Niko er en ledende leverandør af moderne elinstallationer, både klassiske afbrydere, stikkontakter og gennemdesignede og innovative Smart Home-produkter – som f.eks. Niko Home Control.

Et “smart“ og fremtidssikret hjem fra dag ét

“Vi plejer altid at sige, at man med Niko Home Control får en brugervenlig fleksibilitet, som kan skaleres op eller ned, alt efter hvor man er i livet. Som ung, nybygger har man ét behov, når børnene bliver større, har man et andet… og man har igen et helt tredje, når man kommer lidt op i årene. Med det tempo, der er på indenfor digital teknologi – for ikke at tale om IoT, som f.eks. køleskabe, vaskemaskiner og robotstøvsugere, så er det jo alfa og omega, at et Smart Home forbliver at være et Smart Home,“ forklarer Peter Stellfeld Skou. 

Teknologien giver hele tiden nye muligheder

“Med vores Niko Home Control etablerer vi så at sige den platform i hjemmet, der danner det sikre fundament til at få et hjem med velfungerende og utrolig fleksible el-installationer. Og vi er langt forbi blot at tale om smarte kontakter og afbrydere – selvom vi faktisk også leverer ret flotte og elegante serier af netop disse produkter,“ fortæller Peter Stellfeld Skou, men han fremhæver netop fleksibiliteten i Niko Home Control, som den helt store fordel.

Et system der er klar fra starten

“Når el-installatøren forlader et nybygget hus, så har de etableret hele fundamentet – og så er det sådan set bare at downloade vores app, så man selv kan sammensætte de elementer, man gerne vil have i sit Smart Home. Og nej! Man behøver ikke være IT-ekspert. Vi har gjort en virkelig stor indsats for at gøre vores app så brugervenlig som mulig… jeg vil faktisk vove den påstand, at alle der bare har en lille smule kendskab til apps og smartphones kan navigere i vores Niko-system uden det mindste problemer. Det ér virkelig nemt,“ understreger Peter Stellfeld Skou.

Elegante enheder, der passer i boligens design

Alle funktioner kan kombineres i én smart betjeningsskærm, der har samme størrelse som Nikos afbrydere. Det vil sige, at der ikke skal monteres en stor, klodset moder-skærm, men at alt kan styres fra små, elegante enheder, der konfigureres via app’en fra en smartphone eller en tablet. Det hele er trådløst og fungerer over internettet.

Alle installationer integreret i én løsning.

“Med Niko Home Control kan man betjene stort set alle installationer i boligen: Belysning, varme, solafskærmning, musikanlæg, alarmer, sensorer, vinduer… ja, stort set alt. Og med 2-4 betjeningsenheder, placeret rundt i huset, så er man dækket godt ind, og ønsker man at have varmestyring i alle rum, så udskifter man bare en af de almindelige afbrydere med en kontrolenhed i hvert rum, og så kan du styre temperaturen i alle rum i hele huset,“ forklarer Peter Stellfeld Skou og præciserer: “På betjeningsenheden er det muligt at swipe mellem 12 forskellige elementer, så der er virkelig plads til at lave sin egen, individuelle løsning.“

Lav opsætninger som passer præcis til dit behov

“En af de ting, der virkelig er smart med Niko Home Control er, at man kan lave sine helt egne indstillinger. Det kunne f.eks. være, at man indstiller sine ovenlysvinduer til at åbne to eller tre gange om dagen, så der altid bliver luftet ud i huset. Man kan også indstille belysningen, så den er afstemt med sollyset, eller man kan sætte musikanlægget til at spille sin favoritspilleliste, når man står op om morgenen eller kommer hjem fra arbejde,“ forklarer Peter Stellfeld Skou.

Niko Home Control er god økonomi 

“Jeg er selv ret glad for, at det er muligt at indstille sin vaskemaskine eller tørretumbler, så den kører om natten, hvor strømpriserne er lave. Hvis huset har solceller, så kan vores system også hjælpe med at bruge solenergien så effektivt som muligt, så apparater kan startes, og batterier kan oplades, når man selv producerer strøm".

Ingen nye ledninger, altid plads til nye løsninger

“Som sagt så kan man udvide sin Niko Home Control løbende og i ens eget tempo. Når grundinstallationen er færdiggjort af el-installatøren, så kan man bare tilføje nye trådløse afbrydere, hvor der er behov for det. Måske ønsker man at styre lyset i haven eller i garagen? Eller måske har man brug for en sensor ved hoveddøren eller man kan lade systemet holde øje med, om børnene er kommet hjem fra skole, eller om strygejernet eller ovnen er slukket. Alt sammen kan styres og overvåges via en smartphone og via Niko Home Control. Jeg synes virkelig, der er tale om en fleksibel og utrolig brugervenlig løsning. Endda til en særdeles konkurrencedygtig pris.“ slutter Peter Stellfeld Skou.