[rank_math_breadcrumb]

Et nyt hjem kalder på et nyt spisebord

I disse år bygges der på livet løs overalt i landet, og mange kan glæde sig over at flytte ind i et helt nybygget hus eller en lejlighed, som man er den første til at bo i. Når man således starter på en frisk, kan der være en kvalitet i også at udskifte nogle af sine møbler og måske købe et nyt spisebord fremfor at tage sit gamle, slidte bord med som ikke passer til det nye hjem. Læs med her, hvor vi ser på forskellige overvejelser, man kan gøre i forbindelse med køb af spisebord.

Det skal naturligvis ikke være sådan, at man ikke kan bruge sine gamle møbler, og omvendt kan der også være en kvalitet i have sine kendte og elskede ting med sig til det nye. Her må man søge at skabe en balance, så man ikke føler sig fremmed men samtidig indretter boligen, så tingene passer sammen.

Dæk et smukt bord til indflytningsfesten

Når man er flyttet ind, kan man overveje at fejre det nye hjem med en indflytningsmiddag. Her må der dug på bordet, og det fine porcelæn skal findes frem. På https://herligthjem.dk/duge/ finder du et stort udvalg af duge til både hverdag og fest. Hvis den nye bolig er din første, kan du overveje at anskaffe flere duge eller måske ønske dig dem i jule- eller fødselsdagsgave, således at du har til forskellige lejligheder.

En hvid dug kan det være godt at have til de højtidelige stunder, mens en farvet eller mønstret kan være nyttigt til andre festlige lejligheder. Også en juledug kan man ønske sig, selvom til jul kan også den hvide dug bruges. I det daglige kan man i stedet for dug vælge at bruge dækkeservietter, der ofte er mest praktiske i hverdagen.

Overvej dit behov, når du vælger bord

Men hvilken type spisebord skal man vælge, hvis man skal ud at købe et helt nyt? Der er flere muligheder, og her må man overveje, hvilke behov man har. Hvis man ved, at man jævnligt vil have gæster, kan det være praktisk med et bord, der kan gøres større. Da kan man med fordel vælge et bord med plader, der kan opbevares i en slags skuffe i bordet eller uafhængigt af bordet. Denne type borde findes med forskellige antal plader afhængig af, hvor langt et bord, man har brug for.

En anden mulighed kan være at gå med det, der kaldes hollandsk udtræk. Her er der tale om plader, der blot trækkes ud og dette er et særdeles praktisk valg, som er let at håndtere. Her skal man ikke balancere med tunge plader men blot trække pladerne ud fra under selve hovedbordpladen. Hollandsk udtræk var især populært i 1970’erne men findes i høj grad stadig og sælger stadig godt, netop fordi det er en så praktisk og let håndterbar løsning.

Få mere viden om husdesign

Hvis der er penge til overs

Hvis der er penge til overs, når du har købt dit nye spisebord, kan du overveje også at investere i nye stole. Igen, hvis det er dit første hjem, har du temmelig sikkert ingen stole, og da kan du altså gå på udkig efter en model, der passer til dit nye bord. Ofte vil man kunne finde sæt, hvor bord og stole passer sammen, men du kan også skabe din helt egen stil ved selv at sammensætte møblementet med håndplukkede elementer.

Således er der flere ting, man kan overveje, når man flytter i nybyggeri og skal starte et nyt hjem. Uanset hvilket bord, dug og stole man vælger, er det vigtigste, at man føler sig godt tilpas. Det sted man bor, skal ikke været et showroom men et hjem.

Hvad synes du om denne artikel?

Gode råd og leverandøranbefalinger

Billedkilde: Lasse Larsen Huse

Durian Media og Kommunikation
Dalgas Avenue 40
8000 Aarhus C

Få et overblik over de bedste byggefirmaer

Klik her