Gælder bygningsreglementet for sommerhuse 2022?

Bygningsreglementet, også kaldet BR18, er et omfattende regelsæt, som understøtter Boligloven, og som sikrer, at et sommerhusbyggeri udføres, så kravene til sikkerhed, sundhed og energiklasser overholdes. Bygningsreglementet omfatter også nybyggeri af sommerhuse. Bliv klogere på hvordan nedenfor.

en håndværker som tager højde for bygningsreglementet for sommerhuse.

Som bygherre er du ansvarlig for, at Bygningsreglementet følges. Det er en god idé, at få en byggefaglig rådgiver, ingeniør eller arkitekt til at rådgive dig undervejs i dit byggeprojekt. Bygningsreglementet ændres løbende i takt med at nye teknologier og materialer introduceres, og at nye tendenser i samfundet vinder frem – som for eksempel bæredygtighed, indeklima og lavenergisikring.

Hvad er et bygningsreglement?

Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som tydeliggør hvad Byggeloven forlanger. Reglementet beskriver også, hvordan et byggeri fagmæssigt skal udføres korrekt, samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Bygningsreglementet skal altid efterfølges, undtagen hvis man får dispensation. Nybyggeri af sommerhuse er også underlagt bygningsreglementet. 

Gældende bygningsreglementet

Som udgangspunkt skal du altid overholde det regelsæt, der er indeholdt i Bygningsreglementet. Det gælder også, når du bygger sommerhus. Generelt er der ikke forskel på at bygge et almindeligt hus eller et sommerhus. Tilbygninger og større renoveringer, herunder etablering af en ny 1. sal, garager og større skure i forbindelse med dit sommerhus er også omfattet bygningsreglementet. For alle disse tilfælde skal du søge om byggetilladelse hos kommunen.

Læs også artiklen: Byggetilladelse til dit sommerhus

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Sådan sikre du at bygningsreglementet overholdes

Som nævnt er du ansvarlig for, at Bygningsreglementet overholdes på dit sommerhusbyggeri, og selvom du har søgt rådgivning hos en fagperson, er det vigtigt, at du i din byggekontrakt med entreprenør og håndværker sikrer dig, at de følger Byggeloven og overholder Bygningsreglementet.

Læs mere om byg sommerhus

Eksempler på bygningsreglements paragraffer 

Ønsker du at dykke ned i bygningsreglementets mange paragraffer, kan du læse mere på www.bygningsreglementet.dk.

§ 87 – Materialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til brandsikkerheden, skal anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne.

§ 250 – Bygninger skal projekteres, udføres, ombygges og vedligeholdes, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås, under hensyn til bygningernes anvendelse og omfang af byggearbejdet.

§ 420 – Bygninger skal ventileres, så der sikres tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold i forhold til anvendelsen.

Bruger du et byggefirma til at opføre et hus for dig, skal du være opmærksom på, at du skal have dit energimærke samtidig med, at der udstedes en ibrugtagningstilladelse. Der findes 7 energimærker, hvor ‘A’ er det bedste energimærke, og ‘G’ er det ringeste energimærke. Når du bygger et nyt sommerhus, vil du som udgangspunkt være berettiget til energimærke A2020.

håndværkere som tjekker bygningsreglementet for sommerhuse

Og hvad med energiklasser?

Det er ikke lovpligtigt, at dit sommerhus skal overholde en bestemt energiklasse. Men hvis dit sommerhusbyggeri skal klassificeres som lavenergiklasse, skal det overholde nogle præcise grænser. For eksempel skal ydervægge, terrændæk og tag i dit sommerhus overholde en række isoleringskrav – de såkaldte u-værdier. Isolationstykkelsen er afhængig af, hvordan dit sommerhus er konstrueret. En trækonstruktion kræver en anden isoleringstykkelse end en muret mur. Når man bygger nyt sommerhus, aftaler man typisk med byggefirmaet, hvilken energiklasse huset skal bygges efter. Dette skal fremgå af kontrakten og herefter er det byggefirmaet, der har ansvaret for at huset lever op til energikravene i bygningsreglementet. 

Overordnede energiklasser i Danmark:

1. 2020-huse (nulenergihuse)

2. 2015-huse

3. Passivhuse (plusenergihuse) 

Inden for de 3 energiklasser findes desuden en række energimærkninger. Dem kan du læse mere om her. 

Kravene for 2015-huset og 2020-huset minder meget om hinanden, dog adskiller 2020-huset sig ved at huset selv producerer den energi, som det skal bruge. Det betyder også, at kravene er skærpede. Blandt andet skal ventilationen i boligen og tætheden leve op til højere krav. Derudover vil isoleringskravene være højere i 2020-huse. Huset må ikke forbruge mere energi end det bygningsreglementet tillader. Her taler man om husets energiramme, der omfatter husets samlede behov for energi til opvarmning, ventilation, nedkøling og varmt brugsvand. Ønsker du et endnu mere energivenligt hus end 2020-huset, kan passivhuset være løsningen. Passivhuset er indtil nu en del af den mest energivenlige energiklasse. Grundlæggende minder 2020-huset og passivhuset meget om hinanden, dog er kravene til passivhuset højere. Passivhuset har ikke kun et krav til energiforbruget, men også materialerne i sommerhuset. 

Hav fremtiden for øje

Generelt gælder det, at jo lavere en energiklasse du bygger efter, jo skærpede bliver kravene. Det betyder i det fleste tilfælde også, at det er dyrere i selve byggeriet. Når du bygger et lavenergihus, så vil det ofte være forbundet med en række meromkostninger til blandt andet materialer. Til gengæld er den ekstraomkostning ofte tjent hjem på sigt, når energiforbruget falder til blandt andet opvarmning og ventilation. Som nybygger skal du også have fremtiden for øje, når det kommer til energiklasser. De lave energiklasser har en positiv indvirkning på værdien af boligen, og samtidig sikrer du, at din bolig ikke bliver energimæssigt forældet på få år. 

 Læs også artiklen: Lavenergisommerhus: Er det noget for dig?

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Bolius

Energistyrelsen, http://www.energitjenesten.dk/lavenergi-klasse-2020.html

Greenmatch, http://www.greenmatch.dk/blog/2014/04/her-er-de-vigtigste-krav-til-isolering-br10-2015-2020-og-passivhuse

Sparenergi, https://sparenergi.dk/forbruger/boligej/energimaerkning-boliger

Billedkilder: Lasse Larsen Huse

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her