Sådan laver du en materialeliste til dit sommerhusprojekt

Én ting er sommerhusets design, dets planløsning og arkitektur. Noget helt andet er det endelige valg af materialer. Her taler vi ikke blot om murstenstype og farve på de indvendige vægge, men om alt fra gulve til lofter, hårde hvidevarer og belysning. Derfor er det en god idé at have en materialeliste til dit byggeri.

Person sidder ved et bord og laver en materialeliste til sit sommerhusprojekt

Lige meget om du har valgt at få arkitekttegnet dit sommerhus, eller om du har valgt et typehus, så er der mange valg at foretage i forhold til materialer. De fleste typehusfirmaer har en række standardiserede løsninger, og ofte har du flere forskellige valgmuligheder undervejs, så du kan tilpasse det til dine ønsker.

Under hvert hovedvalg, er der en hel masse undervalg, som du skal tage stilling til. Det kan handle om både form, farve og kvalitet. Inden byggeriet går i gang, skal du helst have en detaljeret materialeliste over samtlige materialevalg underskrevet og klar. På den måde undgår du misforståelser.

Læs mere om byg sommerhus

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Materialelistens indhold

Listen bliver hurtigt lang, men her følger en opremsning af alle de ting, du skal tage stilling til, og som helst skal stå på materialelisten: 

1. Fundament

Herunder de forskellige lag i fundamentet samt isolering, eventuelt kælderfundament, regnvandsafledning og afløb.

 

2. Facade og sålbænke

Type mursten og fuger. Skal de vandskures?

 

3. Gavle

Hvilken type gavl, opmuret eller andet?

 

4. Tag

Hvilken tagtype, materiale, farve og producent? Hvilken isolering?

 

5. Tagnedløb

 

6. Vinduer

Farve, type, materiale. Indvendigt som udvendigt.

 

7. Døre ud til

Farve, type, materiale. Indvendigt som udvendigt.

 

8. Rudetype i baderum

 

9. Udhæng/overdækket terrasse

Underbeklædning, overbeklædning, farve, materiale.

 

10. Bagmur/skillevægge

Tykkelse, elementer

 

11. Lofter i de forskellige rum

Materiale, akustik, farve, producent.

 

12. Indvendige døre i forskellige rum

Massive døre, skydedøre, materiale, åbning, dørtrin, karme.

 

13. Dørgreb/dørstoppere

En speciel type?

 

14. Fodlister/gerigter/dørkarme

Farve

 

15. Vindueskarme

Farve, beklædning

 

16. VVS

Gulvvarme, varmekilde, radiatorer, vandhaner

 

17. Sanitet

Cisterne, toilet, vaske, toiletsæde, toiletrulleholder, blandingsbatteri, armaturer. Producent, farver, inddækning.

 

18. Inventar

Som vaske, spejle og skabe.

 

19. Hvidevarer

 

20. Gulvoverflader i de forskellige rum

Type, farver, fuger mellem fliser, trætype, massivt gulv, klikgulv, beton.

 

21. Vægoverflader i de forskellige rum

Farver, beklædning, fliser, tapet.

 

22. Elarbejde

Tavler, målerskab, ringklokke, lys ude og inde.

 

23. Jordarbejde

Jord skal fjernes, stikledninger til vand, el, kloak, telefonstik, wifi, dræn, indkørsel.

 

24. Udluftning

Genvindingsanlæg, pollenfilter, fugtstyring.

 

25. Vognly

Garage, carport, materiale.

 

26. Orangeri

Støbning, materialer, vinduer, ovenlys, producent.

 

27. Kælder

Ydervægge, rør-sammenføring, vægge, gulv.

 

28. Medbyg

Hvem monterer hvad?

 

Listen har taget udgangspunkt i en aftale mellem Lasse Larsen Huse og en bygherre på et reelt projekt. Der kan være mange flere valg, når du selv skal bygge. Gå alt minutiøst igennem, og skriv hellere for meget end for lidt. Få gerne hjælp af arkitekt og byggerådgiver.

Læs også: Få mest ud af byggerådgiveren til dit sommerhusprojekt

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her