Spar på energien i dit sommerhus - Sådan gør du
I dag er det blevet meget almindeligt, at danskere benytter deres sommerhus hele året rundt, hvilket de fleste også hurtigt kan mærke på el- og varmeregningen. Spar på energien og hold udgifterne til energien i dit sommerhus nede ved at følge rådene i denne artikel.
Opvarmning af sommerhus – hvad koster det?
Hvis man kun benytter sit sommerhus om sommeren, vil udgifterne typisk være ret beskedne i forhold til et helårshus. Har man et sommerhus med nogle år på bagen, kan de fleste sommerhuse klare sig med en brændeovn suppleret med en el-radiator eventuelt på badeværelset. Her vil udgifterne ikke løbe højere op end få hundrede kroner om måneden – naturligvis alt afhængig af husets størrelse og varmebehov.
Hvis man i stedet bruger sit sommerhus hele året rundt, kan udgifterne til el og varme hurtigt løbe op i et betragteligt beløb. Hvis sommerhuset tillige er dårligt isoleret eller udelukkende opvarmes med el-radiatorer, vil beløbet blive en del højere.
I gennemsnit er det årlige elforbrug til opvarmning af sommerhuset samt varmt vand omkring 5.800 kWh alt efter husets stand. Hvis man har el som den eneste energikilde, giver det typisk en regning på omkring de 12.500 årligt.
Læs mere om byg sommerhus
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Spar på energien i dit sommerhus
Hvis du er en af de mange danskere, som bruger dit sommerhus hele året rundt, er det værd at overveje, hvordan man kan spare på energien.
Vi giver dig her tre bud på, hvor du kan spare en del på opvarmning af både rum og vand i dit sommerhus:
- Opvarmning: Hvilken form for opvarmning bruger du? Har du en varmepumpe eller bruger du energikrævende el radiatorer? Hvis du har en brændeovn, kan du udnytte varme herfra. En varmepumpe vil typisk koste omkring 16.000 kroner at anskaffe. El radiatorer koster omkring 400 kroner per styk – her skal der ofte bruges en radiator i hvert rum. Til sidst har vi brændeovn som kan købes fra omkring 4.000 kroner.
- Vandopvarmning: Er din elvandvarmer indstillet korrekt? Og er den ny og effektiv?
- Isolering: Gå en tur rundt i dit sommerhus og tjek om dit sommerhus er isoleret godt nok. Her kan du blandt andet kigge på, om vinduerne er tætte og med isolerende glas. Hvis dit sommerhus ikke er isoleret godt nok, vil du have en stor udgift til dine kommende varmeregninger.
Typisk vil årstallet på dit sommerhuse vise, hvor godt dit sommerhus er isoleret:
Læs også: Boligopvarmning: Hvilke opvarmningsmuligheder er der?
Hvornår bør du overveje at skifte til en ny varmekilde?
Du bør overveje at skifte til en ny varmekilde i dit sommerhus, hvis du bor i dit sommerhus hele året rundt og benytter elvarme i hele huset. Her vil der være mange penge at spare.
Hvis man benytter ren elopvarmning i et sommerhus, som har en størrelse på omkring 90 kvadratmeter, koster det cirka 12.500 kroner om året. Hvis man derimod opvarmer sommerhuset til omkring 10 grader, vil det koste omkring 8.000 kroner om året. Og hvis man vælger, at lukke helt ned for varmen om vinteren, kan du ende med en elregning på cirka 2.500 kroner årligt.
Det mest oplagte alternativ til elopvarmning er at bruge en varmepumpe, som derved vil stå for det meste af opvarmningen. En varmepumpe vil give en årlig besparelse på omkring 6.000-7.000 kroner årligt.
Derudover er brændeovne et godt alternativ og ofte en relativ billig løsning. Hvis du har en brændeovn, som kan stå for omkring 70 procent af opvarmningen i dit sommerhus, vil du kunne spare cirka 4.000-5.000 kroner årligt i forhold til at bruge udelukkende elradiatorer.
Hvis din elvandvarme er en gammel model, bør du overveje om den skal udskiftes. Her er der nemlig også besparelser at hente, hvis du vælger en nyere elvandvarme. Dit elforbrug vil faktisk kunne reduceres – alt afhængig af hvor effektiv den er – med op til 100 kWh. Det er omkring 220 kroner om året.
Tip: Stil din elvandvarme termostat på 55 grader – hverken højere eller lavere. Hvis den bliver stil lavere, kan du risikere, at der kommer legionellabakterier i det varme vand.
Læs også: Kan solceller betale sig?
Undgå fugtskader og dårlig lugt
Hvis dit sommerhus står tomt i vinterhalvåret, skal du være særlig opmærksom på fugtskader og dårlig lugt. Hvis du lukker ned for varmen om vinteren, skal du sørge for god ventilation i sommerhuset.
Her kan du installere en elventilator, som får strøm gennem et lille solcellepanel. Ellers kan du vælge at installerer en såkaldt luftsolfanger, der blæser frisk, tør og opvarmet luft ind i dit sommerhus.
Vælger du at lukke ned for varmen om vinteren, skal du være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker skader efter frostsprængninger af vandrørene. Det anbefales derfor, at du lukker for vandet og tømmer vand ud af vandrørene.
Hvad synes du om denne artikel?
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)
Bolius
Billedkilde: Stenhøj Husene