Så din egen græsplæne

En græsplæne skal helst stå flot og grøn. Bliv guidet til hvordan du kan så din egen græsplæne og få nabolagets grønneste og flotteste græsplæne.

græs i gang med at gro efter person har læst guiden så din egen græsplæne

Græs er for mange husejere fast inventar i haven. Som nybygger skal du overveje, om du selv ønsker at så din egen græsplæne, eller du foretrækker den hurtige, nemme men dyrere løsning med rullegræs, hvor du kan have glæde af haven kort tid efter anlægning af den. Hvis du som nybygger selv ønsker at anlægge græsplænen, så får du her tips og gode råd.

Så din egen græsplæne

Du har måske allerede brugt mange penge på at bygge nyt, og du prioriterer derfor at så din egen græsplæne. Når du skal i gang, så skal såningen helst foregå mellem april til og med oktober, hvor temperaturen er over 10 grader og jorden fugtig. Det allerbedste tidspunkt er efteråret, men græsset kan også sagtens spire om foråret. Du skal bare forvente, at det tager lidt længere tid.

Det er ikke ’bare’ at anlægge en græsplæne, for inden du trækker i arbejdstøjet, skal du vælge græsfrøblanding. Du kan alliere dig med en medarbejder i dit lokale byggemarked, der kan vejlede dig om, hvilken planteblanding der egner sig bedst til din have. Der findes nemlig et hav af valgmuligheder, når vi snakker græsfrøblandinger. Så uanset om du har en sandede plæne, en plæne placeret i skygge eller ønsker en hurtig eller grønt voksende græsplæne, så er der en blanding til din have.

Læs også om byg nyt hus

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Træk i arbejdstøjet

Når du har bestemt dig for en græsfrøblanding, så er det tid til at anlægge plænen. Vi har delt processen op i 7 steps for at overskueliggøre dit arbejde med at så din egen græsplæne. 

grønt græs efter person har lært at så din egen græsplæne
1. Grubning af jorden

For at opnå det bedste resultat skal du forberede jorden. Det gør du ved at grubbe jorden, der sikrer, at vandet kan trænge ned igennem jorden. Man kan gøre det selv, men ellers får man ofte en anlægsgartner til at gøre det, medmindre man har med et mindre areal at gøre.

2. Giv jorden gode vækstbetingelser

Bland jorden med muld, kompost eller sand, der hjælper til bedre vækstbetingelser for græsset.

3. Plan plæne

Jorden skal rettes til, så plænen bliver plan. Hvis plænen ikke rettes til, kan det have betydning for det senere udseende af plænen samt gøre det mere besværligt at slå græsset, hvis den er meget ujævn. Et godt fif til at holde plænen plan er at spænde snore ud over haven, så du har noget at navigere efter.

4. Fjern det overflødige på jorden

Når plænen er plan, skal du fjerne alt overflødigt fra jorden. Det drejer sig om store sten, grene og andre uvelkommen rester. Som hovedregel skal jorden ligne små brødkrummer, hvorefter den er klar til at blive sået.

5. Spred græsfrøene

Alt det hårde forarbejde er nu gjort, og det er tid til at sprede græsfrøene henover arealet, hvor græsplænen skal gro. Alt efter hvilke type græsblanding, du har købt, skal du fordele den rigtige mængde, som du kan læse dig til på emballagen.

6. Bland frøene med jorden

I step 6 skal du sørge for, at frøene bliver blandet med jorden. Det gøres ved at rive jorden igennem, så frøene fordeles jævnt, og man er undgår huller i plænen.  

Læs også artiklen: Match plantesort med jordtype

7. Gør jorden fast

I sidste og syvende step skal du tromle jorden, så den bliver fast. Det gøres ved hjælp af en havetromler, som du kan leje hos dit lokale byggemarked. Det er vigtigt at få fastgjort jorden, da det har betydning for, at græsplænen ikke bliver ødelagt, når du slår græsset.

Endelig er det hårde arbejde gjort, og nu skal glænen have ro og fred til at spire. Det kan tage alt fra 1-4 uger om at spire, og nogle gange op til længere tid, da det kommer an på uafhængige faktorer som temperaturen og mængden af nedbør.   

Læs også artiklen: Den hurtige og nemme have

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Havenyt.dk

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her