Krav til bæredygtigt byggeri er kommet på dagsordenen

Bæredygtigt byggeri: Sådan forstår du din byggerådgiver 

Om du bygger privat eller erhverv, er det dig som bygherre, der har ansvaret for klimaberegningen. Selvom reglerne ikke gælder for dig, der opfører et parcelhus på dags dato, kan det være en god idé at sætte dig ind i reglerne, hvis du drømmer om at bygge nyt indenfor de kommende år. Her vil kravene blive skærpet og ligeledes komme til at gælde for boliger under 1000 m2. 

Herunder finder du de typiske udtryk, som din byggerådgiver nævner i forbindelse med snak om bæredygtighed og nybyggeri:

• BR18, også kendt som for bygningsreglementet, er en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i byggeloven. BR18 har til formål at udspecificere byggelovens krav. 

• CO2-ækvivalenter er en enhed, man kan bruge til at opgøre klimaaftryk i – f.eks. skal de første LCA-beregninger overholde 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år

• DGNB er en frivillig bæredygtighedscertificeringsordning, der bruges indenfor byggeri. Den er baseret på FN’s tilgang til bæredygtighed og inkluderer også et socialt og økonomisk aspekt. 

• EPD er en produktbeskrivelse, der indeholder informationer om byggematerialets indvirkning på miljøet i flere af dets livsfaser. Disse kan bruges til en livscyklusanalyse. 

• LCA er en livscyklusvurdering, der bruges til at udregne miljøpåvirkning og brug af ressourcer. 

Hvordan reduceres byggebranchens CO2-aftryk?

Rigtig mange byggefirmaer er langt fremme i forhold til at bygge bæredygtigt. Men hvorfor er det nødvendigt at sætte krav til bygherren? 

Langt de fleste nybyggere har store drømme for deres kommende bolig. Det store samtalekøkken, de mange m2 og de arkitektoniske detaljer. Deres idé om hvordan drømmehuset skal se ud, indeholder ikke nødvendigvis bæredygtige løsninger. Både fordi mange vægter pris højest, men også fordi de fleste ikke kender til de bæredygtige løsninger, der findes. 

Det er op til byggefirmaerne at præsentere kunderne for disse både bedre og mere miljøvenlige muligheder. I hvert fald hvis de som en del af byggebranchen ønsker at leve op til deres sociale og bæredygtige ansvar.

DinBoli præsenterer nyt og bæredygtigt LCA-hus  

DinBoli er et mindre midtjysk byggefirma beliggende nær Galten. På trods af størrelsen er de langt fremme med det bæredygtige aspekt. Med en in-house bæredygtighedsrådgiver er de ikke skræmt af de nye klimakrav. De ser dog visse udfordringer i omstillingen til et mere bæredygtigt byggeri. Danskerne er vant til de samme materialer og arkitektoniske måder at bygge på. Det er nødvendigt at omstille sig for at bygge mere bæredygtigt. 

”Vi har idéerne, men det er svært at vænne danskerne til, at nu skal vi være mere bæredygtige” – Allan Holbøl, bæredygtighedsrådgiver, DinBoli.

På den baggrund har DinBoli netop åbnet et nyt og bæredygtigt showhus, der lever op til LCA-kravene for 2029. Dette udstillingshus er fremtidssikret og lader danskerne komme på tættere på, se og røre ved det. For bæredygtighed? Det er ikke noget, man sælger på en tegning. Fremtidsbyggeriet, som de kalder det, er et næsten helt kvadratisk hus, der er beklædt med specielle tegl fremfor de klassiske mursten. Disse tegl er med sine 1,2 cm langt tyndere end traditionelle mursten, hvilket giver gevinst på miljøkontoen både i forbindelse med fremstilling, men også en minimering af cement, som er en stor CO2 synder, idet soklen på huset bliver markant smallere. 

Det nye showhus viser, at de er foran hos DinBoli. For parcelhuse er endnu ikke omfattet af LCA-kravene. Perioden fra nu og til 2025 skal betragtes som et tidsrum, hvor man kan dygtiggøre sig. Hos DinBoli er det specielt materialetyper, de har fokus på. De er allerede godt i gang med udelukkende at bruge materialer, der ikke er farlige at bortskaffe og som er udstyret med en såkaldt EPD, der gør det nemmere at beregne materialets klimapåvirkning.

Alle deres gulve har tysk certificering, Blå Engel og er PVC-frie. Lofter, malinger, vinduer og døre er indeklima mærket. Derudover har de et samarbejde med Svanekøkken, som producerer miljøvenlige låger, der kan nedbrydes. Den store udfordring er dog at omstille kunderne til at gå med de bæredygtige valg. Det sker formentlig først, når disse løsninger er konkurrencedygtige. Hvis ikke det koster mere, vil alle vælge det mest bæredygtige. Her er det leverandørerne, der kommer i spil. 

”Leverandører med EPD på deres produkter bliver dem, man kommer til at bruge. Det koster dog producenten omkring 100.000 kr. at få en EPD på ét produkt. Men de bliver nødt til det, ellers bruger vi dem ikke” – Allan Holbøl, bæredygtighedsrådgiver, DinBoli. 

Med bæredygtighed på lystavlen er det automatisk, at man også kommer til at have budget og økonomi i tankerne. Direktøren for DinBoli, Allan Børsting Laursen, forklarer med ordene, ”Dem der ikke tænker grønt, kommer til at se rødt”, at det ikke kun er op til bygherre at vælge de bæredygtige løsninger, de får præsenteret. Det er i høj grad også op til leverandørerne at fremstille og levere miljøvenlige, certificerede og prisfornuftige materialer. Byggefirmaerne vil i fremtiden kun overleve, hvis de vælger disse og begynder at tilbyde mere bæredygtige huse, som der uden tvivl vil blive efterspørgsel på. Dette vil formentlig blive understøttet af ”grønne” realkredit- og banklån, der gør det mere attraktivt for kunden at bygge grønt. Sådanne eksisterer allerede i dag for erhvervskunder. 

