Fordele og ulemper ved nybyggeri

Hvert år sættes rigtig mange byggegrunde og huse til salg i Danmark, alligevel kan det være vanskeligt at finde den perfekte løsning. Prisen skal være overkommelig. Beliggenheden skal passe til dine behov. Og så skal størrelsen også matche de krav, du og din familie har sat jer. Hvad enten du ønsker at renovere et ældre hus eller bygge dit eget fra bunden, så er mulighederne mange.

Et nyt hus i daglys som viser fordele og ulemper ved nybyggeri

Hvis du har mod på et renoveringsprojekt af et eksisterende, ældre hus, så er mulighederne mange. Renovering kræver dog både evner og god tid – og i den sidste ende kan en renovering være lige så dyr som at totalrenovere et hus. Derfor vælger mange at bygge et helt nyt hus – enten på en tom byggerum eller efter du har revet det eksisterende hus ned.

Et helt nyt hus skal ikke vedligeholdes de første mange år, og på sigt er det ofte billigere end at vælge et ældre hus, som du skal renovere løbende. Samtidig er et nyt hus som regel mere praktisk indrettet og bygget efter moderne retningslinjer, der giver en langt bedre udnyttelse af varme og el.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Køb den rigtige byggegrund

Vælger du at købe en tom byggegrund, så har du muligheden for at designe og forme dit hus, præcis som du har tænkt dig. Mere end 4000 grunde er til salg hvert år i Danmark, og der er gode muligheder, uanset hvor i landet du befinder dig. Grundenes pris varierer naturligvis fra landsdel til landsdel og efter den helt konkrete beliggenhed.

En af de oplagte fordele ved at bygge nyt i et nybyggerkvarter er, at alle naboer som regel er på samme sted i deres liv, og der er gode muligheder for at få et godt naboskab med masser af liv og adgang til legekammerater for børnene. Ulempen er, at der kommer til at gå flere år, før have, æbletræer og ligusterhække ser ud, som du ønsker det. Hav derfor rammerne med i betragtningen, når du vælger din grund.

Læs også artiklen: Vælg den rigtige byggegrund 

Find et gammel hus – riv ned og byg nyt

Hvis du ønsker at bo i et etableret kvarter med opvoksende haver, så kan det være svært at finde tomme byggegrunde. Løsningen er ofte, at du skal kigge efter ældre huse, som trænger til en kærlig hånd – ja, faktisk så meget, at det er bedre at rive dem ned. Det koster naturligvis penge at rive ned og fjerne det eksisterende hus, men det er ikke nødvendigvis en økonomisk dårlig løsning alligevel.

Fordelene ved denne løsning er store. Først og fremmest får du mulighed for at bygge dit nye, lækre hus, som i de næste mange år vil være renoveringsfrit og billigt at bo i, og samtidig kommer dit nye hus til at ligge i et kvarter, hvor træerne er høje og haverne er vokset til.

Læs mere om typehus

Skab nyt dit i dit hjem

Måske vil du egentlig bare helst blive boende i det kvarter, hvor du befinder dig. Er det tilfældet, så bør du måske overveje, om du skal lave en ombygning eller renovering af dit eget hus. Tænk over, hvor meget af sjælen i det gamle hus, du ønsker at bevare, så du ikke føler dig fremmed i dit eget hjem.

Er det udelukkende beliggenheden, du nyder ved din nuværende bolig, og kræver huset et meget stort renoveringsarbejde, så har du også muligheden for at rive det helt ned og bygge drømmehuset samme sted. Under alle omstændigheder, så bliver du boende i det velkendte kvarter, hvor du kender naboerne, og hvor du føler dig godt tilpas.

Læs også artiklen: Ved du, hvad der er i jorden på din nye grund?

 

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her