Jordvarme i dit sommerhus

Du er nået til det stadie i dit nybyggeri, hvor du er begyndt at overveje, hvilken type varmeanlæg du ønsker i sommerhuset. Én af de mest effektive og miljøvenlige opvarmningsmetoder er jordvarme. Læs mere om jordvarme her, og bliv klogere på, om det er noget for dig.

kabler klar til at blive lagt i jorden for at sikre jordvarme i sommerhus

Hvad er jordvarme?

Jordvarme er en effektiv og miljøvenlig opvarmningsmetode til dit sommerhus. Du udnytter varmen i jorden ved at få installeret et jordvarmeanlæg. Anlægget kan producere mere end tre gange så meget energi, som det forbruger.

Hvad er et jordvarmeanlæg?

Et jordvarmeanlæg består af en varmepumpe og en jordslange, der sammen udnytter solens varme i jorden. Jordslangen graves knap en meter ned i jorden, og fyldes med frostvæske. Frostvæsken i slangen opvarmes af den omkringliggende jord, og løber ind til varmepumpen. Varmepumpens fire elementer opvarmer frostvæsken, og omdanner væsken til energi, som afleveres til centralvarmeanlægget. På den måde produceres der varmt vand, der for eksempel kan bruges til rumopvarmning eller varmt vand i bruseren. 

Jordvarmeanlægget er uafhængigt af årstiderne, hvor det fungerer året rundt, da der altid er varme i jorden. Det er dermed en vedvarende energiform, der ikke er afhængig af vejret på samme måde som eksempelvis solceller. 

Hvad koster det?

Som nybygger kan det være værd at overveje at få installeret et jordvarmeanlæg i forbindelse med dit nye sommerhus. Et jordvarmeanlæg er lidt dyrere end nogle af de traditionelle varmeanlæg og koster mellem 70.000 og 120.000 kroner. Prisen er meget svingende, da den afhænger af størrelsen på dit sommerhus, og hvor meget varme du har brug for. Men du kan til gengæld forvente, at din investering i et varmeanlæg er tjent ind på under 10 år, da der er op til mellem 50 og 60 procent besparelser at hente på din varmeregning. 

Læs også: Byg sommerhus

Fordele ved jordvarme

  • Effektiv og miljøvenlig opvarmningsmetode
  • Minimal vedligeholdelse 
  • Store besparelser på varmeregningen
  • Det er billigere og mere praktisk at etablere et jordvarmeanlæg i et nybyggeri
  • Støjsvagt anlæg
  • Mindre påvirkelig overfor prisstigninger end elvarme.

Ulemper ved jordvarme

  • Højere etableringsudgifter sammenlignet med andre opvarmningssystemer. 
  • Dit nybyggeri skal være velisoleret for, at det kan varmes op med jordvarme. 

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Godt at vide

  • Jordtypen på din grund har betydning for virkningsgraden. Som eksempel er en sandet jord ikke lige så god som en lerholdig og fugtig jord, da denne type af jord bedre leder varmen, og dermed energi til jordvarmeanlægget. Du kan få tjekket jordtypen af en professionel. 
  • Jordslangen graves i jorden. Det anbefales, at man ikke planter træer og buske ovenpå varmeslangerne, fordi de kan skygge for solen.
  • Vil du have et jordvarmeanlæg, skal du først søge godkendelse hos din kommune.
  • Dit jordvarmeanlæg skal efterses mindst én gang årligt af en professionel jordvarmesagkyndig.

Læs også: Spar på energien i dit sommerhus – Sådan gør du

 

 

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her