Nybyg er især et af de steder, hvor du selv kan være med til at mindske energispild. Det kan du gøre ved at få bygget et lavenergihus. Men hvad er kravene til et lavenergihus ifølge bygningsreglementet?

Dit nybyggeri skal som minimum lever op til energiklasse 2015 ifølge bygningsreglementet. Det var før i tiden, det man betegnede som et lavenergihus. I dag er der dog kommet nye energiklasser; energiklasse 2020 og passivhuse. Dit nybyg skal leve op til disse, for at kunne blive betegnet som et lavenergihus – idét myndighederne sætter standarderne efter bygningsreglementet.

Skal jeg vælge et standard-, lavenergi eller passivhus?

Inden du går i gang med et nybygggeri, bør du gennemtænke de forskellige energiklasser. Der er flere muligheder end standard- og lavenergihuse, når du skal bygge nyt. Det er f.eks. passivhuse, som lever op til højere energikrav, end 2020-huse gør. 

Der gør sig dog gældende for både passivhuse og lavenergihuse, at man kan spare penge på sit energiforbrug på sigt. Desuden får du også et markant bedre energiforbrug i passiv- og lavenergihuse end i ældre huse. Selv hvis du blot vælger at bygge en standard nybyg, dvs. efter 2015-energiklassen, får du stadig en optimeret bolig med et langt billigere energiforbrug end i eksisterende huse.

 

Sådan bygger du et energivenligt hus

Passiv- og lavenergihuse med et lavt energiforbrug realiseres ved, at man stiller høje krav til både isolering, tætning, ventilation og vinduer. Nedenfor kan du læse mere om disse krav. 

Hvad er kravene til isolering og tætning?

Ved opførelse af et energivenligt hus, er det nødvendigt at bruge et tykkere lag isolering, end der er brugt i tidligere opførte enfamiliehuse. Det er også vigtigt at undgå kuldebroer. Det vil sige et hulrum eller en utæthed, hvor varmen spildes. Kravet til isolering og tætning går altså ud på, at der skal være mindst mulig varme, der afgives til omgivelserne. Derved kan man nemlig sikre et minimalt varmeforbrug til at opvarme huset med.

Hvilke krav skal vinduerne leve op til? 

Da man først begyndte at opføre lavenergihuse, var det typisk små og mørke huse, der var opført med tykke vægge og små vinduer. I dag er der dog sket store fremskridt, og det er intet problem at bygge lavenergi- og passivhuse med en god loftshøjde og større vinduer.

Lavenergihusenes vinduer bidrager faktisk effektivt til en bedre isolering af huset. A-mærkede energiruder, som husene skal have, er årsagen til dette. De sørger nemlig for, at varmen ikke kan sive ud. Energiruderne er også med til at udnytte solens varme. Det vil sige, at man kan spare på varmeforbruget ved at få opført boligen med store frem for små vinduer. Glasset isolerer nemlig også huset bedre, end vinduesrammen gør.

Placering på grunden er derfor også vigtig at overveje, når man opfører et energirigtigt hus. Det skal placeres, så solens varme kan udnyttes mest optimalt via husets vinduer. 

Hvordan energioptimeres ventilation og varmegenvinding?

Krav til ventilation og varmegenvinding gør, at du undgår mange problemer, der normalt ses i eksisterende huse.

Vinduerne kan, hvis de er sydvendte, f.eks. ofte gøre et hus ulideligt at opholde sig i, da solen varmer rummene ekstremt meget op. I et energivenligt hus er det dog ikke et problem, da der altid vil være krav om optimal ventilation i alle rum. 

Luftudskiftning løses også ved hjælp af effektiv ventilation. Det betyder f.eks., at det ikke er nødvendigt selv at lufte ud i boligen. Du undgår også træk, støj, fugt og afvigende temperaturer i boligen. Alt i alt giver et optimalt ventilationssystem dig et bedre indeklima og et mindre energiforbrug.

