Den dag i dag er Randers Tegl-Gruppen stadig et familieforetagende med seneste generation af Piper i spidsen for virksomheden.
Koncernens samlede aktiviteter gør Randers Tegl-Gruppen til en af Nordeuropas førende teglproducenter – med største kapacitet og sortiment. Vi brænder for det gode håndværk, og vores moderne produkter er resultatet af mange generationers erfaringer med tegl.
Vi er stolte af at kunne tilbyde markedets bredeste udvalg af teglprodukter fra teglværker i Danmark og Tyskland. Som en af de største teglproducenter er Randers Tegl-Gruppen leverandør til hele Skandinavien og Tyskland.
Vores konstante produktudvikling tager afsæt i mere end 100 års erfaring, faglig stolthed og nysgerrigheden efter at skabe nye innovative projekter med tegl.
Vi vil være en ansvarlig producent. Derfor udvikles vores teglværker løbende med nye avancerede anlæg for at tilsikre en grøn og bæredygtig produktion med gode arbejdsforhold.