Hvor stort skal dit nye sommerhus være?

Når du skal bygge et nyt sommerhus, følger der mange overvejelser med. Noget af det første, du bør beslutte dig for, er, hvor stort sommerhuset skal være. Det betyder nemlig meget for, hvordan inddelingen og funktionen af rummene bliver. Vi vejleder dig igennem nogle af de beslutninger, du møder, når du skal beslutte størrelsen på dit nye sommerhus.

Nyt sommerhus hvor der er gjort overvejelser over hvor stort deres sommerhus skal være

Stort eller lille sommerhus

For de fleste er sommerhuset et tilflugtssted, hvor de kan stresse af fra den travle hverdag. Derfor er der også en tendens mod, at sommerhuset skal være større, end det tidligere har været. For at sammenligne det var sommerhusene i år 2000 i gennemsnit knap 80 kvadratmeter, hvor de i år 2018 var 93,6 kvadratmeter.

Hvor stort dit nye sommerhus skal være, afhænger naturligvis af dine behov og ønsker. Derudover har økonomien også noget at sige. Jo flere kvadratmeter, jo dyrere er sommerhuset som regel også. Det kan være en god idé at starte med at finde ud af, hvad kvadratmeterpriserne er, så du ved, hvad der er realistisk. Når du ved, hvad du har råd til, kan du nemmere tilpasse det dine behov. 

Når du overvejer størrelsen på dit nye sommerhus, er det også en fordel at tænke langsigtet. Tænk over, hvordan fremtiden ser ud, og overvej, hvad du har brug for nu, men også hvad du kan få brug for i fremtiden.

I dag udlejer mange også deres sommerhus, og hvis du går med tankerne om at leje dit sommerhus ud, skal du gøre dig nogle overvejelser om størrelsen. Det kan nemlig være en fordel, hvis der er plads til mange gæster, så en større familie eller en venindegruppe kan leje dit sommerhus.

Læs også artiklen: Sommerhus nybyg pris

Et nyt sommerhus, hvor der er tænkt meget over hvor stort det skal være samt rumfordeling

Hvordan skal ruminddelingen være?

Udover at beslutte størrelsen på dit sommerhus er det også vigtigt at overveje, hvilke rum du ønsker i boligen, størrelsen på rummene, og hvordan de skal placeres i forhold til hinanden. Nogle vælger at gøre plads til luksus i sommerhuset med spa og sauna, mens andre holder det mere primitivt. Igen er det meget individuelt, og det handler om, at du virkelig bruger noget tid på at tænker over, hvad du drømmer om, at dit fremtidige sommerhus skal indeholde. Husk også at tænke praktisk. Det kunne måske være en fordel at have minimum to badeværelser, eller blot to toiletter, så der ikke bliver kamp om toilettet, hvis I er mange i sommerhuset. 

Læs også: Sådan bruger vi vores sommerhus i dag

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Højde til loftet i sommerhuset

Noget andet, du bør overveje, når du skal bygge nyt sommerhus, er, om du ønsker, at der skal være højt til loftet. Loftshøjden kan gøre en stor forskel i forhold til stemningen i sommerhuset. Det kan også få rummene til at virke større, end de er. En anden fordel ved at have højt til loftet er, at du har mulighed for at lave en hems. Det fungerer godt i et sommerhus, og det er en god løsning til at udnytte pladsen bedst mulig. En hems, der er under 4,5 kvadratmeter, udvider endda ikke det samlede boligareal, og der er ingen specifikke krav – udover til materialer og overflader. Det er oftest noget, børnene eller børnebørnene synes er hyggeligt, når de skal overnatte i sommerhuset.

Fremtidssikring af dit sommerhus

Det er en god idé at tænke udover dine egne behov, når du overvejer, hvor stort dit nye sommerhus skal være. Du gør klogt i også at være opmærksom på, hvor stor værdi sommerhuset har, hvis du en dag ønsker at sælge det. Ved at overveje, om sommerhusets størrelse og ruminddeling også er attraktivt for andre, kan du fremtidssikre din investering i dit sommerhus. 

For at finde ud af, hvor attraktivt dit sommerhus er for andre, kan du kigge på andre sommerhuse i området. Du kan tjekke på nettet, om der er nogle sommerhuse til salg, men ellers kan du også bevæge dig rundt i området og forhøre dig hos de andre sommerhusejere.

 

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Billedekilde: Skanlux

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her