Chancen for at dine eksisterende stikkontakter hedder LK FUGA er stor – meget stor endda. Og hvis du bygger nyt eller renoverer er det også det oplagte valg. Men hvad hvis du gerne vil have det lækre design og samtidig gøre dit hjem lidt smartere? Så er kodeordet Wiser™. Det nye smart home-system fra Schneider fungerer både i lejligheden, huset eller sommerhuset – og er relevant ligemeget om der er tale om nybyg, renovering – eller man ”blot” vil gøre huset klogere uden den store renovering.

Klassisk design og ny funktionalitet

LK FUGA-kontakten er et dansk design-ikon, som de fleste kender, fordi den sidder i de fleste danske hjem. I Danmark er LK FUGA nærmest blevet identisk med den moderne kontakt, hvor både størrelse og design ikke kun passer ind i de klassiske minimalistiske nordiske hjem – men også til hjem, hvor det ikke længere kun er hvid, der dominerer væggene.

LK FUGA fås nemlig i flere tidsløse designs, farver og materialer, som matcher enhver smag – og så kan man endda få dem lavet med specialdesignede ikoner, så man for eksempel kan have en ”tv”/”hyggestemnings”- knap.

Let opsætning

Fordi Wiser systemet passer i LK FUGA er det let at sætte systemet op i en ny eller eksisterende installation. Er du bare lidt teknisk anlagt kan du faktisk gøre meget af det selv, men det kan absolut være en fordel at få en elektriker til at udføre arbejdet – så er du sikker på, at alt er installeret korrekt. Wiser har en lille hub, der skal kobles på dit hjemme-netværk, og så er du i gang.

Styr hele hjemmet

Via Wiser-appen kan du kontrollere alle de enheder du forbinder til systemet. Det kan være alt fra overvågningskameraer til lys i hele huset og forskellige sensorer. Du kan også lave automatiseringer så forskellige ting sker på forskellige tidspunkter af dagen. Wiser-appen arbejder let sammen med en lang række partneres produkter, så du får ikke svært ved at finde nye produkter så dit hjem kan blive endnu mere intelligent.

Mere tryghed i hjemmet

Wiser systemet er ikke bare i stand til at styre dine smarte enheder i hjemmet – det kan også overvåge dit hjem. Du kan fx tilføje Wiserkameraer, røgalarmer, vandlækagealarmer og vindue- og dør-sensorer. Du kan med andre ord øge trygheden i dit hjem betragteligt med Wiser-systemet – og alle oplysninger er tilgængelige i din app.

Få mere viden om husdesign

Spar på strømmen – og hjælp miljøet

Når du installerer et smart home-system som Wiser, har du også mulighed for at spare en del på dit hjems CO2-udledning – og dermed også på pengepungen. Du vil kunne spare en del på strømmen - for eksempel kan du nemt sætte systemet til at slukke for al overflødig strøm i boligen, når ingen er i hjemme – eller du kan sætte følere op i gangarealerne, så lyset slukker når der ikke har været bevægelse i et stykke tid. Du vil også kunne styre varmen så der bliver skruet ned om natten eller når familien er på ferie – det sker helt automatisk eller du kan styre det igennem appen.

 

Skulle du have lyst til at få mere at vide om Wiser smart home-system kan du se mere her