Kravet om optimal ventilation foreskriver også, at der skal være varmegenvinding. Det vil sige, at der skal være en varmeveksler i ventilationen. Denne flytter varme fra eksisterende luft over til den friske luft. I dag kan man få varmevekslere, der genvinder hele 80% af varmen – disse har ligeledes et minimalt forbrug til ventilatoren. 

Skal der bruges solceller og varmeforsyning?

På trods af de mange krav, der mindsker behovet for energi, er der naturligvis stadig behov for en form for energikilde til opvarmning af husene. Før hen har man brugt olie, gas eller fjernvarme, da kommunen ofte har haft tilslutningspligt. Denne kan man dog med lavenergi- eller passivhus søge dispensation fra. Da de netop ikke kræver en så markant energitilførsel.

Til lavenergi- og passivhuse kan man i stedet benytte f.eks. varmepumpe, jordvarme eller solvarme. Disse gør det energivenlige hus yderligere klimavenligt, idét der er tale om vedvarende energikilder.

Hvilke yderligere krav er der til passivhuse?

Passivhuse skal som tidligere nævnt leve op til yderligere krav end 2020-husene. Man kalder derfor et passivhus for et ”superlavenergihus”. Energirammen for disse er også mere skærpede, da der er krav til husenes elforbrug. 

Elforbruget i et passivhus må maks. være på 120kWh/m2.   

Dette elforbrug dækker både hårde hvidevarer, lys, ventilation og rumopvarmning.

Efter nogles meninger, er forskellen på et passivhus og et 2020-hus, at der stadig er fokus på brugervenlighed og komfort i husene med 2020-energiklasse. Mens der i passivhusene udelukkende er fokus på at opføre en bolig med hovedformålet at være energineutral.  

 

Koster det mere at bygge en energivenlig bolig?

Det er ikke nemt at afgøre, om energivenlige huse er billigere at bygge. Prisen på et nybyggeri varierer nemlig afhængigt af de mange valg, man som bygherre træffer. Dog har energihuse tidligere været langt dyrere at opføre sammenlignet med standard enfamiliehuse.

Der er flere firmaer på markedet for energivenlige huse

Eftersom der er kommet flere typer lavenergihuse og flere firmaer, der kan opføre dem, har det naturligvis ændret på priserne på markedet. I dag er det derfor ikke altid dyrere at opføre et lavenergihus.

Et lavt energiforbrug gør lavenergihuset til en god investering

Desuden skal man også medregne, at man på sigt vil tjene eventuelle ekstra omkostninger ind på en langt lavere energiregning. Det kan derfor helt sikkert vise sig at være en rigtig god investering at bygge energivenligt – et ekstra plus er også, at man passer på miljøet. 

Hvad med nul-energi- og plus-energihuse?

Der findes yderligere to typer energirigtige huse. Disse kaldes for nul-energihuse og plus-energihuse.

Et nul-energihus er en bolig, hvor der ikke er noget overskydende energiforbrug. Det vil sige, at den energi der forbruges, går op med den energi, som huset selv fremstiller. 

Et plus-energihus er en bolig, der skaber ekstra vedvarende energi; altså mere end hvad der forbruges i huset. Der vil i visse tilfælde produceres så meget ekstra energi, at det kan sendes ind til det offentlige netværk. 

Valg af miljø- og energivenlige varmekilder

Opvarmning af en bolig er dét, der bruger allermest energi. Det er derfor vigtigt at overveje, hvilken varmekilde der skal være i dit nybyggeri, allerede tidligt i processen. Det kan klart anbefales at undersøge de forskellige muligheder grundigt, før du foretager dit endelige valg. Forskellen i pris på de forskellige løsninger kan nemlig variere med mange tusinde kroner i løbet af et år.

De fleste, der bygger nyt, er opmærksomme på to vigtige faktorer; 

·      Hvor meget varmeregningen kommer til at beløbe sig på årligt 

·      Hvor meget CO2 der udledes hvert år

Selvom du har fundet en billig løsning, er den måske ikke den mest miljøvenlige. Derfor er det en god idé at undersøge, hvilke løsninger du kan få i dit nye hus og hvilke af disse, der passer bedst til dine behov og dine prioriteringer. 

