Tænk tapet ind i din boligindretning

Det er oppe i tiden, at vores hjem skal være anderledes, unikt og personligt. Og på mange måder er vi blevet mere modige i vores indretning, og tør i højere grad at bruge farver og kreative sammensætninger. Men tidens tendenser ændrer sig hele tiden, og det kan derfor være svært at følge med. Gennem de seneste år er en af de nyere indretningstendenser tapet.

Tapet til hver en smag

Tapet har gennem tiden haft sine op- og nedture, og efter en periode med begrænset anvendelse er det nu igen begyndt at komme frem i de danske hjem. Vi har rykket os meget siden tapetet for første gang fremkom i slutningen af 1700-tallet. For eksempel ville man i 1950’erne kun have abstrakte former på sit tapet, mens man i 1970’erne skulle have alt i orange. I dag er tapet-mulighederne uendelige, og der er tapet til enhver smag.

”Tendensen er, at der ikke er en tendens. Hvis man vil have tapet i sit hjem, er det vigtigste, at man er tro mod den man er, og den måde man bor på. Tapetet har til formål at skabe en helhed og atmosfære i dit hjem,” fortæller Morten Bjelke fra Tapet Forum.

Læs også artiklen: Den rigtige belysning betyder alt 

Farver og stil

I dag er mange danske hjem tapetserede med tropiske motiver. Det er især motiver som palmeblade og flamingoer, der har indtaget de hvide vægge.

”Det er blevet populært at få trukket naturen med indenfor. Vi har gennem årene flyttet os meget både farve- og strukturmæssigt, og i dag efterspørger vores kunder tapeter, som både kan skabe stemning og hygge, og det kan det tropiske-design på sin egen måde,” siger Morten Bjelke.

Farvemæssigt bevæger tapeterne sig væk fra det hvide, og mere over i det farvede. I dag er de mest købte farver: Grøn, blå, grå og jordtonede farver.

Læs også artiklen: Sæt farve på køkkenet

tre forskellige slags tapet hvor to er farvestrålende og en er grå

Men hvordan får man valgt den helt rigtige farve, som netop passer til ens egen bolig? Her foreslår Tapet Forum altid deres kunder at tage et par boligting med ind i butikken. Det kan være et pudebetræk, et billede, en souvenir fra en særlig ferie – det er kun fantasien, der sætter grænser.

”Fordi vores udvalg er så bredt, kan det være uoverskueligt at skulle beslutte sig til, hvilket tapet man ønsker i sit hjem. Man kan nemt forelske sig i mange forskellige designs, men her er det vigtigt, at man er tro mod sig selv. Med de medbragte boligting kan vi få et bedre indblik i, hvilken stil kunden har, og derfra hjælpe med at finde den helt rigtige løsning,” fortæller Morten Bjelke.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Materiale

I bund og grund kan alle vægge få tapet så længe, at de er glatte, ensfarvede og ikke sugende. Hos Tapet Forum anbefales det, at man tænker tapet og farver ind fra starten af ens nybyggeri. Det skyldes, at hvis huset skal vandskures, skal man tidligt i byggeprocessen udvælge hvilke vægge, der skal undlades, da tapet ikke kan sidde på en vandskuret væg. Hvis væggene allerede er vandskuret, er alternativet at man spartler væggen med almindelig sandspartel, så den bliver glat.  

Hvis man fortryder sit tapet, kan man altid få den vandskurede væg tilbage. Tapet er generelt let at fjerne, da overflader kan være helt eller delvist aftagelige.

Læs også artiklen: Materialeliste

”Vi mener generelt ikke, at man skal vælge sine tapeter ud fra, hvor nemt det er at fjerne igen, men ud fra det æstetiske løft de giver indretningen,” siger Morten Bjelke.

Et alternativ til tapet er KABE. KABE er indfarvet spartel, en slags “spartelmasse-maling”, som giver smukke, levende overflader ligesom tapet. KABE findes i flere farvevarianter, der alle er skabt med udgangspunkt i de nyeste farvetrends.

Få mere viden om husdesign

Pris

Det koster mellem 500-900 kroner for en rulle tapet. En rulle er 10 meter lang og 53 cm. bred.
Se de mange udvalg af tapeter hos Tapet Forum: https://www.tapetforum.dk/

Gode råd og leverandøranbefalinger

Tapetforum (forsidebillede øverst)

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her