Tidsplan for din tilbygning

Formålet med en tidsplan for din tilbygning er at skabe overblik og styring over byggeriet. Tidsplanen skal være realistisk, for skrider den, kan det blive både dyrt og besværligt.

En håndværker som holder tidsplanen for tilbygningen

Det er vigtigt at udarbejde en tidsplan for dit byggeri, da tidsplanen fungerer som et styringsredskab. Tidsplanen giver de forskellige involverede parter et overblik over, hvornår de skal starte og slutte deres del af arbejdet. I tidsplanen vil der også være en dato for, hvornår håndværkerne starter byggeriet, og hvornår det står færdigt – på samme måde som i kontrakten. 

Sådan laver du en god tidsplan

En god tidsplan indeholder alle de forskellige arbejdsprocesser og opgaver, der er i et byggeri. Jo mere detaljeret, jo bedre, da det gør tidsplanen lettere at korrigere efter for alle parter. Det kan være både svært og omfattende at udarbejde en detaljeret og realistisk tidsplan, hvis ikke man har en byggefaglig baggrund, hvor man har kendskab til de mange forskellige processer. Det er derfor ofte byggefirmaer, der står for udarbejdelsen af en tidsplan for byggeri, da de har den bedste forudsætning for at lave de rigtige tidsestimater for de forskellige faser i byggeriet. 

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Når tidsplanen ikke holder

Det sker, at tidsplanen skrider, og at byggeriet derfor ikke står færdigt til tiden. Der kan være flere årsager til forsinkelsen, men i de fleste tilfælde holder tidsplanen ikke, fordi den er urealistisk. Hvis tidsplanen skrider for de parter, der er involveret i starten af processen, vil det gå ud over de næste, og dermed sker der en dominoeffekt. Derfor kan du med fordel få byggefirmaer til at lægge ekstra tid ind i tidsplanen, der kan fungere som buffer undervejs for at undgå dette. 

Det kan blive besværligt og dyrt for dig, hvis ikke byggeriet står færdigt til tiden. En forsinkelse kan som nævnt føre til flere, og du risikerer, at håndværkerne vil kræve betaling for den tid, de har spildt. Det undgår du derimod, hvis du ansætter en hovedentreprenør i forbindelse med din tilbygning, da det så er ham, der hænger på ekstraregningerne.

Husk at aftale dagbøder

Det er irriterende, hvis din tilbygning ikke står færdigt til den aftalte slutdato. Derfor bør du forhandle dig til høje dagbøder i kontrakten, så dig og din familie er økonomisk sikret, hvis ikke byggeriet er færdigt til den aftalte dato. “Det er vigtigt, at dagbøderne er så høje, at det kan mærkes hos entreprenøren. På den måde bliver det også en større motivation for dem at få gjort byggeriet færdigt,” siger Morten Bo Klahn, der er byggesagkyndig og byggerådgiver.

Dagbøder kan selvfølgelig kun gives i tilfælde af, at det er entreprenøren, der bærer skylden for forsinkelsen. Der kan godt være tilfælde, hvor tidsplanen skrider, uden entreprenøren kan gøres ansvarlig. Det kan blandt andet være ved voldsomme vejrforandringer, hvor det udendørs arbejde er blevet forhindret eller påvirket. Det er heller ikke i alle tilfælde, det giver mening at spille kortet med dagbøder undervejs. 

Det er en god ide at tænke sig om, inden man varsler dagbøder. Såfremt byggeriet bliver forsinket med en lille uge, kan det måske bedre betale sig at leve med det og bevare det gode forhold til entreprenøren, siger Morten Bo Klahn.

  

  

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her