Gør det selv: dette skal du huske

Der kan være både økonomiske og tidsmæssige fordele ved at gøre brug af selvbyg eller “gør det selv”-tilgangen i forbindelse med en tilbygning. Men det er essentielt, at alle aftaler mellem bygherre og håndværker er på plads, så der ikke opstår stridigheder.

Kvinde der gør det selv med vatterpas i sit tilbygningsprojekt. Hun har en stribet trøje på og holder vattepas samt blyant i sine hænder op imod en væg.

 

Det er naturligvis helt op til den enkelte at beslutte, hvor meget man ønsker at tage del i byggeprojektet i forbindelse med en tilbygning

Nogen vil helst overlade hele arbejdet til professionelle håndværkere, mens andre ser fordele ved at gøre noget af arbejdet selv. Der kan være penge at spare ved gør-det-selv løsningen, hvis du som handy bygherre eksempelvis selv vil male væggene eller stå for indkøb og afhentning af materialer. 

Det skal dog understreges, at der også kan være en bagside af medaljen, såfremt der ikke er 100 procent styr på aftalerne i dit gør-det-selv projekt. Det kan du læse mere om sidst i denne artikel. Først får du dog her en liste over opgaver, som kunne være gør-det-selv opgaver:

Dette kan du selv gøre  

  • Male og fuge vægge. Et relativt simpelt stykke arbejde, som kan være tidskrævende, og hvor udgifterne til håndværkerne kan være høje. 
  • Bestemme og installere tilbygningens indmad, for eksempel lamper og hvidevarer. Her er der tale om opgaver, som ikke kræver de store håndværksmæssige færdigheder, men hvor du til gengæld får indflydelse på både design og placering. 
  • Bortskaffe byggeaffaldet. En tilbygning kan være et stort byggeprojekt med meget byggeaffald, eksempelvis emballage fra alle byggematerialerne, og den tid, det tager at køre det på affaldspladsen, kan du spare i håndværkerkroner, hvis du gør det selv.
  • Rydde op og rengøre byggepladsen. Ligesom med den store mængde affald vil der også blive både rodet og beskidt, mens byggeprojektet står på, og den daglige eller ugentlige oprydning og rengøring kan tage mange mandetimer, som du kan spare i udgifter, hvis du klarer det selv. 

    gør det selv under en tilbygning

Hvad kan gå galt?

Dér, hvor bygherrens ”gør det selv bidrag” kan skabe rod i byggeprojektet, er, hvis der ikke er lavet helt klare aftaler med håndværkerne om dette på forhånd. 

Sørg for at aftale nøjagtigt og skriftligt på forhånd, hvad du som bygherre vil stå for, og hvad du vil lade håndværkerne om.​

Der kan eksempelvis opstå alvorlige stridigheder og uoverensstemmelser, hvis håndværkernes arbejde pludselig ’overtages’ af bygherren, fordi denne lige ville give en ’hjælpende’ hånd med undervejs, uden at det var en del af aftalen.

Omvendt må bygherren også stå til regnskab for det arbejde, han eller hun på forhånd havde indvilget i at udføre ifølge aftalen, men som af en eller anden grund ikke er blevet afsluttet, som det var aftalt. 

Begge dele kan få byggeprojektet til at gå i stå, hvilket så kan medføre yderligere konsekvenser på andre områder. 

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Hold dig fra dette

I rapporten ”Brug hovedet når du bygger”, som Dansk Byggeri har udarbejdet, anbefales det, at bygherren lader byggevirksomheden sørge for valg og indkøb af materialerne. 

Argumentet er, at håndværkeren typisk har erfaringen og det bedste kendskab til de forskellige materialer på markedet og til deres pris og kvalitet – samt hvad der vil passe bedst til det pågældende byggeprojekt. Byggevirksomheden bærer samtidig den tidsmæssige risiko og har som hovedregel også ansvaret for, at materialerne er mangelfri. Du er derfor oftest bedst stillet ved at overlade alle indkøb af materialer og al udførelse af arbejdet i dit gør det selv tilbygningsprojekt til virksomheden, står der i rapporten. 
 

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Dansk Byggeri, www.danskbyggeri.dk

 

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her