Tre forskellige sommerhusgrunde

Vejene til dit nye sommerhus er mange, og den grund, du vælger, bestemmer hele udgangspunktet for din byggeproces. Derfor præsenterer vi de tre mest almindelige kategorier inden for sommerhusgrunde, som kan hjælpe dig godt på vej.

I denne artikel får du et oprids af, hvordan de tre forskellige grundtyper, kan have betydning for dig. Det er vigtigt at understrege, at den ene løsning ikke nødvendigvis er bedre end den anden. Det hele handler om dine prioriteter.

Sommerhus beliggende tæt på naturen er en af de sommerhusgrunde der er mest eftertragtede

Nedrivning af gammelt sommerhus

Hvis du køber et gammelt sommerhus, river det ned, og bygger et nyt sommerhus på den eksisterende grund, vil du ofte få mulighed for at bygge i etablerede områder, hvor der måske ikke var nogle byggegrunde til salg.

En anden fordel ved denne løsning er, at du ikke skal vente på, at udelivet er, som du ønsker.

Til gengæld skal du være forberedt på, at:

  • Byggeprojektet vil tage længere tid, da det gamle sommerhus skal jævnes med jorden, før det nye hus kan tage form.
  • Det kan være svært at forestille sig det nye sommerhus på grunden, fordi der i forvejen står et andet hus. 
  • Du skal se dig godt for i alle kommunens dokumenter om grunden. Det gælder især lokalplanen, grundens servitutter og fredningsloven, fordi du i værste fald kan risikere, at du ikke må rive det gamle hus ned. Du kan starte med at søge i den nationale database med fredede huse og i tinglysningens register over servitutter.  

Byggemodnet grund

Med en nyudstykket, byggemodnet grund kan du gå direkte til udformningen af sommerhuset. En byggemodnet grund har fået installeret elforsyning, belysning, forberedt afløb og andre lignende forsyninger. Du bestemmer selv, hvilke stauder der skal vokse i din have, og hvor æbletræerne skal stå. 

Men du skal også vide, at:

  • Der går flere år, før uderummet er færdigt. For mange er udelivet en stor del af at have et sommerhus, så det er noget, man bør overveje.
  • Du kan ende med at være omringet af konstant byggerod på de omkringliggende grunde i en lang periode.
  • Dine eneste naboer kan blive tomme byggegrunde i flere år. Det er meget forskelligt, hvilken holdning folk har til naboer i deres sommerhus. Måske betyder det meget for dig, eller måske betyder det ingenting.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Ikke byggemodnet grund

Du kan også finde en byggegrund, som endnu ikke er byggemodnet. Prisen er typisk lavere, og du kan finde sommerhusgrunde med helt nye muligheder. Du skal dog være opmærksom på følgende:

  • Det er dit ansvar, at grunden bliver byggemodnet.
  • Det er sværere at overskue totalprisen af dit projekt.
  • Byggeriet kommer til at strække sig over en længere periode, fordi du først skal vente på, at grunden bliver byggemodnet.
  • Det er dig, der skal undersøge reglerne og begrænsningerne for byggeri på grunden.
  • Grunden eksisterer ikke i lokalplanen hos kommunen, og derfor er det sværere at finde frem til tinglyste servitutter og regler for, hvad du må bygge på grunden.

Listen er ikke en komplet oversigt, og vi vil anbefale dig, at du selv fortsætter undersøgelsen. På den måde sikrer du dig, at der ikke er særlige forhold på den grund, du har et godt øje til, der kan ende med at stå i vejen for dine byggeplaner for dit nye sommerhus.

Læs også: Sådan bruger vi vores sommerhus i dag

Læs de mest populære artikler i vores e-magasin

Bestil på print

249,00 kr. (ekskl. levering)

Min side

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her