Planlægning af tilbygning Planlægning af tilbygning

Planlægning af tilbygning

Den nok vigtigste fase, når du skal lave en tilbygning, er planlægningsfasen. Det tager lang tid at planlægge en tilbygning, inden du reelt kan begynde på byggeriet. Det kan virke uoverskueligt, hvor man skal starte og slutte, men med den rette hjælp går planlægningsfasen noget nemmere. Vi hjælper dig med at skabe overblik i denne artikel.

Det økonomiske

Som det første bør du snakke med din bank om din økonomi, og hvor mange penge du har til din nye tilbygning. Det er sjældent billigt at lave en tilbygning, men om det kan svare sig rent økonomisk i forhold til at flytte i et større hus afhænger af, hvilket område du bor i. I de eftertragtede områder kan det være en økonomisk bedre løsning at bygge til end at flytte.

 

Du bør også tænke ind, at en tilbygning er en form for investering. Hvis du en dag skal sælge huset, kan du formentligt tjene pengene hjem igen.

 

Når du taler med din bank, kan du få et overblik over, hvad du realistisk set har råd til. Det er vigtigt, at du får afstemt dine drømme med med din økonomi. Så snart du har styr på dit rådighedsbeløb, kan planlægningen virkelig begynde.

Design og arkitektur

Du skal gøre dig nogle overvejelser omkring, hvordan din tilbygning skal se ud. Det handler både om materialer, placering og det arkitektoniske udtryk. 

 

Der er forskellige muligheder i forhold til din tilbygnings udseende. Du kan vælge at skabe god harmoni mellem det eksisterende hus og tilbygningen, ved at bygge i den samme arkitektur og de samme materialer. Det er også en mulighed at lade tilbygningen skille sig ud fra det originale hus, for at skabe en anden stemning.

 

En lineal og en tegning viser arkitekturen og design som en del af planlægning af tilbygning.

 

Du kan få hjælp fra en arkitekt til at tegne et skitseforslag af din tilbygning. Arkitekten lytter til dine ønsker og behov, men kommer som regel også med gode forslag til andre løsninger. En skitse kan give dig et godt indtryk af, hvordan din nye tilbygning vil komme til at se ud i forhold til dit hus.

Få fat i tilbud og byggetilladelse 

Når du har fundet ud af, hvordan din tilbygning skal se ud, skal du have fat i en byggetilladelse. Du ansøger om byggetilladelsen hos din kommune. Du må ikke begynde at bygge, før du har en tilladelse, da du ellers kan risikere, at skulle rive din tilbygningen ned igen.

 

I de fleste kommuner ansøger du om byggetilladelse online via kommunens hjemmeside. Du skal vedhæfte tegninger og beskrivelser af byggeprojektet.

 

Når du har fået en byggetilladelse, kan du bevæge dig videre i planlægningen og indhente specifikke tilbud fra forskellige byggefirmaer. Det kan også være, du ønsker et konkret tilbud på elektriske installationer, kloakering eller lignende.

 

På hjemmesiden www.prisberegner.dk kan du få gratis hjælp til at komme i kontakt med de håndværkere, du skal bruge.

Tidsplan og kontrakt

Den sidste del af planlægningsfasen handler om, at planlægge selve byggeriet af tilbygningen. Det betegnes også som en projektering. Det betyder, at du skal udarbejde en tidsplan for byggeriet og håndværkernes arbejde. Tidsplanen sikrer, at du undgår tidsspild. Samtidig kan det være en fordel, hvis du laver et detaljeret budget over alle de udgifter, der er i forbindelse med tilbygningen – store som små.

 

Du bør altid sørge for at lave skriftlige aftaler med håndværkere og andre leverandører. Du kan benytte dig af AB92, som er et almindeligt aftalesæt, der indeholder de fleste tvivlspørgsmål, der er i forbindelse med et byggeri.

 

Velkommen til Dit Nybyggeri

Vælg dit byggeprojekt nedenfor