[rank_math_breadcrumb]

Indret dit hjem med et moodboard

Et typisk spørgsmål fra nybyggere lyder; Hvordan indretter jeg mit hjem personligt?
I denne artikel hjælper vi dig med at skabe en rød tråd i din bolig, og give dig inspiration til hvordan du sætter dit eget præg på hjemmet med et moodboard

Et moodboard der bruges til at indrette et hjem.

Bland nyt og gammelt

En af de helt klassiske fejl er, at man som nybygger smider alle sine gamle ting ud og erstatter med nyt interiør. Der er ingen tvivl om, at det er skønt med nyt hus og nye møbler, men samtidig kan det netop medvirke til, at man ikke føler sig hjemme i de nye omgivelser.

Det anbefales derfor, at man blander nyt og gammelt. Det er vigtigt, at man kan se hvem der bor i huset, da dette skaber personlighed og varme. Måden du kan få skabt personlighed i det nye hjem, er ved at bruge bøger, billeder, malerier, arvestykker eller små fund fra rejser.

Vær ikke bleg for at vise hvem der bor i huset. På den måde vil du og familien også hurtigere kunne føle jer hjemme i det nye byggeri.

Læs også: Tips til boligindretning

blanding af gamle og nye møbler er fundet ved hjælp af moodboard

Lav et moodboard

En god idé hvis du mangler overblik over indretningen er at lave et- eller flere moodboards. Moodboards er collager af farver, tekstiler og materialer der fremkalder en særlig følelse hos dig. Der er forskellige måder man kan lave moodboards på:

  • Den ene måde er at lave digitale moodboards gennem blandt andet Pinterest eller Houzz.dk, hvor du samler forskellige indretningsbilleder, som inspirerer dig.

  • Den anden måde er at rive billeder ud fra boligmagasiner, som du kan hænge op med tegnestifter og samle på en opslagstavle.

  • Den tredje måde er at lave et fysisk moodboard, hvor samler stofprøver, træ, læder m.m. så du kan danne dig et overblik over materiale- og farvesammensætning.

Oversigt: Se Danmarks bedste byggefirmaer her

Hvis du ikke har nogle idéer om hvilken stil, som du foretrækker eller som passer godt i dit hjem, er det en god idé at gå på opdagelse i museer, hoteller, rejser, naturen eller lækre interiørbutikker. Det er kun fantasien, som sætter grænser, og det handler om at blive inspireret på nye måder.

collage af forskellige planter der fungerer som moodboard

Hvordan laver jeg et moodboard?

Før du laver dit moodboard skal du skaffe dig et basisudvalg af materialer – eksempelvis læder, linoleum, fliser, tapet, tæpper og farveprøver. Det anbefales at bruge så mange materialeprøver som muligt.

Prøverne kan du være heldig at få fat i, når du besøger specialforretninger. Du kan også vælge at få tilsendt prøver fra forskellige virksomheder, som muligvis tager et mindre beløb for prøverne.

Du kan ligeledes også finde ting fra dit eget hjem, som inspirerer dig. Det kan eksempelvis være tøj fra dit klædeskab, arvestykker, smykker eller fund fra loppemarkeder. Du kan også gå en tur og finde inspiration fra naturen. Det kan være farverne fra blomsterne eller finurlige sten, kogler eller grene som fanger din opmærksomhed. 

Når du laver moodboards og prøver at skabe en rød tråd i din indretning, så er det vigtigste, at du tager udgangspunkt i det sted, du bor. Er det funkis? Er der klassicisme? Træk gerne nogle særlige karakteristika fra arkitekturen med ind i indretningen. 

Et godt tip er, at holde de helt store og dyre emner i hjemmet såsom køkken, bad, spisebord og sofa i mere konservative materialer, og som ikke ’går af mode’ året efter. Hvis du vil være lidt vovet med din indretning, så inkluder det eksempelvis gennem lysestager, vaser eller lamper. Disse ting kan let udskiftes, og så er omkostningerne til at overkomme. 

Læs også artiklen: tilbygning orangeri

Sådan gør du 

Hvis du skal indrette et helt hus, anbefales det at lave et stor samlet moodboard på cirka 60 x 70 centimeter. Det kan være en fordel at hænge moodboardet op på en væg, men hvis dine materialer er tunge – såsom sten – kan dette være besværligt.

  • Trin 1: Køb blødt masonit og beklæd det med en ensfarvet neutral farve. Køb derudover en god saks, møbelsøm eller tegnestifter og eventuelt en hammer.

  • Trin 2: Sørg for at stoffet bliver sat stramt på pladen.

  • Trin 3: Begynd at sammensæt tekstiler, materialer og farver. Prøv gerne med forskellige designs, og tag eventuelt billeder som du kan kigge igennem efter.

 

Hvad synes du om denne artikel?

Gode råd og leverandøranbefalinger

Jyllandsposten

Kira Brandt (forsidebillede øverst)

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her