Før valget træffes bør du også se nærmere på områdets lokalplan. Denne kan give begrænsninger for valg af varmekilde i dit nybyggeri. Størrelsen af husets have kan give begrænsninger i forhold til brug af jordvarme, og i nogle områder er der tilslutningspligt til fjernvarme. Der kan også stå i lokalplanen, at der ikke må monteres solceller på husenes tag.

Hvilke typer grøn energi varmekilder findes der?

Der findes flere grønne og energivenlig typer varmekilder. Disse er:

·      Solvarme

·      Jordvarme

·      Pillefyr

·      ”Luft til luft” varmepumpe

·      ”Luft til vand” varmepumpe.

Du kan læse mere om de forskellige typer i de kommende afsnit.

lavt og grønt energiforbrug via solcelleanlæg til et nybyggeri

Solvarme som varmekilde

Hvad er et solvarmeanlæg egentligt? Det er et anlæg, der bruger solens energi til at fremstille enten varme eller strøm. I de senere år er der rigtig mange, der har investeret i solcelleanlæg – netop fordi de er utrolig billige i drift. Solcelleanlægget tjener faktisk sig selv ind på kun ca. 5-10 år. Hvis du samtidig har fjernvarme til at supplere med og hjemmet bruger mindre end 100 liter varmtvand dagligt, så kan din solvarme give overskud på bundlinjen.

Hvad koster et solcelleanlæg?

Er det dyrt at investere i et solcelleanlæg? Det koster, afhængig af kvalitet og størrelse, et sted mellem 25.000 kr. og 65.000 kr. – hvilket er et engangsbeløb. Som udgangspunkt skal et hus med 4 personer og på en størrelse omkring 140 m2 have mellem 6 og 12 m2 solceller. Dette omfang vil nemlig kunne producere ca. 6 kWt om året, der så bruges til at opvarme boligen og brugsvandet.

Hvordan ser dit varme- og elforbrug ud med solceller som varmekilde?

Da solcelleanlæg til private boliger først blev introduceret, var det som varmekilde i boligen. I dag kan de dog også bruges til at fremstille og lagre strøm med. Dette bidrager positivt til husstandens økonomi. 

Større anlæg med solceller kan fremstille mere strøm, end der kan forbruges i boligen. Mindre familier og boliger kan derfor med fordel bruge en varmepumpe til at supplere med (læs mere om varmepumper længere nede) og dermed udnytte den afgiftsfrie strøm. Ofte vil der opstå udgifter til varme og el, da solen ikke skinner hele døgnet rundt. Derfor er man nødsaget til at købe strøm fra elforsyningen i ny og næ.

Prisen på opvarmning med solcelleanlæg ved et 150 m2 parcelhus kan se således ud:

  • Kostpris:000-65.000 (engangsydelse)
  • Årlige varmeudgifter: 2.503 kr.
  • Antal år før anlægget er tjent ind: 5-10 år
  • Årligt CO2 forbrug/besparelse: med 10 m2 solceller vil du spare jorden for ½ ton CO2

Tallene er baseret på cirkapriser og tager ikke højde for, hvor i landet man bor og hvilket energiselskab man har.
 

 

Lavt og grønt energiforbrug gennem jordvarme

 

Jordvarme som varmekilde

En af de mest grønne måder at opvarme sin bolig på er med et jordvarmeanlæg. Det er derfor også den opvarmningsform, der giver dig den laveste CO2-udledning og den største besparelse på din varmeregning.

Hvordan fungerer jordvarme? 

Et jordvarmeanlæg bruger varmen, der findes i jorden, og producerer herfra varme til radiatorer og varmt vand i boligen. Jordvarmen indlægges ved at nedgrave jordslanger med frostsikkervæske i haven. Væsken transporterer varmen fra jorden og ind i huset, hvor det pumpes rundt i en varmepumpe, der udvinder varmen og så sender væsken tilbage igen. Anlægget kan sådan set sammenlignes med et køleskab, hvor det bare producerer varme i stedet for kulde. 

