På hvilken årstid skal du bygge?

Der kan være forskellige grunde til, hvornår på året det er bedst at bygge. Men som regel er solskin og tørvejr det bedste byggevejr. Det kan dog også sagtens lade sig gøre at bygge på andre årstider. Flere faktorer spiller nemlig ind, når du bestemmer dig for, hvilken årstid du skal bygge på

Et hus der er udført med omtanke på, hvilken årstid, der er bedst at bygge på.

Både økonomisk, tidsmæssigt og planlægningsmæssigt kan der være fordele og ulemper ved at bygge på forskellige tidspunkter af året. Vi har set nærmere på, hvordan, hvornår og hvorfor. 

Proces tid

Fra du har købt grunden, og til alle godkendelser, tegninger med mere er på plads, og byggeriet kan igangsættes, kan der hurtigt gå 2-4 måneder, så samlet set er det en god idé at beregne ét år fra grunden er købt, til huset står færdigt. Det skal du selvfølgelig tænke over, i forhold til hvornår du skal starte med at bygge.


Læs også artiklen: Byggeprojekt og tidsplan

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Planlægning og kontrol

”Det er en rigtig god idé at have en arkitekt med i processen fra start til slut til både at lave budgetberegninger, indhente håndværkertilbud og føre kontrol med byggeriet undervejs. Arkitekten kan være med fra A-Z, og er kundens mand i processen, der sørger for, at alt går rigtigt til. Det, vi hjælper med, kan være lige fra overvejelser omkring toiletmontering til hvornår i processen, det er vigtigt at tage forskellige valg,” fortæller Jens Vang, der er arkitekt og partner i arkitektfirmaet Gudnitz, Krabbe, Vang.

Årstider og foranstaltninger

”Nu har vi jo ikke haft vanvittige vintre med masser af kulde og sne de seneste mange år, men det er alligevel en god idé at undgå de aller vådeste perioder,” råder Jens Vang.

I Danmark er der ikke noget, der er givet i forhold til vejret, og sommeren kan sagtens være lige så våd som efteråret. Men der er dog visse forholdsregler, der er gode at tage. For eksempel kan man ikke pudse en facade i frostvejr.

Økonomiske fordele

Der kan sagtens være økonomiske fordele i at bygge i vinterhalvåret, hvor håndværkerne måske ikke har helt så travlt. Her kan du være heldig at få flere fordelagtige håndværkertilbud. Du kan formentligt også forhandle bedre priser på din entreprise. Men samtidig kan det være, der skal investeres i overdækning af byggeriet eller affugtere, der skal køre uafbrudt i flere uger, og i sidste ende kan blive en lige så bekostelig affære, som det du har sparet på håndværkerne. Generelt har Jens Vang det råd, ”at man skal skynde sig langsomt”. Det vil sige, at det tager den tid, det tager, hvis det skal være godt.

Læs også artiklen: Betalingsmodeller

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Jens Vang, arkitekt og partner i arkitektfirmaet Gudnitz, Krabbe, Vang https://gkv-ark.dk/

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her