Inspiration til din tilbygning Inspiration til din tilbygning

Inspiration til din tilbygning

Hvis du leger med tanken om at lave en tilbygning til dit helårshus, har du formentligt allerede en række ting, du drømmer om. En ting, du med sikkerhed har behov for, er naturligvis mere plads. Men der er mange forskellige muligheder, når du vil bygge til. Du har måske ikke tænkt på dem alle, og derfor har vi samlet nogle gode og inspirerende idéer til din tilbygning.

Forskudte planer

Hvis du vil bringe nyt liv til dit helårshus, er det en mulighed at lave forskudte planer. Der er en række regler i de fleste parcelhuskvarterer, som kan forhindre dig i at bygge opad. Du kan komme omkring reglerne ved lave forskudte planer. Det gør du ved at grave lidt ned i terrænet, og på den måde kommer du væk fra den flade fornemmelse, som kan opstå i etplanshuse. 

Mere dagslys

De fleste drømmer om at få så meget dagslys som muligt ind i deres tilbygning. Du kan hjælpe dagslyset med at komme ind ved at lave store glaspartier i din tilbygning. Det er især en god idé, hvis du udvider stuen eller andre fællesarealer, eller hvis du bygger et nyt køkken.

Du kan også vælge at placere ovenlysvinduer i din tilbygning for at få et godt lysindfald. Her kan du benytte rytterlys eller et par små tagvinduer. 

Tilbygning i træ

Det kan være en god løsning at vælge at lave en tilbygning i træ. Mange helårshuse har i dag trævinduer, gavle- og tagudoverhæng, som man kan bruge igen i tilbygningen. Det giver en god harmoni, hvis du vælger at bruge nogle af de samme materialer i tilbygningen, som du har i det eksisterende hus.

 

En af fordelene ved en tilbygning i træ er, at det typisk er billigere, end hvis du bygger en tilbygning i mursten. 

Renovering

Når du alligevel er i fuld gang med at bygge til, kan det være en fordel at overveje, om det kan betale sig at renovere noget andet i det eksisterende hus. Det kan være en god idé at fokusere på, at tilbygningen og det eksisterende hus ender som en samlet enhed. Dette kan sommetider kræve nogle små ændringer i det originale hus. Hvis du vælger at lave en tilbygning med hvide vægge, et splinternyt trægulv og meget dagslys, kan det skabe en ubalance, hvis det originale hus er lavet i mørke farver med rå murstensvægge og lignende.

Få naturen indenfor

Der hører ofte en dejlig have med til et helårshus. Når du bygger til, er det derfor en åbenlys mulighed for at åbne op til naturen og invitere den indenfor. Det kan du gøre ved at bygge en bred terrassedør, en skydedør eller store glaspartier, som åbner op til haven. 

 

Et hus med tilbygning, udestue og natur, som er en del denne artikels inspiration til din tilbygning.

Loftshøjden

Der er typisk ikke så højt til loftet i helårshuse, hvilket kan give en fornemmelse af, at rummene er tætte og små. Derfor kan du overveje, om du skal øge loftshøjden, når du bygger til. Det kan skabe en anden stemning i resten af huset. Når der er højere til loftet, vil det give et indtryk af, at der er masser af plads og luft i rummet.

 

Læs også: Forskellige typer af lofter

 

Velkommen til Dit Nybyggeri

Vælg dit byggeprojekt nedenfor