Etablering af et jordvarmeanlæg vil også kræve, at du har min. 3-400 m2 have, hvor jordslangen kan graves ned.

Hvad koster det at have jordvarme?

Hvis man sammenligner jordvarme med et oliefyr, er der en besparelse på hele 60-70% ved jordvarmen. Det kræver dog større etableringsomkostninger at få installeret jordvarme.

Prisniveauet er på ca. 120.000-150.000 kr. til et parcelhus på ca. 150 m2.

Selvom det koster en del af etablere et jordvarmeanlæg, vil det faktisk være tjent ind på færre end 10 år. Varmeforbruget pr. år er nemlig på kun ca. 8.014 kr.

Kostpris: 120.000-150.000 kr. 

Årlige varmeudgifter: 8.014 kr.

Antal år før anlægget er tjent ind: 8-10 år. 

Årligt CO2 forbrug/besparelse: 50-75 % lavere udledning end med konventionelle varmekilder.

  

Pillefyr som varmekilde

Man kan beskrive et pillefyr som en moderne version af de velkendte oliefyr. Det fungerer nemlig meget ens, dvs. at man afbrænder brændsel, som så skaber varme. Fremfor at fylde olie på bruger pillefyret i stedet mere miljøvenlige materialer, som f.eks. piller lavet af sammenpresset træ.

Pillefyr som totalløsning i boligen

Det er intet problem at bruge pillefyr som en totalløsning i boligen. Fyret kan nemlig producere varme til både opvarmning og brugsvand. Det kan faktisk bruges i stort set alle typer og størrelser af huse – selv hvis der er ældre eller slidte radiatorer.

Der findes mange slags pillefyr – i forskellige kvaliteter og priser – de mest brugte er kombi- og stokerfyr, hvor der kan anvendes forskellige materialer til afbrænding.

Varmebesparelse og mindre CO2 udledning med pillefyr 

Det kan spare dig for ca. 50-60 % på din varmeregning og i forhold til el-opvarmning er besparelsen på hele 70 %.

 Pillefyret er sammenlignet med et traditionelt oliefyr også langt mere prisvenlig og miljøvenlig. 

De nyeste pillefyr på markedet er fuldautomatiske og giver dig derfor lige så god en opvarmning som olie- og gasfyr gør. Desuden tjenes etableringsudgiften sig ind på allerede 2-4 år.

Pillefyr anses for at være en både grøn og CO2-venlig varmekilde. Dog bør man sikre, at pillerne der bruges i fyret, er fremstillet af de rette restmaterialer, da det ellers vil forurene mere end afbrænding af kul set i forhold til CO2.

 

  

Hvad koster det at have pillefyr? 

Pillefyret er en af de billigste opvarmningskilder. Et årligt varmeforbrug ligger på ca. 6.840 kr. Selve vedligeholdelsen af fyret kræver dog en del arbejde. Én gang årligt skal det renses. Dette sikrer, at den producerede varme udnyttes bedst muligt. Desuden skal man også selv løbende fylde brændsel på i et regelmæssigt niveau.

Kostpris:  120.000-150.000 kr.

Årlige varmeudgifter: 6.840 kr.

Antal år før anlægget er tjent ind: 2-4 år. 

Årligt CO2 forbrug/besparelse:  80-90 % lavere udledning i forhold til konventionelle varmekilder.

 

”Luft til luft” varmepumpe med splitanlæg

Denne type varmepumpe med ”luft til luft” er bedst egnet til mindre huse, hvor der ikke er lige stort et behov for varme, som der er i en helårsbolig. Løsningen er derfor anvendelig til f.eks. sommerhuse. Derudover kan den også benyttes i store huse, men her er løsningen ofte suppleret med en anden type opvarmning af rummene. Der kan nemlig opstå problemer i forbindelse med varmenormen.

Hvad er varmenormen?

