Magisk og praktisk
Når du sætter lys på din grund, tilfører du den en vidunderlig dimension og vækker den til live. Jo tidligere i processen du kan tænke kreativt, jo bedre.
Kunsten i den gode udendørsbelysning er balancen mellem det prak-tiske og det magiske – du har brug for at kunne bevæge dig gennem mørket uden at snuble. Samtidig giver lys tryghed på vej til hoveddøren, eller når du nyder udsynet i tusmørket gennem ruderne. Når det er sagt, er det ikke en fodboldbane, der skal oplyses, og du skal tænke dig om og undgå blænding, som kan være generende for dine naboer.
Start tidligt Når du bygger nyt, er det en god idé at tænke belysning med ind tidligt i planerne, for det er svært efterfølgende at komme med en god løsning. Gå på en virtuel tur i din drømmehave, og undersøg haven, gangstier, indgangspartier, indkørsel, carport, terrasser og andre udendørsrum.
Praktisk og hyggelig Brug tid på at undersøge, hvilken type lys du får brug for – og udvælg lamper efter deres funktion, frem for udeluk-kende efter design. Eksempelvis kan lamper med både opadrettet og nedadrettet lys være gode på facader, mens det er mest praktisk med eksempelvis nedadrettede lys ved gangstier og lignende.
Skygger er også spændende, og vil du skabe en dramatisk effekt, kan du lægge lys på elementer som arkitektoniske former. Tænk også i de bede, der endnu ikke er anlagt, så du også kan overraske med lysde-taljer her. Hvis ikke du vil have el i dine bede, kan du eksempelvis tilføre belysning, der kører på batteri eller sol.
InOut er skabt af italienske Rotaliana, designet til både inden- og uden-dørs brug, og giver et supergodt lys, hvad enten det er på facaden eller i badeværelset. InOut kommer i fire stelfarver og med mulighed for op/ned lys eller bare den ene vej.
Syphaduepassi snor sig og lyser elegant op på gangstier og indkørs-len i et buet design af messing og glas. Catellani & Smith.
Som et dekorativt lyspunkt stråler Syphasera op og går i ét blandt buske og planter. Lampen er fremstillet i glas, messing og metal fra italienske Catellani & Smith.
Flindt Garden er en fleksibel pullert, der fås i to højder og med tre forskellige montageløsninger i en varm corten- eller alu-miniumfarve. Flindt Væg er baseret på det samme udskærings-koncept som Flindt Garden og fører det elegante formsprog vi-dere i dette armatur, der udsender et blidt, multidirektionelt lys.
More lysende blomstersymfonier fra italienske Catellani & Smith. Lam-pen fås i tre størrelser: 70, 100 og 130 cm i transparent farvet glas og metal.
Saga væglampe har en innova-tiv form – nærmest som en perle i et smykke – og udsender et fantastisk lys op- og nedadrettet. Lampens optiske og sheye-linse sørger for, at LED-lyset er klart og udsendes i 80°.
Qu batterilanterne fra IP44. De udsender et hyggeligt lys i tre forskel-lige styrker. Lampen kan lyse i 20 timer på første trin, 10 timer på andet trin og 5 timer på tredje trin ved fuld styrke, inden den kræver opladning. Tag den med dig rundt i haven, eller hæng den op med vægbeslag eller siliko-ne-reb.
Hvad synes du om denne artikel?
Gode råd og leverandøranbefalinger