilbygning, når man lader arkitekten komme med et forslag, som ændrer hele hjemmets udtryk.

Når du har udvalgt den form for tilbygning, som du ønsker til dit hjem, så anbefales det, at man kontakter en arkitekt og får lavet et tilbud. Den professionelle hjælp sikre, at du får tegnet en tilbygning som matcher netop dine ønsker og behov. Derudover kan arkitekten styre projektet, så du undgår at stå med alt ansvaret over for de mange håndværkere.

Læs også: Start- og færdigmelding af byggeriet

Hvad koster en tilbygning?  

Vores behov for mere plads er steget i takt med vores voksende velstandsniveau i samfundet. Det har medført, at lovgivningen blev ændret i 2007, så det i dag er tilladt af bygge 30 procent af grunden mod de førhen 25 procent.

Når du skal have lavet en tilbygning, er det vigtigt, at du får fastlagt et budget, som sætter rammerne for de ønsker og behov, som du har til det nye byggeri. Det er en god idé, at sætter lidt ekstra af til uforudsete udgifter – gerne omkring 20 procent af det samlede budget.

I gennemsnit koster en tilbygning mellem 18.000 og 22.000 kroner per kvadratmeter. I hovedstadsområdet er prisen i den dyre ende, mens det bliver billigere jo længere vestpå, man kommer. Det skyldes, at priserne i forhold til håndværkere og materialer typisk er lavere. Man skal også være opmærksom på, at prisen naturligvis stiger, hvis man laver nyt bad eller køkken i tilbygningen. Her kan enten bad eller køkken nemt koste op til 250.000 kroner at få lavet.

Læs også: Hvad koster det at bygge et nyt hus?

Hvad koster en tilbygning

Byggetilladelse og regler om tilbygning  

Der gælder samme regler for en tilbygning som opførelsen af et nyt hus. Derfor skal man søge om byggetilladelse hos kommunen – uanset tilbygningens størrelse. På din kommunes hjemmeside kan du finde den nødvendige information og vejledning, som din ansøgning om byggetilladelsen skal indeholde. Du kan finde ansøgningsblanketten på hjemmesiden Byg og Miljø.

Det er naturligvis regler som skal overholdes i forbindelse med en tilbygning. Først og fremmest er det vigtigt, at din tilbygning opfylder alle krav i henhold til bygningsreglementet. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan du søge om dispensation.

Derudover kan bygningsreglementet stille krav til om din tilbygning overholder en eventuel lokalplan for dit område. Her kan der blandt andet stilles krav mod byggeriets udseende, tilbygningens højde, placering, materiale valg m.m.

Forsikring af tilbygning

Det er altid en god idé at tegne en forsikring. Hvis du selv står for opførelsen af tilbygningen, er en forsikring enormt vigtig, da du her bliver ansvarlig for nogle af de skader, som kan opstå. Der er naturligvis også de skader, som man ikke selv tilfører. Her dækker forsikringen skader som:

  • Storm
  • Brand
  • Vandskader
  • Hærværk
  • Tyveri
  • Arbejdsskader
  • Skader på personer og ting

Inden du går i gang med din tilbygning er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab.

Læs også: Forsikring 

5 ting du skal være opmærksom på når du laver en tilbygning

  • Regn på omkostningerne og tag stilling til om en tilbygning er det rette valg, eller om man vil kunne løse pladsmanglen ved at flytte rundt på vægopsætningen i huset. Sæt gerne penge af til uforudsete udgifter.

  • Få hjælp af en professionel arkitekt eller rådgiver, som kan hjælpe med netop dine drømme og ønsker. Dermed får du også mere frie hænder, og ikke skal holde styr på de mange projekter og håndværkere.

  • Hav tålmodighed! Det tager tid, at få bygget den nye tilbygning.

  • Vær opmærksom på, at et gammelt tag med kviste, jordbundsproblemer eller ujævnt terræn kan øge omkostningerne ved en tilbygning.

  • Hvis du vil holde omkostningerne nede, anbefales det at du bygger til kun ét sted.

Læs også: 5 ting du skal huske før du bygger nyt hus.

*Kilde: Politikken, Bolius, Fyns Stiftstidende / Trimmet Tegnestue