Milton Huse opfører DGNB certificeret hus som de første i verden

I 2022 opnåede Milton Huse som de første i branchen DGNB Villa-systemgodkendelse af enfamiliehuse. Dette betyder, at de kan forhåndsgodkende 35% af byggeriet. Den resterende del godkendes efter endt byggefase. Certificeringen har de seneste år allerede været en rettesnor i byggefirmaets projektbyggerier af rækkehuse. Nu er de klar til at indtage enfamiliehusmarkedet med certificerede og bæredygtige DGNB villaer. Det allerførste parcelhus afventer lige nu at blive godkendt som certificeret DGNB villa. 

Selvom LCA og klimaberegninger er det, som mange snakker om, er det DGNB villakonceptet, der har været på radaren hos byggefirmaet i Hedensted. Denne certificering bygger på mere end blot bæredygtighed og giver også god mening, når det kommer til mindre byggerier. Hvor kravene i BR18 opgør udledning af CO2 pr. m2 og faktisk tilgodeser større byggerier, har DGNB Villa konceptet fokus på at opgøre CO2 pr. person, hvilket i højere grad tilgodeser små byggerier som enfamiliehuse. 

Hos Milton Huse ser de primært LCA-kravene som værende et signal til at få branchen med. Forretningen er dog gjort klar til at overholde de kommende krav, og de ser bestemt også et stort arbejde i det. Men ikke som værende dét, der udelukkende kommer til at gøre fremtidens boliger bedre og mere bæredygtige. Her sværger de til DGNB villa.

”LCA-beregning er ét punkt ud af fyrre i DGNB Villa. Det er et beregningsværktøj, som vi kan bruge til at udregne den samlede CO2-udledning, mens certificeringen anlægger en mere helhedsorienteret tilgang til ansvarligt byggeri ved også at se på det økonomiske og sociale aspekt for dem, der skal bo i huset” – Leon Witte, Salgs- og marketingdirektør, Milton Huse.

DGNB Villa certificeringen bygger blandt andet på ansvarligt byggeri, som bl.a. betyder, at Milton Huse ikke kun skal dokumentere et lavere klimaaftryk, men også sikre, at det enkelte hus er opført med kvalitetsmaterialer, der forlænger boligens levetid. Det er blandt andet her, at LCA kommer i spil. LCA-analysen er blot en lille del af dette mere omfattende og holistiske bæredygtighedskoncept, men kan f.eks. bruges til indkøb og til at afgøre, hvad forskellige materialevalg betyder for det samlede klimaaftryk og for husets levetid. Det gør det lettere for byggefirmaet at se forbedringer eller forværringer ved at udskifte ét eller flere materialer. 

”Kravet om LCA-beregninger kommer i sin nuværende form ikke til at ændre særlig meget. DGNB villa har mange flere krav. Vi kommer langt ud over kravene i bygningsreglement med disse huse. Man får et langt mere gennemarbejdet hus” – Søren Egelind, bæredygtighedsansvarlig, Milton Huse

Hos Milton Huse lægger de stor vægt på, at LCA kun er ét punkt på deres dagsorden. Det er en lille del af bæredygtighedsaspektet i deres mere helhedsorienterede tilgang, der er centreret omkring DGNB Villa certificeringen. Med den nyligt opnåede systemgodkendelse satser de på at være de første og de bedste og blive frontrunner i byggebranchen. Ikke kun som ekspert i bæredygtige huse, men også som et byggefirma, der udfordrer kunderne på en konstruktiv facon og efterlader dem med et bedre resultat. Både i forhold til komfort i huset, den rette akustik og det perfekte lysindfald – at skabe et godt leverum for familien betyder mindst lige så meget som klimaaftryk. 

Er bæredygtighed lig med kompromis?

Eller flere penge op af lommen? Bæredygtige huse er ikke nødvendig vis ensbetydende med en dyrere økonomisk løsning. Det slår de fast hos DinBoli og Milton Huse. 

DinBoli forudser en fremtid med bæredygtige boliger i forskellige klasser; standardhuse der overholder de gældende krav, men også huse der er i topklasse indenfor bæredygtighed. På den facon kan man bygge bæredygtigt til samme pris, men vil man have alle de fine detaljer og de mange m2, kommer det formentligt til at koste mere. I forbindelse med LCA og klimakravene hæfter direktøren, Allan Børsting Laursen, sig også ved, at der vil komme udgifter i forbindelse med dokumentation og kontrol, som i sidste ende vil lande hos bygherren. 

Milton Huse har den optimistiske hat på. De er overbeviste om, at de med rådgivning omkring fremtidsudsigterne, kan overbevise kunden om, at det giver mening at vælge et materiale, der koster mere og generelt bruge flere penge pr. m2. Vel og mærke hvis det får driftsomkostningerne ned og forlænger husets levetid på sigt. For på den måde er den bæredygtige løsning ikke nødvendigvis den billigste nu og her, men det kan være den mest økonomiske på sigt. At huset er certificeret som DGNB Villa kan yderligere være en stor fordel, den dag huset skal sælges. 

Det virker som om, at LCA-kravene kun er starten på et mere bæredygtigt fokus i byggebranchen. Flere af byggefirmaerne har allerede bevæget sig udover kravene med deres egne proaktive tiltag. I fremtiden bliver det specielt interessant at se, om der kommer flere omfattende klimakrav, der påvirker bygherren til at gå en mere bæredygtig vej.