Tips og gode råd til planlægning af en 1. sal

Når du overvejer projektet til din kommende 1. sal, er det vigtigt at have det lange lys på og sørge for en god planlægning. Det gælder både i forhold til familiens behov i takt med at nye familiemedlemmer kommer til og de unge mennesker fraflytter. Det gælder også i forhold til ændrede arbejdssituationer hvor der måske kan blive behov for et komfortabelt arbejdsværelse som hjemmearbejdsplads. Overvejelserne skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med, hvad der rent praktisk og lovmæssigt kan lade sig gøre. Derfor er det en god idé at alliere sig med en arkitekt, der vil have mulighed for at se nogle helt andre løsninger, end hvad du selv kan udtænke.

Gode råd at tænke med ind i din planlægning af en 1. sal.

Undersøg hvad der er muligt at opføre, når du vil bygge en ny 1. sal? 

En ny 1. sal er en stor forandring på din bolig. Derfor kræver det planlægning og grundig undersøgelse i forhold til, hvad du egentlig har mulighed for at gøre.  Derfor skal du først og fremmest sørge for at undersøge, om du overhovedet har ret til at bygge en 1. sal på din nuværende bolig.

Både din lokalplan og Bygningsreglementet for det givne område samt tinglyste servitutter på grunden kan alle sammen indeholde en række krav og begrænsninger i forhold til, hvad der er tilladt. Dette skal derfor undersøges grundigt, så det ikke lukker ned for dit byggeprojekt.

Søg hjælp hos fagfolk

Selvom du måske har hænderne skruet godt på, skal du være opmærksom på, at udførelse af en 1. sal er et omfattende og besværligt projekt. Derfor skal du erhverve dig professionel rådgivning hos fagfolk, der kender til byggeri, og ofte vil det være nødvendigt med rådgivning fra flere forskellige steder. Dette omhandler både arkitekturen, byggeteknik, økonomi og juridisk rådgivning. Derudover er det naturligt at få hjælp og rådgivning under selve byggeprocessen.

En arkitekt vil kende til boligens muligheder i forhold til konstruktion, bestemmelser og bygningsreglementet. Arkitekten vil ligeledes kunne gøre dig klogere på, hvilke materialer der er de mest hensigtsmæssige at vælge, og kan også hjælpe dig med at få et overblik over prisen på projektet. Du vil kunne få hjælp til at strukturere dine forskellige idéer, tilføje nye og finde frem til den model, der måske kan være med til at gøre dine planer billigere eller lettere at realisere.

Typisk vil kommunens byggetilladelse betinge, at der er udført beregninger på den ønskede 1. sal, og at dette er gjort af en ”anerkendt statiker”, som er en ingeniør med speciale i denne type af beregninger. Samtidig skal ingeniørberegningerne dokumentere konstruktionens egenskaber. Det er ikke et krav at sende disse med, men i mange situationer vil kommunen efterfølgende bede om dem. 

mursten hus som har fået bygget en første sal på

Ingeniøren sørger for at beregne, om din nuværende bolig kan bære en 1. sal. Derudover vil en ingeniør kunne udføre beregninger på den nye konstruktion og være sikker på, at det hele kan holde i al slags vind og vejr.

Vælger du en arkitekt med en baggrund som bygningskonstruktør, vil arkitekten kunne udarbejde hovedprojektet selv. Det vil sige de mere detaljerede tegninger og beskrivelser, der er nødvendige i projektet.

Planlægning af fleksibel indretning

Det kan være en god idé at gøre det muligt med en fleksibel indretning på din nye 1. sal. Dette kan du eksempelvis gøre ved at opsætte vægge, der nemt kan fjernes igen, eller gennemtænke placeringen af dine vinduer, så disse ikke skal flyttes. 

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Ombygning af stueetagen

I din planlægning, skal du huske på, at en etablering af en ny 1. sal kræver en Ombygning i stueetagen. Her kan du altid regne med at skulle placere trappen til 1. salen et sted, og dette kan somme tider udgøre en stor udfordring. Trappen vil optage meget plads, og den bør samtidig placeres centralt i boligen. Der skal også være fri loftshøjde på minimum to meter, når du entrerer på 1. salen. 

Du vil muligvis få den bedst mulige løsning ved at tænke hele boligen med i planlægningen, som et stort byggeprojekt. Du kan her overveje de forskellige funktioner i boligens rum, hvor du kan flytte noget af dette ovenpå. Her kan det handle om en stue ovenpå, så du har mulighed for at skabe et køkken/alrum nedenunder. Dine planer skal altid tage højde for sammenhængen mellem adgangsforhold og de forskellige funktioner.

De skrå vægge på en 1. sal vil ofte stjæle en masse plads, og de vil samtidig få rummene til at synes mindre. Vil du gerne etablere et ekstra badeværelse på den nye 1. sal, skal du overveje størrelsen grundigt. Her vil toilet og bad kræve en fuld ståhøjde, og derfor vil det kræve flere kvadratmeter på et badeværelse med skråvægge. Derudover skal du tænke over afløb og rørføring, der også kan have indflydelse på din stueetage.

Du kan oftest forvente, at din 1. sal vil udgøre 60-75 % af stueetagens areal. For dig betyder det, at har du en stueetage på 100 kvadratmeter, kan du forvente en 1. sal med en størrelse på mellem 60-75 kvadratmeter.

Det kan være fornuftigt at tale med din arkitekt eller dit byggefirma om mulighederne i det ønskede projekt. Jo tidligere i processen du gør dette, desto bedre vil det være for dig på den lange bane. Vælg altid en rådgiver, der har god erfaring med enfamiliehuse og ombygning af disse.

Du bør også udarbejde et byggebudget med banken for at være sikker på, at økonomien ikke løber fra dig.

 

 

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her