Der står i Varmenormen DS 469, at der i en bolig skal være mulighed for at regulere alle rum individuelt. Det vil sige, at man skal kunne styre varmen i ethvert rum f.eks. med en termostat. Af denne årsag ser man oftest ”luft til luft” varmepumper i sommerhuse, hvor de fungerer som et prisfornuftigt alternativ til eldrevne radiatorer.

Hvordan fungerer en ”luft til luft” varmepumpe? 

Varmpumpen med ”luft til luft” opererer efter samme logik som et airconditionanlæg, blot omvendt. Det betyder, at en udendørsdel tager luft udefra og sender det ind til varmepumpen gennem ventilationen. Energien fra denne luft opvarmes og føres ind i indendørsdelen af anlægget, som benytter denne varme luft til at opvarme boligen med. 

Varmepumpen minder utrolig meget om de slags airconditionanlæg, man ofte ser sydpå. Hvor der sidder en kasse uden på huset, som så er forbundet til den indendørs aircondition. ”Luft til luft” varmepumpen bruges blot til at opvarme huset på, men med samme logik.

Varmepumpens ulempe er, at den ikke kan fungere som en totalløsning, da den ikke kan opvarme boligens brugsvand og at den kun fungerer optimalt i mindre huse. ”Luft til luft” varmepumpen vælges derfor oftest, når man vil have et alternativ til el-radiatorer, som giver en lavere varmeregning og en varmekilde, der kan bruges uden forbundne radiatorer i boligen.

CO2-udledning og etableringspriser ved brug af ”luft til luft” varmepumpe

Effektiviteten af varmepumper er vigtig at kende til. Denne er opgjort i COP, som angiver forholdet mellem, den ekstra varme man får, sammenlignet med den strøm der bruges. Bruger varmepumpen f.eks. 2000 Watt i el, mens den har en COP på 3 år, vil den producere 6000 Watt i varme, men kun forbruge 2000. Pumpen producerer altså 4000 Watt overskydende energi. Det er ret vigtigt at vælge en varmepumpe, der har en høj COP, så du sikrer dig, at den fremstiller mere varme pr. forbrugt kWh energi.

Kostpris:  30.000-60.000 kr. 

Årlige varmeudgifter:  9.056 kr.

Antal år før anlægget er tjent ind:  3-6 år 

Årligt CO2 forbrug/besparelse:  ca. 50 %

 

”Luft til vand” varmepumpe

Hvis du ikke har en have, der er stor nok til at etablere jordvarme, så er en varmepumpe med ”luft til vand” et godt alternativ. Den primære fordel ved denne varmekilde er, at den kan bruges i både små og store boliger.

”Luft til vand” varmepumpe som totalløsning 

Varmepumpen kan fungere som totalløsning i din bolig. Den kan nemlig producere varme til både brugsvand og opvarmning af boligen. Denne løsning kan sammenlignes med ”luft til luft” varmepumpen. Forskellen er dog, at varmen ikke sendes ud i boligen som varm luft, men gennem en opvarmet væske i varmepumpen, der føres videre til boligens varmtvandsbeholder. Herfra anvendes vandet i radiatorer, i badet osv.

Spar penge på varmeregningen med ”luft til vand” varmepumpe 

Der er en hel del at spare sammenlignet med f.eks. oliefyring – faktisk ca. en halvering af varmeregningen. Varmepumpen koster dog en del mere i etablering, og derfor er den heller ikke lige så efterspurgt som f.eks. jordvarmeløsninger. Jordvarmen er også dyr at etablere, men har til gengæld en højere besparelse. 

Varmepumpen er bedst til store og funktionelle radiatorer samt gulvvarme. Det begrænser også valget af denne varmekilde, idét mindre huse ofte ikke har store radiatorer.

Kostpris:  80.000 – 210.000kr.  

Årlige varmeudgifter:  10.695 kr. 

Antal år før anlægget er tjent ind:  ca. 5- 6 år.  

Årligt CO2 forbrug/besparelse:  ca. 50 %