Vedligeholdelse af terrasse

Vedligeholdelse af terrassen er vigtigt, da mange nok kender synet af en terrasse, som har været igennem en lang vinter. Læs her hvordan du kan sørge for at din terrasse får nyt liv.

Efter vedligeholdelse af terrasse får man en flot terrasse med pæne terrassebrædder.

De fleste kender nok synet af en terrasse, som har ligget uberørt hen over en lang og kold vinter. Det hele ser noget trist ud, når det er dækket til af et lag alger, mug og gamle blade. Nogle gange kan man endda flytte lidt på et par plantekrukker og se, at terrassen i den grad trænger til en renovering. Måske du har været ude for lignende situation? Hvis ja, så er du bestemt ikke den eneste. Der kan nemlig hurtigt ligge et stort stykke arbejde og vente på en, når man først har fået en terrasse. En ordentlig vedligeholdelse af en terrasse kræver en kærlig oprydning, forberedelse, eventuelt indkøb af materialer og en personlig arbejdsindsats.

Men lad os starte fra en ende af.

Rengøring af terrasse

Det første step i vedligeholdelse af din terrasse er rengøring. For at rengøre din terrasse, skal du frem med den store gulvskrubbe, en dunk algefjerner og en god gang knofedt. Hvis du har en højtryksrenser, er du godt hjulpet – men pas nu på ikke at beskadige træ og overflade for så er det en helt anden opgave. Du kan også vælge at kontakte et af de mange firmaer, som arbejder med professionel algebehandling. Det er faktisk ikke så dyrt og så slipper man for indkøb af kemikalier, udstyr og masse arbejde. Dette kan være en god løsning hvis fliser er ramt af flisepest, som kan kræve større opmærksomhed end et algeangreb.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Hvor kan du købe algerens?

  • Stort set alle byggemarkeder som XL-Byg. Du har også mulighed for at købe en højtryksrenser, hos f.eks. Bauhaus.

Hvor kan du købe algebehandlings service?

  • Der findes mange firmaer, som tilbyder algebehandlinger, facaderens og algerens. Find dem via Google i dit nærområde. 

Reparation

Det gælder om at komme til bunds i skidtet, og finde ud af om der er udsatte steder, der skal repareres, et bræt der skal skiftes eller en trappe der skal sikres på de svageste steder.

Man kan også overveje om hele terrassen skal slibes over, så den slidte og sprækkede overflade igen fremtræder ”næsten” som ny og uden splinter og ujævnheder. En anden mulighed er at bygge en vedligeholdelsesfri terrasse som for eksempel i komposittræ. Med en terrasse i komposit slipper man for at male og give olie. Dog skal man også her være opmærksom på, at man en gang om året må svinge kosten og fjerne det værste skidt og snavs. Det anbefales, at undersøge de mange hjemmesider og se mulighederne for valg af overflader, farver og nye løsningsforslag.   

Oliebehandling

Når terrassen er renset, repareret og helt tør skal overfladen behandles med olie eller træbeskyttelse for at få en fuldendt vedligeholdelse. Det pifter med ét overfladen op og fremadrettet vil den olierede overflade sikre mod vind og vejr -ligesom den også vil reducere de irriterende algerangreb.

Det er et stort arbejde, men det lønner sig. Og så er det bare en stor tilfredsstillelse at gå sommeren i møde på en flot og velplejet terrasse.

Ønsker du mere viden omkring terrasser? Klik her og læs mere om terrasser.  

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her