Lovkrav og personlige behov

Det kommer ofte som en overraskelse for mange, at de skal beslutte, hvor husets stikkontakter skal placeres. Nogle lader det være op til byggefirmaerne at placere dem ud fra deres erfaringer og ud fra de lovmæssige krav, men det kan ikke tilrådes, at du bruger tid på at tænke jeres dagligdag igennem. I dag ligger der f.eks. opladere til mobiltelefoner og iPads spredt rundt omkring i huset, der alle kræver daglig opladning.

Husk også at tænke elbilernes indtog ind i din planlægning. Om 5 år står der måske 2 elbiler i carporten, der begge har brug for daglig opladning, og på terrassen vil I måske gerne kunne tænde en terrassevarmer til de kølige sommeraftener.

Hvad siger loven? - Installationsbekendtgørelsen sætter som krav, at der som minimum skal være én stikkontakt for hver påbegyndt 4 kvadratmeter gulv. Du skal derfor have installeret minimum 10 stikkontakter i et rum med 40 kvadratmeter gulv. I rum større end 40 kvadratmeter, er det maksimale krav til antallet af stikkontakter dog stadig kun 10 stk. Det betyder, at du gerne må installere flere kontakter, hvis du har særlige behov. Loftrosetter til belysning i rummene er ikke inkluderet i disse krav.

Stikkontakter

Sæt kontakterne der, hvor du har brug for dem

En ting er antallet af stikkontakter, en anden er placeringen. Tidligere gjaldt det, at stikkontakterne skulle placeres med så stor indbyrdes afstand som muligt, men i dag er reglerne ændret, så alle elinstallationer skal placeres, så de sidder der, hvor de skal bruges og så de passer til din dagligdag i boligen. Hvis du fx har planer om, hvor computere, printere, TV osv. skal stå, så er det altså her, du skal have elektrikeren til at installere dine kontakter.

Særlige krav på badeværelse - Badeværelset er af naturlige grunde et helt særligt rum, når det gælder elinstallationer. Vand og strøm er en farlig kombination, så der er yderligere særlige krav til antallet af stikkontakter på dit badeværelse.

Først og fremmest er det et krav, at badeværelset skal indeholde mindst én stikkontakt, medmindre rummet er så lille, at det sikkerhedsmæssigt er uforsvarligt at anbringe kontakter i rummet. Det er kun stikkontakter, der er monteret i væggen, der tæller med. Er kontakten fastmonteret i et badeværelsesmøbel, betragtes tæller den også med. Stikkontakterne til vaskemaskine og tørretumbler tæller derimod ikke med i forhold til kravene om stikkontakter på badeværelse.

Særlige krav i køkkenet - I køkkenet skal der som minimum være 3 stikkontakter, der er fordelt på minimum 2 grupper på din el tavle, fordi du i dit køkken ofte har flere el-krævende apparater, som tit er i brug samtidig. Det betyder, du enten skal have 2 separate el-grupper til dit køkken, eller at du fordeler de 3 kontakter ud på 2 andre eksisterende grupper. Et andet krav i køkkenet er, at kontakterne skal placeres der, hvor køkkenapparater som fx kaffemaskine, blender, røremaskine osv. skal bruges, så der ikke ligger ledninger på køkkenbordet.

Herudover er det et krav, at der placeres én stikkontakt ved din kogeniche/kogeplader. Hvis dit køkken er en del af fx stue, tæller køkkenet med i det samlede rum og skal derfor overholde kravet om én kontakt pr. 4 kvadratmeter gulv. De tre kontakter, der er påkrævet i køkkenregionen medregnes derfor i det samlede antal.

Stikkontakter på blå væg

Planlæg placeringen af dine loftrosetter, så du får den nødvendige belysning

Selvom der ikke er krav til hverken mængden eller placeringen af loftrosetter, så er det en rigtig god idé at gennemtænke de enkelte rums belysning fra start. Bygger du nyt, så har du formentlig en idé om, hvordan dine møbler skal stå i de enkelte rum, men med årene får du måske lyst til at flytte rundt på fx sofaen og spisebordet. Sørg derfor altid for at få placeret nogle ekstra loftrosetter til belysning, så du gør det nemt for dig selv at ændre indretningen af dit hjem.

Overvej også fra start, om du skal få installeret lysdæmpere i hjemmets rum. I soveværelset og på børneværelser er det en god idé at kunne dæmpe lyset. En lysdæmper kan desuden også være en god idé i stuen. Her kan du både have brug for høj belysning og mere dæmpet belysning, hvis du fx har brug for at skabe en mere hyggelig stemning.

Få mere viden om husdesign

Husk at elapparaterne trækker forskellige mængder strøm

Tag altid en snak med din elektriker om, hvile elapparater, du forestiller dig at du vil benytte i de forskellige rum. De forskellige elapparater trækker nemlig forkellige mængder strøm.

De siger sig selv, at vaskemaskine, tørretumbler, komfur og ovn trækker mere strøm end en oplader til en mobiltelefon, men er der flere medlemmer af familien, der skal ud ad døren om morgenen, så kan der sagtens være et par hårtørere, et fjernsyn, en computer og forskellige køkkenapparater i gang samtidig!

Gå en runde i huset med elektrikeren og gennemgå de forskellige scenarier, så du får trukket strøm på den rigtige måde, får placeret stikkontakter de rig- tige steder og får etableret de korrekte sikringsgrupper fra begyndelsen.

Stikkontakter på bord

Gå på opdagelse i Designguiden og bliv inspireret til jeres materialevalg og fremtidens smart home-løsninger Gå på opdagelse i Designguiden

Bestil på print 125,00 kr. (ekskl. levering)