Ny tendens: Vi bygger større og dyrere sommerhuse
Der er sket et skift i danskerne vaner, når det kommer til sommerhuse. For mange er sommerhuset et sted, hvor man flygter til for at afstresse og hygge sig. Vi stiller større krav til komfort hvilket også afspejler sig i kravene fra udlejningsbureauerne, der i højere grad efterspørger større huse med plads og funktionalitet i top.

Danskerne er blevet villige til at investere flere penge i et nyt sommerhus med større krav til form og funktionalitet. I 1986 lå gennemsnittet på danske sommerhuses størrelse på 61 kvadratmeter. Det tal har ændret sig markant, og i 2018 lå det på 74,5 kvadratmeter. Det er en stigning på næsten 30 procent.
Gennemsnitsstørrelen på nye sommerhus
I år 2000 lå gennemsnitsstørrelsen på 80 kvadratmeter. I 2018 lå den på 93,6 kvadratmeter. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Hvor stort skal sommerhuset være i dag
Flere vælger at bygge sommerhuse, der er over 100 kvadratmeter. I dag findes der over 40.000 sommerhuse, som svarer til størrelsen på helårshuse. Det skyldes da også, at mange ser sommerhuset som deres andet hjem. Derfor er det naturligt, at danskerne sætter høje krav til, hvad sommerhuset skal kunne og rumme.
Typer af sommerhusbyggere
Den første type af kunder bygger mindre sommerhuse, som er fremstillet af standardmaterialer. Størrelsen ligger mellem 60 og 85 kvadratmeter. Prisen på sommerhuset ligger fra kr. 1,2 til 1,5 mio.
Den anden type vælger at bygge arkitekttegnede sommerhuse. Husene koster mellem kr. 1,5 mio. og kr. 3,0 millioner kroner.
Der er også en større tendens til, at folk vælger at bruge sommerhuset som helårsbolig på sigt, for eksempel når de bliver pensioneret. Dette er bl.a en af årsagerne til, at der bliver brugt flere penge på sommerhusbyggeri i dag end tidligere. Mange ønsker simpelthen en hjemlig komfort med plads og ekstra udstyr.
Læs mere om byg sommerhus
Udviklingen: Størrelse på sommerhuse
I 1930’erne opstod interessen for sommerhuse for alvor hos danskerne. I starten var sommerhusene små, og de lignede nærmere hytter. Det var tydeligt, at man ikke brugte husene på samme måde som helårsboligen. I løbet af årene har dette ændret sig meget , og det skyldes vores forventninger og krav til sommerhuset idag, men også at husene i større grad er blevet et investeringsobjekt.
Danskerne er således blevet mere bevidste om salgsværdien. I planlægningsfasen betyder det, at vi kalkulerer med at bygge et større antal m2 med stor fokus på design og funktionalitet.
Der er en tendens til, at vi ikke går på kompromis med noget. Tid er dyrebart, og i hverdagen er vi travle. Derfor skal vores sommerhus have gode faciliteter, som vi kan nyde, når vi stresser af.
Derudover er de reglerne for hvor meget man må bruge sommerhuset, blevet udvidet. Det vil sige at i sommerperioden må vi bruge sommerhuset ubegrænset i otte måneder, hvor det før var seks måneder. Samtidig er det ikke nødvendigt, at pensionister har ejet deres sommerhus i minimum otte år, inden de kan benytte det som et helårshus. Grænsen er nu kun ét år, og det har ændret vores krav til sommerhuset.
Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her
Når hele familien er samlet
Der er kommet flere familier, der er sammenbragte i Danmark. Det betyder, at vores familier ofte er større i dag end tidligere. I sommerhuset skal der gerne være plads til hele familien, og det har ændret på gennemsnitsstørrelsen.
De fleste sommerhuse indeholder dog tre værelser, hvilket er meget klassisk. I stedet for at lave ekstra værelser vælger nogle at lave et anneks, hvor der er plads til, at børn og børnebørn kan overnatte.
I år 2000 lå gennemsnitsstørrelsen på 80 kvadratmeter. I 2018 lå den på 93,6 kvadratmeter. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Læs også: Sådan bruger vi vores sommerhus i dag
Læs de mest populære artikler i vores e-magasin
249,00 kr. (ekskl. levering)
Bolius