Fem gode råd til din nye tilbygning

Når du skal lave en tilbygning, er der forskellige faldgruber, som du skal være opmærksom på. Faldgruberne kan gøre, at dit byggeprojekt bliver forsinket eller helt forhindret. Du kan også ende med en tilbygning, som sænker den samlede værdi for huset. For at undgå disse faldgruber har vi samlet fem gode råd til din nye tilbygning.

en tilbygning som er bygget ud fra fem gode råd til din nye tilbygning.

Lokalplaner og servitutter

Inden du begynder at planlægge din tilbygning, er det vigtigt, at du tjekker lokalplanen og andre servitutter, der er gældende for området. Disse regler kan spænde ben for dine drømme. Der kan for eksempel være specielle regler, som forhindrer dig i at bygge ovenpå det eksisterende hus, så du får flere etager. Der kan også være særlige krav til materialer eller konstruktioner.

Læs også artiklen: Afstand til skel: regler ved tilbygning

Udover lokalplanen og servitutter skal du også tjekke bebyggelsesprocenten for din grund. De fleste steder ligger bebyggelsesprocenten for helårshuse på 30 procent, men det kan variere fra område til område. Hvis bebyggelsesprocenten er på 30 procent, betyder det, at du på en 600 kvadratmeter grund må bygge til, så det svarer til, at det eksisterende hus inklusiv tilbygningen samlet fylder 180 kvadratmeter.

Brug en arkitekt

Du kan godt have hovedet fyldt med gode idéer til din nye tilbygning, men en arkitekt kan alligevel være til stor hjælp. Arkitekten kan vejlede dig i forhold til, hvordan du balancerer tilbygningen i forhold til stil og udtryk på det eksisterende hus. Samtidig kan en arkitekt være en god investering, da han eller hun kan hjælpe dig med at få din tilbygning til at øge værdien af huset. 

Udover at arkitekten har nogle guldkorn i forhold til arkitekturen, byggeriet og indretningen, kan arkitekten også hjælpe dig med at få fat i en byggetilladelse. En arkitekt kan udarbejde de tegninger og beskrivelser af tilbygningen, som du skal vedhæfte, når du ansøger om en byggetilladelse. Derudover kan arkitekten hjælpe dig med at lave tidsplaner og arbejdsbeskrivelser.  

Læs også artiklen: Hvad skal du huske før du bygger en tilbygning

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Hold øje med kvadratmeterpriserne

Inden du bygger til, er det en fordel, at du har tjekket kvadratmeterpriserne i det område, du bor i. Det kan nemlig være en god idé, at du tilpasser kvadratmeterprisen på tilbygningen efter området. 

Selvom tilbygningen giver dig og din familie en større værdi i hverdagen, skal den også helst give en værdi i forhold til vurderings- og salgsprisen på det færdige hus. Hvis du er bosiddende i et område, hvor kvadratmeterprisen er lav, kan det ikke betale sig, at du bruger penge på en luksuriøs og dyr tilbygning. En arkitekt kan være behjælpelig med at finde gode løsninger, som kan sænke kvadratmeterprisen til det rette niveau. 

Luksuriøse elementer

Du bør overveje det grundigt, før du laver en tilbygning med luksuselementer. Det er ikke sikkert, at det er en god investering, hvis du vælger at sælge boligen i fremtiden. For eksempel gør det sjældent dit hus mere salgbart, at du bygger en sauna. Det er ikke noget, andre finder særligt attraktivt ved en bolig.

Det er heller ikke sikkert, at du øger salgbarheden af dit hus ved at bygge et lækkert walk-in closet, hvis dit hus i forvejen kun har to små værelser. De fleste huskøbere prioriterer ofte plads og praktik over luksus. 

Du bør kun bruge penge på luksuselementer, hvis det er noget, du selv prioriterer højt. I så fald skal du også acceptere, hvis dit hus i fremtiden kan blive sværere at sælge. 

Harmoni mellem tilbygning og eksisterende hus

Måske drømmer du om en tilbygning i funkisstil med et minimalistisk udtryk og sort facadebeklædning. Men hvis du i forvejen bor i et traditionelt hus, kan det hurtigt komme til at se uharmonisk ud. Hvis du bygger til i en moderne stil, bør du overveje, om du samtidig skal renovere facaden eller tagbelægningen på det eksisterende hus, så der skabes en bedre harmoni. 

 

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her