Guide til købsaftalen

Tidligere blev en købsaftale kaldt for en slutseddel, og den er vigtig, fordi den binder køber og sælger, når de har underskrevet. I denne aftale bør samtlige vilkår indgå, også selvom de allerede er nævnt i andre aftaler.

For det meste anvendes den såkaldte Standardkøbsaftale, som Dansk Ejendomsmæglerforening står bag. Den indeholder både en række standardvilkår, hvoraf flere er decideret lovpligtige, ligesom den har plads til eventuelle individuelle vilkår, som er aftalt mellem køber og sælger. 

Du kan finde Standardkøbsaftalen på Dansk Ejendomsmæglerforenings hjemmeside her. 

Oplysninger i købsaftalen

Overordnet set er der seks punkter, som skal specificeres i købsaftalen:

• Kontantpris – hvad er købesummen for handlen?

• Udbetaling – hvordan skal beløbet udbetales til sælger (se mere nedenfor)?

• Finansiering – hvilke typer lån eller lignende udgør finansieringen?

• Overtagelsesdato – hvilken dato kan køber overtage grunden eller boligen?

• Medfølgende løsøre – hvilke ting følger med i handlen (dette er sjældent aktuelt ved nybyggeri)?

• Tidsfrister – hvilke aftaler er der indgået om deadline for for eksempel betaling med videre? 

Det hele skal naturligvis underskrives af begge parter.  

Sådan foregår betalingen

Som nævnt ovenfor er det vigtigt at få aftalt i en købsaftale, hvordan betalingen skal ske.

Ved større opgaver som et nybyggeri kan det være en fordel at dele betalingen op i flere dele. For eksempel: 

• A conto betaling: På månedlig basis modtager du en regning for det udførte arbejde, som skal betales. 

• Ratebetaling: Betalingen skal ske, når byggeprocessen er nået til en bestemt fase, for eksempel når fundamentet er støbt, og igen når der er rejsegilde. 

Forudbetaling er ligeledes en mulighed, men ifølge Dansk Byggeri kan dette ikke anbefales, da du som bygherre kan risikere at miste dine penge, hvis byggefirmaet går konkurs, inden arbejdet er udført. 

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Vær kritisk

Det kan virke overbevisende, hvis det byggefirma, som du har lavet en købsaftale med, er stort og anerkendt, og sågar sender sin egen advokat for at gennemgå vilkårene, inden der laves et skøde. 

Et skøde er ikke så udførligt som den endelige købsaftale, men den indeholder alle de basale oplysninger.

Ifølge advokat Henrik Høpner, tidligere formand for Danske BOLIGadvokater, skal man være påpasselig med at stole blindt på modparten, blot fordi dens folk fremstår professionelle.

”Det er naturligvis dejligt med en sådan tillid til advokatstanden, men som køber skal du huske, at sælgers advokat – på nøjagtig samme vis som ejendomsmægleren – repræsenterer sælgeren og dennes interesser. Kontraktgrundlaget er derfor uden tvivl juridisk set i orden, men vil tage udgangspunkt i sælgers interesser,” forklarer Henrik Høpner i et dokument om købsaftaler ved nybyggeri. 

Han uddyber, at lovgivningen på området siger, at ingen må fungere som rådgiver for begge parter i en bolighandel.

”Og det er der god fornuft i. Det er derfor nødvendigt, at køber har sin egen advokat, som ser på, om der er forhold i kontrakten, som kan give køber problemer,” siger Henrik Høpner.

Læs også: Byg sommerhus

Fortrydelsesret

Når købsaftalen er underskrevet, har du som køber seks hverdage til at fortryde ifølge Forbrugerbeskyttelsesloven.

Benytter du dig af denne, er det dog væsentligt at gøre opmærksom på, at du med denne handling skal kunne godtgøre én procent af købssummen til sælger.

Du kan læse yderligere om fortrydelsesret og ændringer på BoligAssistancens hjemmeside.

Læs også: Gode råd til aftaler om dit sommerhusprojekt