Typehuse - Få et overblik over stilarter, priser og firmaer
Typehuse er en populær løsning blandt nybyggere. Her får du de nyeste byggetrends og arkitektur til en fornuftig M2 pris. Husene bygges i nogle standarder, der er kendt af byggefirmaet og deres håndværkere, men som også giver nogle begrænsninger til særlige arkitektoniske løsninger.

Der findes mange forskellige typehuse. De er opført ud fra en kendt arkitektur og samme konstruktionsmæssige principper med mulighed for individuelle løsninger i selve indretningen. Dette giver den store fordel, at husene ofte er hurtigere, nemmere og billigere at opføre. Langt de fleste typehusfirmaer giver idag også køberen mulighed for at sætte sit personlige præg på typehusene.
Hvilke fordele er der ved typehuse?
Som førnævnt er alle husene bygget efter samme princip i konstruktionen De materialer der anvendes er kendt fra tidligere byggeforløb og firmaerne kan derfor effektivisere byggeprocessen og optimere indkøbet. Denne effektivitet og optimering betyder typisk en mere smidig byggeproces til en lavere M2 pris. Du vil typisk heller ikke se uforudsete udgifter udover eventuel ekstrafundering, der skyldes grundens jordbundsforhold.
Ulemper ved typehuse
Har du allerede planer og drømme for hvordan din nye bolig præcis skal være, så er ikke et typehus nok ikke den rigtige løsning. Måske har du købt en byggegrund, der giver nogle konstruktionsmæssige udfordringer, der bør tages højde for. Når du vælger et typehus, skal huset helst passe til grunden. uden for store ændringer i plantegningen. Dette kan i nogle tilfælde ikke lade sig gøre og typehus vil derfor ikke være en mulighed.
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Hvad koster et typehus?
Vi har sammenlignet priser på standard typehuse i ét plan på cirka 180 kvadratmeter fra 6 forskellige typehusfirmaer. Prisniveauet ligger idag fra kr. 13.500 – 16.000 pr. m2 hvor alle materialevalg til interiør og eksteriør er standard.
Typisk vil priserne være 5-10% højere øst for storebælt.
Læs også: Nybyggeri: Hvor stort skal huset være?
De mest kendte typehuse
Vi har listet nogle af de mest kendte former for typehuse op her:
Funkishuse
Et funkishus er kendetegnet ved et karakteristisk, moderne og stilrent udtryk. Du har med et funkishus, muligheden for at få bygget et hus med karakteristika for øje som f.eks. simplicitet, lys og luft. Funkis står for funktionalisme og er et symbol for den arkitektoniske udvikling, der fandt sted efter første verdenskrig. Et funkishus har faldt tag med et kvadratisk udtryk.
Halvanden plans huse
Et halvanden plans hus giver muligheden for at udnytte grundens skrånende terrræn eller særlige gode udsigtsforhold. Derfor er gode muligheder for at hjemmet et personligt præg. Hvis huset bygges op i terræn vil den øverste etage have skrå vægge
To plans huse
et der karakteriserer et to plans hus, er at det er en meget moderne løsning med mange forskellige indretningsmuligheder. Et to plans hus giver gode muligheder for store familier og du kan udnytte grundens areal optimalt.
Længe- og forskudt længehuse
Længehuset præger mange parcelhuskvarterer i Danmark og er anset som en typehus klassiker. Et længehus er både en funktionel læsning men samtidig meget enkel. Modsat mange andre hustyper har længehuset formen i sin magt; det kan nemlig placeres på langt de fleste byggegrunde.
Med et længehus har du mulighed for personalisering i form af indretning og haveanlægning m.m.
Gårdhavehuse
Et gårdhavehus er et typehus med mange muligheder, som både fungerer godt til små og store familier. Der er mange fordele ved husets mange vinkler som f.eks. flere rum med udsigt til haven. Herudover bidrager et gårdhavehus med mulighed for privatliv, da gårdhaven ligger mellem to længder.
Vinkelhuse
Vinkelhuset er især et godt valg til familien, der virkelig værdsætter udeliv, da vinklen skaber et oplagt område til anlægning af terrasse, have eller lignende. I forbindelse med opførelsen er det vigtigt at have solen in mente for at sikre sol på udendørsarealet hele dagen.
Selvbyg og medbyg
En helt tredje mulighed, er selv at bygge byt hus. Hvis du vælger at bygge dit hus selv, står du selv for opførelsen af huset, dog skal der stadig en autoriseret håndværker til at udføre El-og vvs arbejde.
Du skal forberede dig på, kompleksiteten af at bygge et hus selv, og du bør primært kun gøre det hvis du er uddannet inden for byggebranchen eller har en stor almen forståelse for byggeri, og du ved hvad der skal til fra fundament til tag. Det er også en god idé at have familie eller venner i byggebranchen, som du kan få hjælp og gode råd fra.
Du kan finde byggefirmaer, der tilbyder at du selv kan få lov til at bygge med. I disse tilfælde står byggefirmaet typisk for de hårdeste og mest komplicerede opgaver. Byggefirmaet vil oftest stå for at indhente byggetilladelser, udarbejde tegninger, el og vvs.
Medbyg giver dig muligheden for at følge processen på tæt hold og giver dig en unik chance for at sætte dit personlige præg på byggerier og få præcis den finish du ønsker.
Vælger du medbyg løsningen er det vigtigt at få defineret, hvem der er ansvarlig for hvad under udførelsen, så der ikke senere opstår diskussion om, hvem der er ansvarlig, hvis noget ikke er i orden.
Læs også: Forskel på entrepriseformer: Totalenterprise eller selvbyg?
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)
Billedkilde: FBA Huse