Lån til dit nye sommerhus

Drømmer du om et sommerhus, hvor du kan komme ned i gear og slappe af? Heldigvis er der forskellige muligheder for at optage et lån til dit nye sommerhus. Vi guider dig igennem lånemulighederne her.

To personer som er ved at lave et lån til sommerhus

For mange kræver det et lån, når man skal ud og investere i et nyt sommerhus. Der er dog meget at tage stilling til, når du skal finde det rette lån.

Realkreditlån til sommerhus

Et realkreditlån optager du hos et realkreditinstitut. Her gælder det, at du højst må optage 75 procent af dit sommerhus’ værdi som realkreditlån. Før var det kun muligt at finansiere 60 procent af sommerhusets værdi med et realkreditlån, men i dag gælder der næsten det samme, som ved et almindeligt boligkøb. De resterende 25 procent skal du finansiere med din egen formue eller et banklån.

Boliglån i banken

Hvis du ikke kan finansiere alle udgifter med et realkreditlån, kan du optage et boliglån i banken. Boliglånet kan også fungere som et alternativ til realkreditlånet. Du låner boliglånet i banken med en variabel rente. Et boliglån kræver, at du selv kan stille med fem procent af sommerhusets værdi. Det betyder, at du maksimalt kan optage 95 procent af sommerhusets værdi. Et boliglån i banken har som regel en højere rente end et realkreditlån, men boliglånet er dog oftest nemmere at opsige. Du har nemlig mulighed for at indfri dit boliglån, når du har lyst.

Byggelån: Finansiering af sommerhus

Byggelånet er et alternativ til forhåndslånet, som banken tilbyder. Det fungerer midlertidigt som en mellemfinansiering, hvor du optager lånet, imens byggeriet står på. Når sommerhuset står færdigt, og man ved, hvad byggeriet samlet har kostet, laver man typisk lånet om til et realkreditlån. Renten på byggelånet er variabel, så det månedlige beløb, du betaler af på lånet, kan ændre sig over tid.

Læs også: Få styr på de forskellige typer af boliglån

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Realkreditlån og forhåndslån

Hvordan låner man så til et sommerhus? Du optager realkreditlånet hos et realkreditinstitut. Du må højst optage 80 procent af din boligs værdi som realkreditlån. Forhåndslånet bliver også kaldet tillægslån. Det er ligesom byggelånet en midlertidig mellemfinansiering, men her er det bare realkreditinstituttet, der låner dig det beløb, de vurderer, at dit nye sommerhus er værd. Beløbet står på en spærret konto, så du kan bruge pengene til at dække de løbende udgifter til håndværkere og rådgivning.

Renter på sommerhuslån

Der er ikke særlig stor forskel på, om du låner til et sommerhus eller en helårsbolig. Derfor kan du vælge mellem en fast eller variabel rente, når du optager et lån til dit nye sommerhus.

En fast rente betyder, at du ved, hvad din rente er over hele lånets løbetid. Med en variabel rente følger renten markedet, og den går derfor op og ned. Det er altså mere usikkert med en variabel rente, da du både kan opleve, at renten stiger og falder på dit lån.

Udover at beslutte dig for, hvilken rente du ønsker, skal du også tage stilling til afdrag på sommerhuslånet. Du kan enten afdrage fast på lånet over hele låneperioden, eller have perioder, hvor du har afdragsfrihed. af lån

En stor forskel mellem et realkreditlån og et banklån er, at banken har mulighed for at opsige lånet, så længe det bliver gjort inden for den løbetid, der er aftalt. Det gør de naturligvis kun, i tilfælde af at din økonomi ændrer sig. Hvis du overholder betalingsfristerne, kan realkreditinstituttet ikke opsige lånet før tid.

Årlige omkostninger i procent

Det er vigtigt, at du er opmærksom på lånets årlige omkostninger i procent, forkortet ÅOP, når du undersøger de forskellige lånemuligheder. ÅOP står for det beløb, som det koster dig at have lånet alt inklusiv. Det er altså en god måde at sammenligne forskellige lånetilbud med hinanden.

Sammenlign lånetilbud

Det er altid en god idé at holde forskellige lånetilbud op imod hinanden. Lad vær med blot at tage det første af det bedste, men sørg for at undersøge markedet grundigt, inden du underskriver en låneaftale. Ellers kan du hurtigt ende med at blive snydt. En god tommelfingerregel er, at lånetilbuddene gerne skal lægge tæt på hinanden. Hvis der er en, der afviger meget fra de andre, er det som regel et dårligt tegn. 

Ændringer i din økonomi

Inden du beslutter dig for et lån, kan det være en god idé at undersøge, hvad dine muligheder er, hvis din økonomi ændrer sig undervejs i lånets løbetid. Det kan være, at du har mulighed for at indfri lånet før tid. I så fald bør du tjekke, om det vil koste dig noget, hvis du indfrier lånet tidligere. Er lånet konverterbart eller inkonverterbart? Ved et konverterbart lån er der et loft over prisen, som du skal betale for at indfri lånet tidligere end aftalt, modsat et inkonverterbart lån, hvor du ikke ved, hvad prisen er.

Professionel vejledning til sommerhuslån

Det er svært at finde rundt i de forskellige lånemuligheder, og derfor er det altid en fordel at få hjælp fra en professionel rådgiver, før du underskriver en låneaftale. Det er en god idé at finde en uvildig rådgiver. Du kan finde kompetente rådgivere på Finanstilsynets hjemmeside ved at søge efter godkendte rådgivere.

Regler om opsigelse

Ifølge Forbrugerrådet TÆNK er en væsentlig forskel mellem bank og realkreditinstitut, at banken kan opsige dit lån, inden for den aftalte løbetid, hvis din økonomi ændrer sig. Overholder du alle betalingsfrister, har realkreditinstituttet ikke samme mulighed for at opsige dit lån før tid.

 

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her